Mens den store hanløve ligger og snorker efter sit festmåltid, kan hyænen snige sig hen for at æde resten af kadaveret i ro og mag. Efter det bombastiske CL-fyrværkeri tirsdag og onsdag, er det UEFA Cuppens tur til at afvikle kvartfinalernes indledende opgør.

Trods det grimme tilnavn, Tabernes Liga, har UEFA Cuppen en del interessante klassehold tilbage, og der er udsigt til en række spændende opgør. Så spændende, at det er svært at finde fiduser - men det er alligevel lykkedes BetXpert at hive en enkelt fidus ud af ærmet. Og hvor vi ikke selv synes, spil kan betale sig, har vi gravet en masse brugbar information frem - så kan man selv vurdere, om der skal spilles på kampen eller ej.

De russiske Duracell-kaniner fra CSKA Moskva tager imod franske Auxerre i en kamp, der bliver et opgør mellem velorganiserede defensiver og lynhurtige kontrafaser.

I Wien tager Austria imod italienske Parma i et opgør der næsten tigger om en pointdeling. Heldigvis er der en bookmaker, der har en lidt anden holdning til dén kamp...

I Newcastle er man klar til kamp mod portugisiske Sporting Lissabon (Lee Bowyer har dog vist sig at være lidt for kampklar og må nok finde sig i en plads på bænken efter sit slagsmål med klubkammerat Kieron Dyer). Umiddelbart burde Newcastle være klar favorit, men formstærke Sporting har vist sig at have et fint tag på engelske hold.

Endelig tager de hjemmestærke, men defensivt svækkede spaniere fra Villarreal imod de flyvende hollændere fra AZ Alkmaar.

Læs BetXperts grundige analyser af alle 4 UEFA-kampe: http://www.betxpert.com/ekspert/uefa/

Program:

18:30 CSKA Moskva - Auxerre
20:45 Austria Wien - Parma
20:45 Newcastle - Sporting Lissabon
20:45 Villarreal - AZ Alkmaar