Det kiksede desværre for FCK og AaB i efterårets gruppespil, og dermed er UEFA Cuppens playoff uden dansk islæt. Men sekstendedelsfinalerne der indledes i denne uge, onsdag og torsdag, er bestemt ikke uinteressante.

Sverige og Norge har repræsentanter med, henholdsvis Helsingborg og Rosenborg plus Brann (der dog med PSV, Fiorentina og Everton som modstandere har fået kam til håret). Og Michael Laudrups spanske Getafe er oppe mod græske AEK. Og storhold som Bayern München, Tottenham Hotspur og Atlético Madrid slår også deres folder i sekstendedelsfinalerne.

Vi har naturligvis kigget på kampene – og har fundet en række spilbare odds.

Se Torben N. Sørensens tip: http://www.betxpert.com/ekspert/torben/

Vores øvrige UEFA Cup-analyser: http://www.betxpert.com/ekspert/uefa/

Endelig kan det anbefales at man tjekker brugertip-sektionen; også hér er der en række UEFA-tip: http://www.betxpert.com/members/

Brugertip: Husk at tænke selv

Man skal naturligvis altid huske sin kritiske sans når man læser analyser/tip.

Er der primært tale om varm luft og skråsikkerhed, eller er der rent faktisk gods i argumentationen? Er der overensstemmelse mellem tekst og tal (chancevurdering) – og er de realistiske?

Dette gælder naturligvis i ekspert- såvel som i bruger-sektionen. Men lad os bare erkende det: Især i brugertip-sektionen er der både skidt og kanel.

Vi ER i færd med at reformere sektionen, så kravene skærpes, og så det netop er nemmere at skille skæg og snot (for det sidste kan aldrig helt undgås). Og vi opfordrer i høj grad til at man sørger for at argumentere solidt og sagligt. Men i mellemtiden bedes folk altså huske: Læs og spil ikke med hovedet under armen. Og lige så vigtigt:

Kom endelig med (KONSTRUKTIV) kritik af ufyldestgørende analyser. Det er i høj grad det der er meningen med BetXpert; at man hjælper hinanden med input.