Over 30 LIVE kampe er hvad TV-Guiden byder på denne weekend, heriblandt kampe fra SAS Ligaen, Premier League, 1. Bundesliga, Serie A, Primera Division, Ligue 1, sæsonafslutning i Tippeligaen samt damehåndbold fra Toms Ligaen og ishockey fra NHL og Oddset Ligaen.
LØRDAG
1. Bundesliga
starter op på Kanal 5 kl. 14:00 med optakt til dagens kamp mellem Hamburger SV og Schalke 04, der er kampstart kl. 15:30. Vil man hellere se hvordan det går i kampen mellem Dortmund og Bor. Mönchengladbach er det blot at zappe over på NRK1, også med kampstart kl. 15:30.
Premier League
x4 lyder det denne lørdag. Tottenham-Arsenal vises på Canal+ Sport kl. 14:00 mens vi skal frem til kl. 16:00 for at følge Chelsea-Blackburn og Liverpool-West Ham på henholdsvis Canal+ og Canal+ Sport. I de tidlige aftentimer er der endnu en kamp på programmet når Middlesbrough møder Manchester United med kampstart kl. 18:15, kampen kan følges både på Kanal 5 og på Canal+.
SAS Ligaen
byder på en enkelt kamp, opgøret mellem Viborg og AaB. Kampen sendes på TV3+ med kampstart kl. 17:00 og optakt en halv time tidligere.
Tippeligaen
i Norge er nået til sin 26. og sidste spillerunde. Sæsonafslutningen tegner mere spændende end nogensinde før idet både Start og Vålerenga har samme pointantal i toppen af tabellen (hvem sagde Rosenborg!). NRK1 og NRK2 samt TV2 Norge følger turneringen til dørs med direkte opdateringer og analyser fra kampene. Se de nærmere sendetidspunkter i TV-Guiden.
Primera Division
kan som vanligt følges på Kanal 5. Aftenens opgør står mellem Real Betis og Real Madrid med kampstart kl. 20:00. Er man til mere spansk kan man zappe over på TV4+ Sverige der kl. 22:00 viser opgøret Athletic Bilbao-Celta.
Serie A
kommer man ikke uden om, og da specielt ikke lørdag aften. Canal+ Sport har topopgør på programmet når rækkens nr. 1 og 2 mødes i et meget vigtigt opgør. AC Milan med 22 point tager imod suveræne Juventus med 27 point (maksimum efter 9 kampe og 9 sejre). Der er kampstart på San Siro kl. 20:30.
CAF Champions League
siger måske ikke så mange noget, ikke desto mindre kan man få sin nysgerrighed styret når Eurosport kl. 22:00 viser opgøret Etoile du Sahel-El Ahly!
Håndbold
x2 er der også på programmet. Lørdag eftermiddag sender TV2 dobbelt-op fra damernes håndboldliga Toms Ligaen. Der startes op kl. 14:05 med kampen GOG-SønderjyskE (k) umiddelbart efterfulgt af Ikast/Bording-Horsens (k) kl. 16:05.
SØNDAG
NHL
er det første vi støder på denne søndag. Allerede kl. 01:00 starter Canal+ Sport op med opgøret Toronto-Ottawa. Mere ishockey kan man se senere på dagen når TV2 Zulu sender kampen Herning Bluefox-Odense Bulldogs fra
Oddsen Ligaen
, det sker kl. 14:55. Resten af dagen står i fodboldens tegn…
SAS Ligaen
har 5 kampe på programmet. Løverne mod Ulvene også kendt som FC København mod FC Midtjylland er TV3+’s bud på Søndagskampen. Der er kampstart i PARKEN kl. 17:30 og optakt en time før. Resten af rundens kampe kan ses på Viasat Sport 3 og Xtra, alle med kampstart kl. 15:00.
Serie A
fans kan se frem til 4 opgør. Reggina-Lazio (Canal+), Fiorentina-Cagliari (Canal+ Sport) og Lecce-Messina (Viasat Sport 2 og TV4 Sverige) starter alle kl. 15:00 mens kampen Udinese-Palermo (Canal+ Sport) har kampstart kl. 20:30.
1. Bundesliga
har en enkelt kamp på programmet. Canal+ Sport og NRK2 sender Mainz 05-FC Nürnberg kl. 17:30.
Ligue 1
byder ligeledes på en enkelt kamp. Viasat Sport 2 viser opgøret Auxerre-Paris SG kl. 20:45.
Primera Division
slutter weekenden af med kampen FC Barcelona-Real Sociedad. Der er kampstart kl. 19:00 og både Kanal 5 og TV4+ Sverige sender direkte fra Camp Nou. Mere spansk er der kl. 21:00 på TV4+ Sverige når der sluttes af med opgøret Atletico Madrid-Villareal.
Med denne gennemgang ønsker vi alle en god weekend. Vi er tilbage tirsdag med bl.a. Champions League.
Mangler du inspiration til dine væddemål er det bare at kigge forbi Ekspertpanelet her på BetXpert. Du finder Ekspertpanelet her http://www.betxpert.com/ekspert/
En oversigt over alle analyser fås hér: http://www.betxpert.com/ekspert/analyser.asp
TV-Guiden har en fuldt opdateret liste over alle kommende LIVE fodbold-, håndbold- og ishockeykampe på TV! Du finder TV-Guiden på http://www.betxpert.com/tv.asp samt i listen af quick-links i toppen af alle sider på BetXpert, samt i menuen, hvor den har fået tilhold under "Livescore".