Tirsdag middag byder på en, med danske øjne, spændende lodtrækning når der i Nyon i Schweiz trækkes lod til gruppespillet i UEFA Cuppen. OB klarede sig som eneste danske hold videre efter en flot indsats mod tyske Hertha Berlin og er hermed garanteret yderligere 4 kampe i turneringen. Odenseanerne er havnet i det der kaldes 5. seedningslag og kan møde så spændende modstandere som Newcastle, Parma, Glasgow Rangers, Beşiktaş eller Blackburn. Alle seedningslag og eventuelle modstandere kan ses her: http://www.xs4all.nl/~kassiesa/bert/uefa/seeduc2006.html Lodtrækningen kan følges på Eurosport fra kl. 12.

Midtugens fodbold

Det er en stille midtuge for fodboldfans vi går ind i. Men onsdag kl. 18:25 er TV3+ på banen med det udsatte opgør fra SAS Ligaen mellem FC Midtjylland og FC Nordsjælland. Torsdag og fredag er der ingen fodbold på programmet. Til gengæld venter en stor fodbold-weekend med masser af EM Kvalifikations-kampe. Mere om dem senere på ugen. Du kan se oversigten for alle kommende LIVE fodboldkampe på TV her: http://www.betxpert.com/tv.asp

Ishockey-mandage

Oddset Ligaen er allerede godt i gang og fra mandag d. 2. oktober kan man også følge kampene direkte på TV. TV2 Zulu viser fremover en udvalgt ishockeykamp stor set hver mandag aften sæsonen igennem. Også i Sverige er man godt i gang med ishockeyen. På Canal+ Sport kan man hver uge følge udvalgte kampe fra Elitserien. Senere på efteråret følger også NHL på Canal+ Sport. Du kan se oversigten for alle kommende LIVE ishockeykampe på TV her: http://www.betxpert.com/tv.asp?sport=hockey