Uanset om man er til Spansk, Italiensk eller Skotsk (?), er der rig mulighed for underholdning for alle pengene denne søndag eftermiddag og aften. På selv samme dag bydes der på topopgør i Primera Division, Serie A og den skotske Premier League. Glasgow Rangers vs Celtic Vi starter ud i det skotske med det klassiske Old Firm-opgør mellem Glasgow Rangers og Celtic. Denne gang er opgøret dog ikke en kamp mellem rækkens etter og toer, idet kun det ene af holdene indtager sin vante plads i toppen af tabellen. Celtic indtager sikkert 1.pladsen med 61 point mens vi skal ned på 4.pladsen for at finde Glasgow Rangers med 43 point. Sidst Glasgow Rangers tog imod Celtic vandt hjemmeholdet dog 3-1. Se kampen direkte på TV3+ fra kl. 13:25. Inter vs Juventus Senere på aftenen står den på italiensk topopgør fra Serie A når rækkens toer og etter mødes i en afgørende kamp om mesterskabet. På San Siro i Milano tager Inter imod Juventus. Inter ligger placeret på 2.pladsen med 54 point mens Juventus indtager 1.pladsen med 63 point. I det omvendte opgør tilbage i Oktober 2005 vandt Juventus 2-0 så milaneserne har revanche til gode. Canal+ Sport sender kampen direkte fra kl. 20:25. Valencia vs FC Barcelona Uden at træde nogen over tæerne må man sige at det nok er opgøret i Primera Division der vil samle mest opmærksomhed. Valencia tager imod FC Barcelona i en kamp mellem rækkens toer og etter. Valencia synes at være tilbage i toppen af europæisk fodbold efter et par år i skyggen mens FC Barcelona går efter sit andet mesterskab i træk. Det kan ikke andet end at blive et spændende opgør. Se med når Kanal 5 viser kampen direkte fra kl. 20:55. Dagens øvrige kampe byder også på interessante opgør… Ajax Amsterdam skal forsøge at holde trit med toppen af Æresdivisionen ude mod bundholdet Den Haag kl. 12:25 på Viasat Sport 2. Brøndby IF slås med overlevelse i Royal League mod svenske Kalmar FF på Kanal 5 med optakt fra kl. 15:00. Galatasaray har i skrivende stund ikke råd til pointtab hjemme mod midterplacerede Gaziantepspor hvis man vil hænge med Fenerbahçe i toppen af den tyrkiske Süper Lig. LIG TV sender kampen direkte kl. 18:00. Endnu en dansker i Primera Division kan man se i aktion når Morten Skoubo tørner ud for Real Sociedad i udekampen mod Atletico Madrid. Danskeren scorede i sidste ugens opgør mod Mallorca så vi håber der er flere mål i vente. Kanal 5 viser opgøret Atletico Madrid-Real Sociedad kl. 18:55. Er du til Champions League håndbold for kvinder er der dobbelt-op søndag eftermiddag på DR1. Der startes op kl. 14:40 med opgøret Aalborg-Volgograd hvorefter man går videre til kampen Krim Ljubljana-Viborg. Du finder TV-programmet for ugens øvrige LIVE fodboldkampe her: http://www.betxpert.com/tv.asp Du finder TV-programmet for ugens LIVE håndboldkampe her: http://www.betxpert.com/tv.asp?sport=handball Hold også øje med BetXperts analyser: http://www.betxpert.com/ekspert/analyser.asp TV-Guiden har en fuldt opdateret liste over alle kommende LIVE fodbold-, håndbold- og ishockeykampe på TV! Du finder TV-Guiden på http://www.betxpert.com/tv.asp samt i listen af quick-links i toppen af alle sider på BetXpert, samt i menuen, under "Livescore".