Discovery og DR har indgået et partnerskab om at dele dækningen af vinter-OL i 2017 og sommer-OL i 2020. Discovery har eksklusive live-rettigheder til blandt andet ishockey, landevejscykling og tennis, mens DR har eksklusive rettigheder til håndboldkampe med dansk deltagelse samt semifinaler og finaler i håndboldturneringerne.
TV 2 står uden rettigheder til at visse det kommende vinter-OL i 2018 i PyeongChang i Sydkorea og sommer-OL i 2020 i Tokyo i Japan. DR og Discovery Networks Danmark dele rettighederne til at vise verdens bedste atleter og sportsudøvere dyste ved de olympiske lege. Det oplyser sidstnævnte i en pressemeddelelse.
"Vi er enormt tilfredse med, at det nu er lykkedes at finde en aftale med DR, som sætter seeren i centrum. Aftalen giver alle OL-fans chancen for at følge OL på den måde, der passer dem bedst og på den skærm, de foretrækker. Vi er samtidig meget glade for, at kunne tilbyde fuld adgang til samtlige begivenheder på vores Eurosport Player samt for at have eksklusiv adgang til tennis, cykling og ishockey på tv", siger Anders Antonsen, SVP Nordics Sports, Discovery Networks Danmark, i pressemeddelelsen.
Rettighederne mellem DR og Discovery deles 50 procent, således at DR har ret til at sende halvdelene af begivenhederne ved OL, mens Discovery har ret til at sende den anden halvdel. Begge to må godt sende det, den anden anden har eksklusiv rettighed til, sålænge det er forskudt.
Ærgelse hos TV 2
TV 2 var med i løbet om rettighederne til OL, men de får altså ikke del i den aftale, der er indgået mellem Discovery Networks Danmark og DR.
"Vi ærgrer os over, at vi ikke er en del af den aftale, som Discovery og DR har indgået om at dele rettighederne til OL i 2018 og 2020. Der er ingen tvivl om, at vores ønske er – sammen med DR – at vise disse to sportsbegivenheder, men vi kan nu konstatere, at DR har valgt en anden vej end vores ellers velfungerende samarbejde og den årelange tradition for, at de to public service-virksomheder i fællesskab løfter ansvaret for, at så mange danskere som muligt får adgang til de store nationale og internationale sportsbegivenheder. Vi har ikke fået samme tilbud fra Discovery, som DR tilsyneladende har fået, hvilket jo kan undre, men vi vil stadig gerne dele rettigheder og regning med DR, siger Frederik Lauesen, sportschef på TV 2, til Ekstra Bladet.
Discovery Networks Danmark har investeret massivt i sportsrettigheder, og i dag har de blandt andet rettighederne til at vise fodboldlandsholdet (Kanal 5), Premier League (6'eren) og Superligaen (Canal 9).
Det amerikanske moderselskab, Discovery Communications Inc., købte Eurosport i 2015, hvor de også købte eksklusive rettigheder til OL i hele Europa for perioden 2018 til 2024.
"Siden vi offentliggjorde vores partnerskab med IOC, har det været Discoverys mål at engagere og underholde vores seere på tværs af Europa med den bedst mulige oplevelse af de Olympiske Lege på tværs af skærme. For at kunne virkeliggøre denne ambition vil vi sammen med stærke eksterne partnere bringe OL ud på flere skærme og på flere tjenester end nogensinde før – partnerskabet med DR udtrykker denne ambition tydeligt", siger Christian Kemp, CEO, Discovery Networks Danmark, i pressemeddelelsen.