Så kom dagen som vi alle har ventet på. Transfer Deadline Day. Dagen hvor sløvsind, desperation og drømme kulminerer i ét stort kaos hvor en stor flok højtlønnede sportsudøvere skifter arbejdsgiver og nye helte skabes.

Vi har allerede fået sommerens største transfer i det danske, og den bliver ikke overgået lige foreløbigt, med Aggers retur til Brøndby IF. De fleste danske klubber melder at de er færdige på markedet, men derfor kan der sagtens komme et par interessante handler på falderebet.

I det store udland, hvor sedlerne er noget større, er der gang i svingdørene. I Manchester United giver de den gas, hvor Daley Blind idag blev tredje nyindkøbte venstre-back, mens Radamel Falcao på rygtebasis lurer i kulissen som ny top-angriber.


Men dermed slutter sommerens transfer-saga næppe. Transfer-vinduet smækkes nemlig først i ved midnat, og traditionen tro er fax-maskinerne rødglødende til det sidste. Der er flere klubber der desperat leder efter dén spiller der skal gøre forskellen i denne sæson.

Hvor mange spillere henter Arsenal på sidste transfer-dag? Odds fra Betsafe

1 spiller: odds 1,80
2 eller flere: odds 2,50
Ingen: odds 3,5

Hvad med Arsenal, fx? London-klubben må undvære centreforward Giroud de næste par måneder pga en skade, og det har sat gang i rygterne om hvem der skal hentes som erstatning - også selv om manager Wenger har afvist at det skulle være nødvendigt.

Mangler du det store forkromede overblik over vinduets transfere, så påtænker vi at bringe dette når vinduet ER klappet i. Indtil da anbefaler vi, at holder øje med transfer-oversigten på holdnyt.dk hvor transfer-nyhederne løber ind i en lind strøm. Alternativt kan Holdnyt.dk følges på Twitter, hvor der tweetes løbende som rygterne opstår og transferne effektueres: https://twitter.com/Holdnytdk


Lad os få nogle interessante transfers-muligheder og også meget gerne nogle spilforslag på bordet.