Tour Down Under (17.-22. jan.) har fået en ruteændring, men ligner stadig en sprinteraffære. Læs optakten der lister oddsene samt gennemgår etaperne og favoritterne...
Læs optakten til Tour Down Under 2017 her
Tour Down Under er absolut ikke kalenderens mest prestigefyldte løb, men australierne gør deres bedste for at gøre løbet interessant - og har en fordel i at befinde sig på den sydlige halvkugle hvor der lige nu er sommer.
Det er primært et løb for sprinterne, omend man via en ruteændring har forsøgt at gøre løbet en tand mere varieret og åbent i 2012.
I 2011 vandt Cameron Meyer, efter han sad i et udbrud på den rette etape, og han tog således nok tid til at kunne holde sprinteren Matt Goss bag sig. Efter Goss kom Ben Swift og Michael Matthews der begge i den grad fik et gennembrud i dette løb for et års tid siden.
Kigger man på de foregående år, så tegner der sig også et klart sprinter-billede. Løbet blev en del af ProTouren tilbage i 2008, hvor Greipel vandt. I 2009 vandt Allan Davis, før André Greipel i 2010 igen sejrede. Og det er ikke fordi konkurrencen har manglet, for vi har set stærke ryttere som Peter Sagan, Alejandro Valverde, Lance Armstrong og Luis Leon Sanchez i løbet: Ruten har simpelthen ikke været hård nok.
I år er der mange om buddet i Australien – fx Luis Leon Sanchez, Edvald Boasson Hagen, sidste års vinder Cameron Meyer samt en anden hjemmebanefavoritSimon Gerrans. På det her tidspunkt af sæsonen vejer form og motivation særdeles tungt, mens basale evner er lidt mindre vigtige end ellers. Hvem har motivationen? Hvem har formen? Og hvem har samtidigt evnerne? Tja.
Tips
BetXpert vil komme med tips til Tour Down Under løbende. Følg vores eksperttips her (hvor man kan skrive sig på ekspertens mailingliste og dermed få et praj når nye tips lægges ud):
Links
Løbets officielle website: http://www.tourdownunder.com.au/
Odds
Udvalgte vinder-odds (med forbehold for trykfejl/ændringer):
Gerrans 8,5 Ladbrokes, 8,0 Bet24, 7,0 Sportingbet
Rojas 10,0 Ladbrokes, 7,0 Sportingbet
Hagen 10,0 Sportingbet, 8,5 Ladbrokes, 6,0 Bet24
Valverde 11,0 Ladbrokes, 10,0 Bet24, 7,0 Sportingbet,
Goss 12,0 Bet24, Sportingbet, 10,0 Ladbrokes
LL Sanchez 17,0 Ladbrokes, Sportingbet, 14,0 Bet24
Haussler 17,0 Ladbrokes, 16,0 Bet24, 9,0 Sportingbet
Greipel 26,0 Sportingbet, 21,0 Ladbrokes
Lloyd 26,0 Sportingbet, 21,0 Ladbrokes, 16,0 Bet24
Rogers 26,0 Ladbrokes, Sportingbet
Ballan 34,0 Ladbrokes, 21,0 Sportingbet
Van Avermaet 41,0 Ladbrokes, 17,0
Sutton 41,0 Sportingbet, 25,0 Bet24
Meyer 41,0 Sportingbet, 25,0 Bet24, 21,0 Ladbrokes
Matthews 41,0 Sportingbet, 17,0 Ladbrokes, 16,0 Bet24
Freire 41,0 Sportingbet, 21,0 Ladbrokes, 20,0 Bet24
Bennati 51,0 Ladbrokes, 17,0 Sportingbet
Petacchi 51,0 Ladbrokes, 29,0 Sportingbet
...
McEwen 101,0 Sportingbet, 81,0 Ladbrokes
Ruteændring kan åbne løbet
Tour Down Under består stadig af 6 etaper, hvor fraværet af de store stigninger og en enkeltstart lyser klarest. Det er primært sprinternes fest her i Australien, og det hænger måske sammen med at landet har voldsomt mange sprintere, for hvis de vitterligt bevægede sig lidt rundt i landet (og rent faktisk gjorde det til en reel australsk tur og ikke kun i området omkring Adelaide), så ville man nok kunne finde interessante stigninger som fx Arthur’s Seat, der blev brugt i Herald Sun Tour i slutningen af 2011.
1. etape går fra Prospect til Clare og er 149 kilometer lang. Kigger man på ruteprofilen, så stiger den det meste af dagen, men ca. 9 kilometer før mål går det sløvt nedad, og finalen er stort set helt flad. Det kunne måske ligne en knaldhård Vuelta a España-lignende etape, men det er det altså ikke – det bør ende i en regulær spurt medmindre 1. etape bringer en masse kaos.
Omvendt er det på 2. etape, der går fra Lobethal til Stirling (148 kilometer). Etapen er meget kuperet, og når de ankommer til Stirling og skal afgøre det hele, foregår det på toppen af en lille bakke. I 2011 sejrede Michael Matthews på denne etapeafslutning, så man bør ikke overvurdere den, selvom den ser knaldhård ud på etapeprofilen. Dog er den ændret lidt i forhold til 2011 – i år kører de nemlig en ekstra runde over Stirling. I 2010 duellerede Evans, Valverde og Sagan på denne etape-afslutning, men det var semi-sprinteren Manuel Cardoso der vandt med 1 sekund til feltet – han slog Valverde, Evans og Sagan i den nævnte rækkefølge, så selvom eliten er til stede, er det altså ikke en afslutning, der bør lave de store forskelle, og i sidste ende passer den nok en bakke-sprinter bedst – som netop Michael Matthews, Matt Goss eller Peter Sagan.
Normalt kommer Stirling-afslutningen først på 3. etape, men i år viger den pladsen for en afslutning i Victor Harbor (134,5 kilometer fra Stirling, hvor de starter). Den etape er små-kuperet, og midtvejs på etapen kommer den største bakke – kort før mål kommer der dog også et par små bakker, men jeg tror altså ikke at det kan holde mange sprintere fra finalen.
Det er formentligt også sprinterne, der skal afgøre 4. etape fra Norwood til Tanunda (130 kilometer). Der er et par små-knolde, men intet der rigtigt holder nogen fra at skulle spurte om sejren.
5. etape er sædvanen tro løbets konge-etape. Her skal de nemlig passere Old Willunga Hill på den 151,5 kilometer lange rute. Normalt passerer de Willunga to gange, før de kører en del kilometer på flad vej mod mål, hvilket har gjort at det hele blev neutraliseret en smule, og oftest er det hele endt i en gruppesprint. I år ændres der dog lidt: De skal stadig køre op over Willunga to gange, men de stopper på toppen denne gang, hvilket bør ændre udfaldet en tand. En mand som Simon Gerrans har førhen gjort det meget fornuftigt på Willunga-stigningen, og det kan være ryttertyper som ham, vi bør holde øje med.
Sidste etape, 6. etape, er en 90 kilometer lang etape, hvor de kører i Adelaide. Det ender med stor sandsynlighed i en spurt.
Løbet er altså stadig ikke Tour de France, men ruteændringen forsøger dog at gøre løbet en tand hårdere. Spørgsmålet er, om det er nok, for på tre ud af fem etaper vil sprinterne formentligt tage sejren og bonussekunderne, hvilket er vitalt i et løb som Tour Down Under, der ikke har de store ruteudfordringer. Der vil næppe komme alt for store tidsforskelle på Willunga-etapen, mens etapen til Stirling aldrig rigtigt sætter de ryttere med klassementsambitioner af. Lykkeriddere og puncheurs skal altså give den gas på Willunga-etapen for at sætte sprinterne helt ud af klassementet.
Australsk hold søger førertrøjen
Af de i alt 19 teams, vil især et hold som GreenEDGE formentligt gøre alt for at vinde løbet – både fordi det er holdets debut på WorldTour-kalenderen, men så sandelig også fordi det er på hjemmebane.
Med en forsvarende vinder i Cameron Meyer (der sidste år kørte for Garmin-Cervélo) har GreenEDGE nok en meget pæn chance for at markere sig, mens der også er forhåbninger til Simon Gerrans og Matt Goss, der begge har en pæn historik i løbet.
Fordelen for det australske hold er, at mange af deres ryttere har deltaget i de australske løb. Deres kalender topper i januar, hvorfor mange er i særdeles god løbsform, som man fx så det med Cameron Meyer for et år siden.
Favoritter
En af de ryttere jeg har størst forventning til, er Luis Leon Sanchez, der tidligere har gjort det meget godt i løbet. I 2011 var han i lang tid en stor skuffelse, men i 2012 kommer han tilbage til normalt løbsskema, hvilket betyder at han planmæssigt skal toppe under Paris-Nice, og så plejer han at være i god form allerede i januar til Tour Down Under, som er et løb han godt kan lide.
Han kører dog på Rabobank-holdet der har både Mark Renshaw og Michael Matthews, der begge har store ambitioner i løbet. Renshaw skal vise sig af som førstesprinter, mens Michael Matthews var langt med i klassementet i 2011 (nummer fire). Han er som skræddersyet til Stirling-etapen, som han vandt i 2011, men med ændringen på Willunga-etapen ville jeg satse på Luis Leon Sanchez, der tidligere har vundet på den etape. Dengang var der dog en nedkørsel efter stigningen, og her er Luis Leon Sanchez jo som bekendt en af de bedste, så på den måde er ruteændringen både et plus og et minus for Sanchez, for den bør sætte de tungeste sprintere af i klassementet.
En formstærk favorit er hjemmebane-rytteren Simon Gerrans, der senest sejrede i de nationale mesterskaber foran Daniel Lloyd og Richie Porte. Den nye ruteændring ændrer meget for Gerrans, som i 2011 blev 3’er i Amstel Gold Race og vandt Post Danmark Rundt. Ham er skræddersyet til en etape som den i Willunga, og han kan reelt vinde løbet her.
Og det er meget vigtigt. Ikke kun for Gerrans, men også for hans hold, australske GreenEDGE, der foruden Gerrans stiller med Goss (nummer 2 i 2011) og Cameron Meyer (nummer 1 i 2011), mens Stuart O’Grady og Robbie McEwen skal dele ud af deres erfaring. Spurtstærke Leigh Howard og enkeltstartsrytteren Jack Bobridge formentligt skal lege hjælperyttere. Det er et meget stærkt hold, der alle er i god form. Den australske sæson har jo været i gang et stykke tid, og med de nationale mesterskaber for kort tid siden, må man forvente at de fleste af deres ryttere har haft et lille formtop.
De kan også satse på Matt Goss, men med Willunga-stigningens afgørende betydning, tror jeg de satser på Gerrans, der tidligere har gjort det godt på Willunga, mens Goss via etapesejre forsøger at udgøre en trussel for de øvrige hold.
Og så er der også Edvald Boasson Hagen, der på papiret er den rette rytter for løbet. Hvis han er topmotiveret og ankommer i topform, så har han kvaliteterne til at dominere på samtlige etaper. Han er en hurtig spurter, endnu hurtigere på de kuperede spurter og habil på afslutninger som den i Willunga. Skal man dog tro forlydningerne fra Sky-lejren, så kører han ikke efter sejren, men derimod kører han løbet ”roligt” for at få løbsform, mens Sky satser på etapesejre til Chris Sutton, der har kørt en del australske løb, og som derfor er i god form. Man har dog før set denne slags udmeldinger for at fjerne presset fra en rytter, for derefter at se ham kører sig fuldt ud. Om det er tilfældet her, er nok mere tvivlsomt: Tour Down Under betyder ikke alverden for Sky og Edvald Boasson Hagen har andre løb i kikkerten – men omvendt plejer han altid at starte sæsonen i god form – se bare Tour of Oman sidste år, hvor han blev nummer to på Jabar al Akhdar.
Andre interessante ryttere
En af de ryttere, der må anses som en outsider, er Alejandro Valverde. Jeg er i tvivl om hvad vi skal forvente af ham, for havde han kørt en hel normal sæson i 2011, så ville han nok være løbets mest interessante rytter – det gjorde han bare ikke. Og på trods af historier fra Movistar-lejren der går på, at Valverde skulle have trænet på grænsen til det ekstreme (og urealistiske), ligner Tour Down Under ikke et løb hvor Valverde skal være favorit.
André Greipel plejer at være godt kørende i løbet, men med Willunga-ændringen tror jeg ikke meget på ham i det samlede klassement. Hans personlige mål er også blot en etapesejr. Normalt er han i god form i januar, men Willunga-stigningen kan blive for hård for ham. BMC sætter deres lid til Alessandro Ballan eller Greg van Avermaet, der begge har de egenskaber, der er nødvendige i et løb som dette, men jeg tror sidstnævnte er bedste bud på en vinder fra det amerikanske hold – men omvendt har Ballan før vist, at han gør det fornuftigt i januar. Sidste år blev han nummer 11 i løbet. Vi må heller ikke glemme Heinrich Haussler fra Garmin. Han havde ikke en heldig 2011-sæson, men han begyndte sæsonen flot, og kan han finde den form han havde fra Qatar i februar 2011, så kan han sagtens blande sig i Tour Down Under. Og hvad med det ”nye” RadioShack-hold – de har jo interessante personer som Daniele Bennati og Jan Bakelants
Med det nuværende pointsystem, er det vigtigt at jagte de ”billige” point. Dem finder vi også her i Austalien, for selvfølgelig bliver der kørt hårdt, men hvis et af de mindre hold decideret satser på at formtoppe i januar, hvor ingen andre er i topform, ja så er der en fin chance for succes. Her tænker jeg særligt på FDJ-Big Mat og Vacansoleil, der begge kan vise sig at få en hård sæson pga. pointsystemet. FDJ har Sandy Casar, Jeremy Roy og Yauheni Hutarovich til start, mens Vacansoleil bringer Romain Feillu, Thomas de Gendt, Sergey Lagutin og Kenny van Hummel til start. Alle disse kan kæmpe med i klassementet eller på etaperne, og skaffe vigtige point, og det er altså en gedigen motivationsfaktor, men spørgsmålet er hvor meget pointsystemet spøger allerede i januar?
Team Saxo Bank er hoppet i en blå dragt (og på en blå cykel), mens Riis ønsker aggressivitet og offensiv kørsel fra rytterne. I Tour Down Under er det formentligt Luke Roberts, der kører klassement, mens Sergio Paulinho og Jonas Aaen Jørgensen skal ud og køre offensivt. Jonathan Cantwell tager sig af spurterne, hvor han dog næppe kan følge med de helt store kanoner, men med lidt held (og måske et godt tog?) kan han nok nærme sig en podieplads på nogle af etaperne.
