Vi har relativt få tip i dag, men de ser til gengæld gode ud - uanset om det foregår i Barcelona, Houston eller Lyngby...

Tenniseksperterne Claus og Klaus har både favoritsejre og en højoddset luring i baghånden fra grusturneringen i Barcelona. Kl. 11.40 spiller undervurderede Stepanek mod Cana i en kamp der meget vel kan blive mere lige end oddset antyder. Kl. 15 bør argentinske Acasuso slå den mindre erfarne og gruskapable Wawrinka fra Schweiz, og kl. 15:50 skal French Open-mesteren Gaudio revanchere sig over for BetXperts brugere med en sejr over Ferrer. Gaudio skuffede nemlig i sidste uge ved at tabe til stjerneskuddet Nadal, men kampen mod Ferrer bør blive en anden. Læs analyserne: http://www.betxpert.com/ekspert/tennis/

Kl. 13 er der gang i golfturneringen Houston Open i Texas, hvorfra Kristian Mølholm har hentet to gode spil, på Jerry Kelly der med sit længere drive bør slå Loren Roberts, og på formstærke Thomas Levet mod unge Jimmy Walker: http://www.betxpert.com/ekspert/golf/

Kl. 19:30 er det tid til dansk andendivisionsfodbold, hvor Lars Milland har fået en co-ekspert i Nicolai "Kong Vinter" Kristensen. I går debuterede Nicolai med at ramme Koldings udesejr over Kalundborg, og i dag er han og Lars enige om at pege på Lyngby-gevinst hjemme mod Næsby: http://www.betxpert.com/ekspert/dan2/