Skat af dine gevinster?... en ubehagelig gysen risler ned ad ryggraden... ikke lige det, de fleste gamblere har lyst til at tænke på, det er jo ligesom svært nok at få overskud i forvejen. Men heldigvis forholder det sig sådan, at bekymringen for danske gamblere at skulle betale skat af spillegevinster næsten er en saga blot.

Denne artikel er den første i en længere serie af praktiske råd og oplysninger omkring sportsbetting. De næste par måneder vil jeg én til to gange om ugen bevæge mig ind på et emne, som enten direkte eller indirekte kan have indflydelse på din gambling. Artiklen i dag drejer sig om det lov- og skattemæssige aspekt ved at sports-bette på Internet, og senere på ugen vil følge en artikel om sikkerhed og betalings-procedurer.

Tilbage i ”de gode gamle dage”, som ikke i alle sammenhænge var så gode endda, var tommelfingerreglen, at man skulle betale ”overskudsskat” af sine gevinster indenfor et skatteår. Dette er stadigvæk grundreglen, men takket være finske fru Lindman og EF-domstolen, så er det kun tilfældet for gevinster vundet uden for EU (samt de tre såkaldte EFTA-lande, Norge, Island og Liechtenstein, som sjældent har spillemæssig relevans for danskere).

Tilbage i november 2003 afsagde EF-domstolen kendelse i en sag mellem fru Lindman og den finske stat. Fru Lindman havde spillet i et svensk lotteri og vundet en mio. svenske kroner - penge, som den finske stat gerne ville have del i. Ifølge finsk lov var Lindman, statsborger i Finland, skattepligttig af gevinsten, men den finske stat fik i Bruxelles et rap over nallerne, idet EF-domstolen bekendtgjorde, at der kun skulle betales afgift én gang af gevinster vundet indenfor EU. Og da afgiften allerede var erlagt ”på forlods” af lotteri-udbyderen til den svenske stat, da fru Lindman købte sin lotteri-bon, var der altså ikke noget at komme efter.
I de fleste EU-lande hader man Lindman-dommen, dvs. de fleste EU-staters skattemyndighed hader den, de pågældende landes gamblere gør ikke.

En stiltiende koncensus

Under henvisen til loven om fri udveksling af tjenesteydelser indenfor EU er der intet som forhindrer gamblere fra EU-lande med et ”ringe service-udbud” i at gøre deres indkøb hos EU-stater med et højere og bedre service- og vare-udbud. Det betyder i gambling-sammenhæng, at en masse gambling-”services” bliver købt i Storbritannien herunder Gibraltar, Irland, Østrig og Malta, mens lande som Tyskland, Frankrig, Holland og de skandinaviske nationer som konsekvens går glip af en masse afgifts-kroner eller -euro. Logisk nok, for hvem gider købe en dårligere vare eller service dyrt, kan man spørge?

Den store vedvarende strid i EU på gambling-områder drejer sig netop om denne problemstilling. Med Tyskland og Frankrig som de to store på den ene side af scenen forsvarende stats-monopolet og Storbritannien på den anden side henholdende sig til gældende EU-lov (og der er juridisk ikke så meget at komme efter p.t., så teknisk set har englænderne fat i den lange ende), iagttager bl.a. Danmark fra kulissen udviklingen i Bruxelles. I mellemtiden gør staten Danmark og herunder Danske Spil * næsten, som det passer dem. Og det faktisk helt i tråd med den implicitte koncensus i EU, nemlig at situationen lige nu paradoksalt nok passer alle parter glimrende, selvom ingen af dem naturligvis vil indrømme det.
Midt i stridighederne - som dybest set kan simplificeres i ét spørgsmål: ”Er statsmonopolet ulovligt?” - har man nemlig en slags våbenhvile, som synes at kunne strække sig i det uendelige: Der er stærke kræfter på begge sider, og man kan med stor ret argumentere for begge siders synspunkter.

Skismaet kan bedst beskrives med et citat fra den anden siden af jordkloden. Direkte taget ud af Mao Zedongs ”Den lille Røde”:
”- Kaos hersker på jord, og situationen er under kontrol!”
Med det menes, at lige nu er begge parter tilfredse med, at stridighederne ingen ende synes at få. Storbritannien og de dertil hørende interesser mener at have juridisk ret, men de ved, at interesserne imod (primært Tyskland og Frankrig) er så stærke, at EU-juraen kan blive bragt så meget under pres, at den risikerer at blive ændret. Det ønsker englænderne (og de på samme side af gærdet som dem) selvfølgelig ikke, så de accepterer den nuværende situation, at markedet er delvist åbent, dvs. spilleselskaberne kan modtage indskud over Internet, men er begrænset i andre henseender. På den anden siden af kamppladsen har vi så Tyskland og Frankrig (samt de skandinaviske lande), som er glimrende klar over, at de har juridisk uret, men ikke vil finde sig i, at en masse spilleafgifter går deres statskasse næsen forbi. De ønsker ikke for alvor at teste sagen hos EU, men de ønsker så sandelig heller ikke at opgive statsmonopolet. Situationen bliver derfor en slags status quo, hvor man strides på de ydre linier, men i praksis mere eller mindre har accepteret, at disse landes stats-spilleselskaber har monopol-ret til fysiske salgsboder og butikker samt markedsføring og annoncering.

Fra tid til anden rokkes der lidt ved grænsetrækningen... Frankrig slår hårdere ned overfor udenlandske spiludbydere... Ladbrokes trækker nationalstater i retten... etc. ... men i snart 10 år har der være en stiltiende konsensus om, at det egentlig går meget godt. Statsmonopolerne tjener hver eneste dag millioner (yes, tjek blot regnskaberne) på, at EU’s lovsæt ikke følges, og samtidig har bookmakerne på deres side omend ikke frit spil, så dog alligevel acceptable operations-betingelser.
Dén situation bliver der næppe ændret meget ved i nærmeste fremtid.
Sorteper er selvfølgelig de spillere, der af uvidenhed, dovenskab eller idealisme køber, hvor varen er dyrest og ringest, altså hos statsmonopolerne. Det er skidt for dem, men samtidig må man konstatere, at for de mere entrepenante - spillere der ikke føler sig bundet af national-grænser - så er mulighederne ikke begrænsede overhovedet. Tværtimod er de pga. Lindman-dommen fra 2003 yderst favorable.

Lovgivningen

Til den skattetekniske og lovgivningsmæssige sag for den enkelte gambler: Hvordan står du dig overfor skattevæsenet?:
Der er flere ting i dansk lovgivning på området, der er gråzone, men følgende er klokkeklart:

- Du skal ikke betale skat af gevinster vundet i et EU-land (typisk Storbritannien herunder Gibraltar, Irland, Østrig og Malta), og du behøver heller ikke opgive disse gevinster, altså gøre skattevæsenet opmærksom på dem.

Det i sig selv er en kæmpe-fordel for den enkelte gambler, men hvad så med spil uden for EU, og her er det, at vi så småt bevæger os ind i gråzonen.

- I princippet er du skattepligtig af gevinster vundet i ikke-EU-lande, idet man dog skal bemærke, at du kun er skattepligtig af et samlet overskud indenfor et skatteår. Dvs. har du samlet underskud hos ikke-EU-bookmakerne, så er du ikke skattepligtig af dine gevinster.
Det er relativt klart, selvom skattevæsenet muligvis vil slå sig i tøjret over at fratrække de tabsgivende væddemål, så vær parat på, at en eventuel bevisførelse af, at du har haft underskud, ligger hos dig.

Gråzone bliver det imidlertid, når jeg bringer følgende påstand på bane: I princippet er du ikke skattepligtig af gevinster fra ikke-EU-lande, selvom du i et skatteår samlet har overskud hos ikke-EU-spiloperatører, hvis du på andre væddemål (indenfor EU) indenfor samme skatteår har et tilsvarende eller større underskud.

Dén vil skattefar helt sikkert stejle over, men ifølge lovgivningen er det faktisk ingenlunde klart, at du skulle være skattepligtig af f.eks. et overskud på 100.000 kroner hos Pinnacle i Caribien, hvis du samtidig kan fremvise kiksede Lotto- eller Klasselotteri-boner for samme beløb!
Alle seriøse gamblere fører selvfølgelig regnskab med deres spil, og udover, at regnskabet er et uvurderligt instrument til analyse og forbedring af ens spil, så kan det vise sig vigtigt i en tvist med skattefar.
ToldSkat vil naturligvis ikke give en høstblomst for dit private spilleregnskab, men de vil være tvunget til at anerkende konto- og væddemåls-udskrifter fra dine Internet-bookmakere. I denne sammenhæng kan det være vigtigt at have overblik over, hvor du har vundet, og hvor du har tabt.

Der er flere eksempler på, at skattevæsenet har forsøgt at inddrive skat af ellers skattefrie gevinster, og metoderne taget i brug har fra tid til anden været intimiderende. Set over én kam virker det enten som om, skattevæsenet ikke selv altid har været ordentligt inde i sagerne, alternativt satset på, at ”offeret” ikke var det. Hvad læseren kan bruge til noget er, at jeg indtil videre ikke har hørt om ét eneste sportsbetting-tilfælde, hvor en skatteanklaget dansker, der har stået fast, henvist til Lindman-dommen samt til de i ovenstående nævnte regler plus et regnskab med behørig dokumentation (Internet-kontoudskrifter) ikke har fået skattefars udsendte til at trække sig tilbage. Og dén information mener jeg er både interessant og brugbar.

Den opmærksomme læser vil her bemærke, at jeg i ovennævnte skrev ”sportsbetting-tilfælde”. Reglerne indenfor poker er i dag de samme som indenfor sportsbetting, men forskellen og humlen er, at hvis skattevæsenet vurderer, at gambling er ens levevej, så er indtægten skattepligtig uanset, og så er der ingen vej udenom.
Da gevinsterne i poker ofte er enorme og da flere poker-spillere oven i købet sponsoreres med anseelige beløb af diverse pokerselskaber, er det indlysende, at flere danske pokerspillere lever af at spille poker. Derfor er danske fulltime prof-pokerspilleres indtægter generelt skattepligtige.
Hvad, der i denne sammenhæng er interessant, er, at sådan forholder det sig ikke indenfor sportsbetting, ikke i praksis i hvert fald.
Indtil nu er ingen danske sportsbettere bosiddende i Danmark blevet kendt havende sportsbetting som deres levebrød, og derfor er sportsbettere heller ikke skattepligtige generelt af deres indtægter (med forbehold for, om de er vundet uden for EU).

Det moralske aspekt...

Jeg kan ikke afslutte denne artikel uden et velment råd: Det er en kendt sag, at du i princippet altid kan henvende dig til de offentlige skattemyndigheder og bede (ja faktisk kræve) et skriftligt svar på dine spørgsmål om beskatning, eksempelvis i forhold til dine spilleindtægter - det vil jeg klart fraråde!
Der er desvære flere eksempler på, at de svar, du får, ikke er i overensstemmelse med lovgivningen, og derfor er direkte forkerte. Selvom du til syvende og sidst måtte få ret og medhold i en sag, er besvær med skattevæsenet altid irriterende, og da du ikke foretager dig noget ulovligt ved ikke at informere dem om indtægter, som ikke er skattepligtige, så er det i praksis at foretrække at indblande det offentlige Danmark så lidt som muligt.

Man kan også formulere det anderledes: Der er ingen grund til at henlede skattevæsenets opmærksomhed på dine spilleaktiviteter - da de alligevel ikke har ret til at indrive skattekroner, hvorfor så give dem anledning til at spilde deres og din tid?
Er du bekymret over en glidende strøm - eller måske bare en enkelt stor overførsel - af indtægter til din danske bankonto fra en udenlandsk spiludbyder, som måske kan give skattevæsenet lejlighed til at besvære dig, så kan du relativt smertefri organisere dig anderledes ved at have udenlandske bank-accounts eller virtuelle som f.eks. hos Neteller. Det er fuldt lovligt og også fuldt lovligt at undlade at informere skattevæsenet om dette, naturligvis under forudsætning af, at de penge, du sætter ind på disse konti, er vundet på lovligt skattefrit behør.
Moral i alt dette? Tjae, hvis det er lovligt, så er det lovligt, og så er det vanskeligt at se noget umoralsk aspekt. Tværtimod kan samfundet Danmark jo nødigt andet end klappe i hænderne, hvis du tjener penge i udlandet og forbruger dem i Danmark. Det er godt for den danske økonomi.


Læs Torben N. Sørensens øvrige artikler: http://www.betxpert.com/articles/main.asp?cat=spil

Og se hans spilforslag: http://www.betxpert.com/ekspert/torben/