Et regnskabsprogram, så man kan holde styr på sine spil. Det er hvad vi her på BetXpert længe har lovet vores læsere. Vi må desværre erkende at vi endnu ikke kan levere det. Vi har noget på vej – men tør ikke komme med en tidshorisont (endnu). I stedet vil vi i mellemtiden anbefale at man benytter sig af det ganske udmærkede (og gratis) online-regnskabsprogram der findes hos spelboken.se
Forneden følger en artikel, skrevet af Torben N. Sørensen, om Spelboken.
Mvh
BetXpert
Spelboken.se
Svensk bogholderi - kan det blive mere ophidsende? Spøg til side, for dette er skam alvorligt nok. Det drejer sig om den profesionelle gamblers værktøj nummer ét - regnskabet.I flere år har jeg benyttet mig af et selvkonstrueret regneark til at bogføre mine væddemål, skaffe mig overblik over plus og minus samt hvor, jeg vinder penge, og hvor, jeg taber dem. Det har fungeret udmærket, og jeg har længe været godt tilfreds med den dag jeg for år tilbage rev ud af kalenderen for at konstruere mit eget regneark designet til mine behov. Der var visse bookie-bogførings-programmer på Internettet, som jeg kunne havde brugt, men de var som regel ikke detaljerede nok (en væsentlig funktion ved et gambling-regnskab er, at det kan bruges til en detaljeret evaluering af ens væddemåls-mønster). Kort sagt havde jeg vanskeligt ved at finde et regnskab, som passede til mit behov, hvorfor jeg kreerede mit eget, som jeg var godt tilfreds med.
Det har jeg nu kastet i skraldespanden - pga. Spelboken.se.
Jeg fik sidste år af en af mine gambling-bekendte anbefalet at tage et kig på dette mærkelige svenske site www.spelboken.se som ifølge samme bekendte ”leverede et rigtigt godt regnskab”.
Som sagt så gjort, og siden har mit gamle regneark samlet støv.
Spelboken.se leverer nemlig (næsten) alt, hvad en seriøs eller måske ligefrem professionel gambler har brug for. Derfor til gamblere, der leder efter et godt regnskabsark: Led ikke længere, for her er det.
På nuværende tidspunkt i denne artikel vil jeg foreslå, du, kærer læser, tager et lille ophold, og klikker www.spelboken.se op.
Har man set en mere kedelig side nogensinde? I fald ja, så når spelboken.se i det mindste finalen. Men det gør intet, for dette er en seriøs regnskabsside for seriøse gamblere, og for at beskrive den på nudansk, så er den kanon!
Som du kan forvisse dig om ved at oprette konto og søge gennem de forskellige funktioner, så er Spelboken.se et fantastisk værktøj for den seriøse gambler. Som det altid er med den slags evalueringer, så skal der længere tids kød på, før værdien viser sig, men efter tre-fire måneder med Spelboken var jeg personligt allerede der, hvor jeg ville føle gambling-tæppet blive revet væk under mig, hvis jeg pludselig ikke havde adgang til den længere. Det er lige før, det kan blive et vanedannende narkotikum at analysere og evaluere sine egne spil i Spelboken (igen, man skal gerne have minimum tre-fire måneders gambling indtastet, før det bliver virkeligt brugbart), men hvad umiddelbart kan minde om tidsrøveri, kommer mangefold igen ved den indsigt, man får i sine egne spilmønstre.
ROI, kurver, breakdown & meget andet
Udover sin tilbagebetalings-procent - i Spelboken-sprog ”ROI” (Return over Investment) - indtægts- (eller udgifts-, men himlen forbyde!) tal og -kurver, giver Spelboken dig en bookie-regnskabs-føring, hvor også er inkorporeret bankroll-management, deposit og withdrawals, bonuser, justeringer samt valutakurs-omvekslinger, hvis det måtte ønskes.Spelboken sætter dig i stand til bekvemt og hurtigt at få overblik over ikke blot hos hvilke bookier, du gør det godt og tjener penge, og hvilke bookier, du sætter til hos, men også hvordan det går dig i de forskellige ”kategorier”, som Spelboken kalder det. ”Kategorier” er sportsgrene, ligaer, eller hvordan man nu har lyst til at organisere det. I mit eget personlige Spelboken-regnskab bliver masser af ting klare med et enkelt eller to klik: Italiensk og latinamerikansk fodbold... doing good, very good... fransk fodbold... skulle skydes... eller måske rettere jeg skulle for at have spillet på det... osv.
The ”breakdown”, som det hedder, i regnskabet er fremragende. Man kan simpelt få overblik over ikke kun hos hvilke bookies, man taber eller vinder, i hvordan ens resultater er i diverse ligaer, men også hvordan man klarer sig i de forskellige væddemåls-typer, dvs. være sig 1X2-spil, Asian Handicaps, Europæiske handicaps, Draw No Bets, under/over-spil, moneyline, eller hvad det måtte være. Spelboken er ideelt designet til singlespil, men du har mulighed for at indtaste kombinationsspil, og selvfølgelig viser regnskabet, om dine tripler er mere givtige end dine singler, etc.
Hvad der formodentlig vil være nyttigt for mange, er endvidere en funktion som viser, hvor succesrig man er i de forskellige odds-områder (odds-størrelser).
Har du lyst til at se, hvordan du har klaret dig på forskellige tidspunkter, så kan du med et par klik få oversigt over, f.eks. hvordan det går med din indtjening på mandage, eller hvordan den har været i de forskellige uger eller måneder set i forhold til hinanden. Måske du efter et halvt års spil kan uddrage, at du kun bør bette i weekenden - eller måske netop ikke om lørdagen...?
En nyttig funktion/menu er den såkaldte ”Rekare”. For ikke svensk-kyndige kan ”rekare” bedst oversættes med ”kilde”, og får eller lader man sig inspirere til bets fra forskellige personer, det være sig via direkte kontakt eller måske fra såkaldte ”eksperter” bl.a. her på BetXpert, så er det nyttigt at skaffe sig overblik over, hvordan det egentlig står til med den reelle værdi af disse væddemål.
Midten af Spelbokens hovedside er helliget dine igangværende/seneste væddemål.
I venstresiden af Spelboken finder man udover et generelt overblik en liste over bl.a. statistiske muligheder, indstillinger og hjælpemidler, samt en handy liste over indeståender på dine forskellige bookmaker-konti.
I højresiden af Spelboken finder man følgende oversigts-punkter/menuer: ”Dagens”, ”Gårsdagens”, ”Veckans”, ”Månadens”, ”Årets”, ”Totalt” samt ”Levande”. I alle tilfælde er der umiddelbar oversigt over antal spil, omsætning, træf-rate, ROI samt netto-indtjening, og ved videreklik kan du få et breakdown over detaljerne.
Men nok snak om Spelboken.se-indholdet. Det bedste råd, jeg kan give, er at oprette konto, klikke rundt, og blive fortrolig med de forskellige funktioner. I hvert fald skal Spelboken ikke beskyldes for at have gjort det unødigt vanskeligt eller forvirrende med irriterende grafik eller andet af den slags. Spelboken er et ”nøgent” site uden andet indhold, end det, det drejer sig om - regnskabsføring af ens spil.
Manden bag Spelboken
Spelboken blev launchet helt tilbage i januar 2005, og jeg er altså med skam at melde først blevet opmærksom på den to år senere.Jeg spurgte skaberen af Spelboken.se, svenskeren Martin Stoll, om, hvordan Spelboken egentlig startede, og hvorfor han havde udviklet den?
”Det begyndte i studentertiden, da jeg og nogle kammerater gamblede. Efter nogen tid begyndte vi at bogføre spillene i excel. Da jeg samtidig lærte web-programmering, oprettede jeg et lille web-site, som vi kunne bruge. Eftersom vi spillede mere og mere, udbyggede jeg sitet til det, der i dag er Spelboken.se. Da jeg alligvel havde lavet sitet, så mine kammerater kunne bruge det, tænkte jeg, at jeg ligeså godt kunne lave det, så alle kunne bruge det.”
”Og jeg regner med fortløbende at forbedre Spelboken, og gøre den mere og mere omfattende,” fortsætter Martin Stoll: ”Der er stadig en del funktioner, jeg gerne vil tilføje. Det, der står næst for, er nok funktioner til at bogføre spillebørser, specielle Asian Handicaps-funktioner, måske en share-my-bets-funktion samt mulighed for at tage egen backup til excel/html. Spelboken-brugere kan i øvrigt være helt rolige, at deres oplysninger er sikrede. Der bliver taget backup af databasen flere gange hver dag, så skulle der ske det, at serveren crashede eller lignende, så kan jeg hurtigt overføre Spelboken til en anden server.”
”Spelboken.se er bare en hobby for mig,” fortæller Martin Stroll: ”Jeg synes både, det er sjovt at programmere og at gamble, så Spelboken har udviklet sig til en hyggelig ting, som jeg kan have det sjovt med at udvikle, når jeg har tid og lyst. Jeg har et godt heltidsjob, som jeg trives med. Jeg har gjort mig tanker om at gøre Spelboken.se til en betalingstjeneste eller at lægge reklamer ud på siden, men det ville indebære, at jeg skulle ofre flere timer på det, at der skulle være tilgængelig support osv. Det er svært at spå om, hvad der kommer til at ske, men de eneste udgifter, jeg lige nu har med Spelboken, er domænet og service-udbyderen. Og de donationer, der kommer, dækker de få omkostninger”, siger Martin Stroll. .
Og dermed er vi ledt hen til artiklens afslutning og samtidig det bedste ved dette gamblingregnskabs-site. Ligesom regnskabet med alle dets funktioner er til minimum et 11-tal, så er det også vanskeligt at finde noget at klage over, hvad angår prisen. Det er nemlig gratis at bruge Spelboken.se.
Læs Torben N. Sørensens øvrige artikler: http://www.betxpert.com/articles/main.asp?cat=spil
Og hold øje med hans spilforslag: http://www.betxpert.com/ekspert/torben/