Vi har alle hørt skræk-historier om gamblere, der ikke har fået deres hæderligt vundne gevinster udbetalt og står tilbage med en lang næse.
Mange mennesker er tilbageholdne med at overføre penge eller sende følsomme bank- eller kreditkort-oplysninger online, og det er fuldkommen naturligt, hvis man er en smule paranoid.
Ifølge den anerkendte ”Reinsurance Group of America” kan man imidlertid være helt rolig ved at sende oplysninger og pengebeløb online til Internet-casinoer, bookmakere og spilleselskaber. Internet-gambling branchen har nemlig verdens sikreste online-overførsler.

I en rapport, som Reinsurance Group of America (RGA) udsendte for nylig, slås det fast, at online-gambling branchen har ”ingen sikkerheds-problemer, som folk, der spiller online, bør være bekymret over”.
Brian Wright, direktør hos RGA, siger, at samtidig med, online-gambling industrien er vokset, er der blevet brugt store resurcer til at sikre størst mulig sikkerhed. Brian Wright mener, at online-gambling branchens store succes primært skyldes bruger-venlighed og at folk generelt får gode oplevelser ved at spille online:
”Mens hele den branche (red.: online-gambling) blev bygget op og blev etableret, da var der en opfattelse, at folk ikke var fortrolige med det hele og virkeligheden slet ikke havde tiltro til det at vædde eller spille online, men nu er folk blevet klar over, at Internet-gambling er en total sikker måde at gamble på.”


Der lyttes til RGA

Reinsurance Group of America, der har hovedkontor i St. Louis, Missouri, er ikke et hvilket som helst lille firma, der kommer med mere eller mindre ubegrundede påstande. RGA er intet mindre end verdens største geninvesterings-firma - de har i 2008 genforsikret for et samlet beløb på ikke mindre end 10 trilliarder kroner (10.000 mia.). Der lyttes derfor opmærksomt, når RGA kommer med udtalelser, og RGA er kendt for at tage en ofte temmelig forsigtig og konservativ approach til tingene.
Udmeldinger fra RGA er noget, der tages seriøst i finans-verdenen, så der er ingen tvivl om, at gambling-branchen klapper i hænderne over RGA’s seneste rapport, der fastslår, at sikkerheden nu om dage i online-gambling branchen er lige så høj som sikkerheden inden for online-banking.

Det er selvfølgelig også en positiv ting for os gamblere. Risikoen for, at følsomme bank- eller kreditkort-oplysninger bliver opsnappet i cyberspace, er angivelig nu nul - eller for at sige det på en anden måde, det er ikke være mere risikofyldt at sende penge til din bookie end at ordne din Internet-banking.

Sådan har det ikke altid været. Vi skal ikke mere end et par år tilbage, før vi finder eksempler på, at èntrepenante ”hackere” var en risiko. Disse ”tilfælde” kom dog sjældent til kunderne eller offentlighedens lys, idet spiludbyderen som regel altid påtog sig hele tabet, for at der ikke skulle slippe nys ud om, at de havde problemer med sikkerheden. Årsagen er indlysende - selv et større tab vil et online-gambling firma sluge uden så meget som at overveje alternativet, at indrømme, noget er ”galt” eller ”uregemæssigt”. Det værste, der kan ske for en spiludbyder, er, hvis der begynder at versere rygter (og den slags går stærkt i vores Internet-tider) om, at der er problemer med sikkerheden.


Entrepenante hackere

Jeg vil berette om en sag for blot to et halvt år siden på Malta. Et større svensk firma (og det var ikke Unibet*) fik deres website ”hacket”- angiveligt fra Georgien. De pågældende uindbudte gæster oprettede en falsk hjemmeside fuldstændig lig den, det pågældende spille-firma havde, ”ovenpå” spillefirmaets oprindelige hjemmeside. Dvs. at kunder, der kom ind på det opgældende spillefirmas hjemmeside faktisk ikke befandt sig der, men på en falsk alternativ side oprettet af hackerne. Hvis de pågældende kunder satte væddemål eller foretog sig andre ting, så skete der ikke andet, end at disse ting blev videreført og registreret på spillefirmaets normale under-sider. Væddemål og lignende foregik altså som normalt. Men(!) hvis kunderne foretog indbetalinger, så var det straks en anden sag. Disse indbetalings-oplysninger blev fra den falske ovenliggende Internet-side, der udseende-mæssigt som sagt var fuldstændig identisk med firmaets normale hjemmeside, videre-registeret hos spiludbyderen og på kundernes konti - men pengene blev kanaliseret et andet sted hen!

Dette stod på det meste af en uge, hvor det pågældende firma begyndte at undre sig over, at de fik nul indbetalinger til deres bank, for folk spillede jo og gjorde indskud og indbetalinger som normalt. Et maltesisk computer-software firma undersøgte sagen, og man fandt frem til sagens sammenhæng og fik blokeret for det falske åbnings-site.
Det kostede selvfølgelig det pågældende spillefirma masser af penge, men kunderne fik intet at vide. Intet slap ud til offentligheden.


På spiludbyderens kappe

En anden og mere almindelig form for ”svindel” er den, typisk tidligere ansatte hos online-gambling firmaer kan iværksætte. Hvis en ansat noterer sig kunders account-numre eller -navne samt passwords, giver det alt afhængig af sikkerheds-niveau hos det pågældende firma mulighed for at tømme kunde-konti.
Metoden er såre simpel. Den tidligere ansatte logger ind på kundens konto, ændrer bank-oplysninger og beder om en ”withdrawal” til den nye bank- eller cyberbank-konto, som han kontrollerer.
Som regel er sådanne svindel-numre dog ikke vanskelige at opspore, og selvom det kan være besværligt for den enkelte kunde at overbevise betting-firmaet om, at det ikke er ham selv, der har ændret bank-oplysninger og bedt om overførsel, så ender det som regel godt. De fleste af disse ”små-svindlere” bliver afsløret, og der har efter, hvad mine kilder i gambling-branchen fortæller, ikke været nær så mange af den slags tilfælde, som man kunne frygte.

Det store problem for os gamblere er sjældent den slags svindelnumre. Og skulle der endelig ske noget ”uregelmæssigt”, tager ansvarlige spil-udbydere det til syvende og sidst næsten altid på egen kappe. Næ, det eneste reelle problem nu om dage er, at ikke alle spiludbydere er lige troværdige.
At RGA melder ud, at online-gambling er mere sikkert end nogensinde, er meget godt, men desværre dækker RGA’s rapport kun kun, at pengene fra kunderne når sikkert frem til spiludbyderne, at penge den anden vej fra spiludbyderen når sikkert frem til kunden, samt at overførsels-informationer herunder bank og kreditkort-info forbliver hemmeligholdte.
Det alene garanterer bare ikke den enkelte gambles penge.


Rådne æbler og lokation

Der er principielt to grundlæggende problemer ved at ”købe varer” online, det ene er den umiddelbare overførsels-sikkerhed, som ifølge RGA altså er løst, og hurra for det, men det andet principielle problem forbliver uløst - nemlig hvis sælger af online-varen enten er en svindler (for nu at udtrykke det, så det ikke kan misforstås), eller hvis sælger går konkurs. Det problem er principielt det samme uanset, hvilken ”vare”, man køber, om det er bankforretninger, den nyeste Harry Potter-roman, en antik vase som gave til bedstemor... eller et væddemål.
Og her er det, at man skal være varsom, for selvom online-gambling branchen er betydelig mere troværdig nu om dage end for bare seks-otte år siden, så er der givet stadig et par rådne æbler i kurven. Måske det er uretfærdigt at beskrive visse online-gambling firmaer som ”rådne”, men ikke desto mindre skal man være opmærksom på, at der i den brede udbudsvifte af online-spiludbydere er en risiko grænsende fra praktisk taget nul (på højde med, at din bank svindler dig for dit indestående - risikoen er til stede, men den er ikke værd at tage højde for) til noget, der pga. udbyder-firmaets lokation og historik (eller manglende historik) kan betegnes som en ikke nødvendigvis stor, men alligevel distinkt risiko.

I den forbindelse er det værd at nævne, at holder man sig til online-firmaer med licens i vesteuropæiske lande, Australien eller New Zealand, så er risikoen meget tæt på nul. Der har ganske vist gennem de seneste 10-12 år været enkelt-eksempler fra Malta og Cypern, hvor firmaer er gået konkurs, og kunder har mistet indeståender. Den slags er aldrig godt for tilliden til branchen, hvilket branchen er glimrende klar over, og heldigvis for det for kunderne. Det betyder nemlig i praksis, at hvis et firma er i fare for at gå konkurs og i ”betalings-standsning”, så vil en større konkurrent opkøbe dette firma og holde kunderne skadesfri. Den slags kan rigeligt betale sig i goodwill samt ikke mindst den nok så vigtige kunde-database. Konkurrencen om kunder er hård som aldrig før i gambling-branchen, og værdien af at få nye gamblere i butikken kan ikke overvurderes.


Forsigtighed skader ikke

Den forhøjede risiko oplever man, når man bevæger sig uden for Vesteuropa og Australien/New Zealand. Når det er sagt, er spil hos langt flertallet af spiludbydere uden risiko uanset, hvor spiludbyderen er hjemhørende, men gør man indskud hos øst-europæiske firmaer, firmaer i Caraibien/Mellemamerika eller Sydøstasien, bør man tjekke grundigt, om det nu også er et veletableret firma med en upåklagelig ”track record” (historik).

Et par ord om de tre geografiske områder. Betegnelsen Østeuropa dækker i denne sammenhæng over nationer øst for det gamle jerntæppe, men der er forskelle mellem de enkelte lande. Der er klare tendenser til, at firmaer i EU-nationer bliver mere og mere anbefalelses-værdige, hvad angår sikkerhed. Mange østeuropæiske firmaer er med rette stadig bagefter det tillids-niveau, som spiludbydere i England, Østrig, Malta og Gibraltar nyder, men gambling-lovgivning og kontrol er efterhånden til at regne med i de baltiske stater og Polen samt til en vis grad også Tjekkiet og Slovakiet. Et andet sted, hvor man som tommelfinger-regel kan regne med, at der er tjek på tingene, er Rusland, hvor flere velrenommerede og solide firmaer har base.
I flere caraibiske ø-nationer (Antigua og De hollanske Antiller især) samt mellemamerikanske Costa Rica har man i adskillige år haft en lang række spiludbydere af varierende seriøsitet, og her mener jeg følgende advarsel alvorligt: Nogle af de bedste udbydere (høj tilbagebetaling er en vigtig faktor) er beliggende her og er meget anbefalelsesværdige, men man skal være varsom med at gøre indskud hos firmaer, som ikke har god ”track record”.
Det samme gør sig gældende for Sydøstasien, der om muligt er endnu mere broget end Caraibien. Omvendt er der firmaer, som leverer god service, høje odds og troværdighed, så dette er ikke en anbefaling ikke at spille hos firmaer i f.eks. Filippinerne eller Vietnam, blot at man skal tjekke grundigt op, inden man sender sine indskuds-penge. Det skader aldrig at være forsigtig.

For at slutte denne artikel af med begyndelsen: Ifølge Reinsurance Group of America er det lige så sikkert at sende dine penge til online-gambling udbydere som til din bank - det selvfølgelig under forudsætning af, at du ikke spiller for dem...




Læs Torben N. Sørensens øvrige artikler: http://www.betxpert.com/articles/main.asp?cat=spil

Og se hans spilforslag: http://www.betxpert.com/ekspert/torben/