De olympiske Lege er slut. Dette er den sjette og sidste af Torben N. Sørensens reportager fra det Kina, som de seneste par uger har befundet sig i OL-hysteri.

Det kinesiske super-show er slut, og den olympiske ild-depeche overrakt til Storbritannien og London. De engelske arrangører om fire år fik 10 minutter ved den storslåede afslutnings-ceremoni til at reklamere for sig selv, og den fik, med dobbeltdækker-bus og David Beckham, der sparkede en fodbold ud til masserne, ikke for lidt.
Det var ellers ”sivet” til pressen, at englænderne ville satse på ”småt, men godt” for ikke at konkurrere med Beijing, men når det kom til stykket, trak London, inklusive Mr. Posh Spice, alt, hvad de kunne, op af hatten.

En undersøgelse foretaget tidligere i 2008 i Kina viste, at verdens to mest populære mennesker i Kina er den kinesiske NBA-basket-stjerne Yao Ming... samt... ja, du gætter rigtigt... David Beckham! Mon englænderne ikke har skelet lidt til det i deres charme-fremstød? - naturligvis har de det.


51 styks guld
Facit ved Legene blev 51 guldmedaljer til Kina, mens USA måtte nøjes med 15 færre, altså 36. Russerne havde et skuffende OL med blot 19 guld, hvilket dog var nok til at holde den kommende OL-vært, Storbritannien, bag sig. Briterne tog 16 guld.
Danmark opnåede som bekendt to sæt guldmedaljer, guldfireren og sejlsportens 49’er-klasse, og med to sølv og tre bronze må høsten siges at være tilfredsstillende vurderet udfra realistiske forventninger.


Vandt han nu også...?
De olympiske Leges store navn har så ubetinget været den amerikanske svømmer Michael Phelps. Hans otte guldmedaljer er ny rekord (Mark Spitz vandt syv i München 1970), men vandt Phelps nu også virkelig otte guld...?
Har du set billederne fra finalen i 100 meter butterfly - Phelps’ ottende guldmedalje - hvor Phelps vinder i tiden 50,58 sekunder foran serberen Milorad Cavic, der kom ind i 50,59...?

Nu vil jeg ikke på nogen måde påstå, at der er tale om svindel eller urent trav, men IOC og arrangørerne (samt Omega?) har ikke reageret særligt formålstjenligt, hvis alt er gået til, som det burde.

Flere billeder viser, at på det tidspunkt, Cavic’ hånd er mindre end fem centimeter fra udløser-/mål-pladen, da mangler Phelps stadig en halv meter. Hvordan Phelps kan vinde, står som lidt af en gåde, men den officielle forklaring, at ”Phelps afsluttede hurtigt, mens Cavic næsten lå stille”... glimrende... jeg lader lige dén stå lidt... (svømme 99,95 meter på under et minut... derefter ”ligge næsten stille”... hm...).

Nu er jeg på ingen måde sikker på andet, end at alt er gået rigtigt til, men serberne protesterede naturligvis og forlangte de ”footage-billeder” (der viser svømmerne hver eneste tusinddel af et sekund), der altid bliver taget, udleveret. Det blev dem nægtet med begrundelsen, at det var ikke nødvendigt!

Og så er det, at mistanken begynder at brede sig. Der var udsat en ”belønning” på 1 mio. $ for at slå Mark Spitz’ 38 år gamle guld-rekord, men den sum er for absolut intet at regne mod, hvad Phelps og hans sponsor kan score sig af værdi på reklame og presse i de kommende år.

Hvem er i øvrigt Phelps’ sponsor? Svar: Omega.
Hvem er leverandør og samtidig kontrollør af tidstager-udstyret til OL’s svømmekonkurrencer? Svar: Omega.
Den lader jeg også lige stå lidt...


”Projekt 119”

Det berømte ”Projekt 119”, hvor Kina tilsyneladende bekendtgjorde, at de ville få 119 guldmeldaljer, er i øvrigt blevet fejlciteret i den vestlige presse. Det hævder kineserne i hvert fald. ”Projekt 119” gik ud på, at Kina ville forsøge at gå efter guldmedaljer i 119 discipliner, hvor de realistisk mente, at de havde chancer for at vinde, og det var næppe helt tosset vurderet, set i bakspejlet.

Naturligvis vidste kineserne godt, at det var urealistisk, de ville vinde samtlige de 119 discipliner, men de ville i hver enkelt da gøre forsøget. At det slutteligt blev til succes i blot knapt halvdelen, kan ikke overraske. I det oprindelige kinesiske ”Projekt 119” analyseres det i øvrigt, at USA realistisk havde guld-muligheder i 101 discipliner, og det er næppe noget helt skævt billede.


Alle parter er glade... (umiddelbart)

Oversættelse fra kinesisk til engelsk - og den anden vej - foregår ikke altid lige godt. Den er ofte galt med kompetencen hos oversætterne.
Min favorithistorie, hvad angår den slags, er fra den politisk satiriske tegneserie ”Doonesbury” i Washington Post, hvor den amerikanske ambassadør i 1972 holder tale til Folkeforsamlingen i Beijing. Han udtaler utvetydigt, at den spændte situation gør, at USA stærkt overvejer at sætter militære styrker ind, hvilket bliver oversat til kinesisk med ordene: ”Endvidere vil den amerikanske ambassadør gerne ønske Madame Mao et langt liv...”.

Og det er faktisk ikke helt ude i hampen. Oversættere er ofte ubrugelige, det enten fordi deres sprogkundskaber udi engelsk ikke er gode nok, alternativt, fordi de ofte med vilje ikke oversætter, hvad der bliver sagt, men hvad oversætteren mener, de to parter hver især gerne vil høre. Den slags fører til, at alle parter umiddelbart er glade og tilfredse, indtil man senere finder ud af, at det alt sammen er helt til grin.


”Please wait until red light”
Et kapitel for sig selv er skilte. Kineserne elsker skilte (eller også er der bare et stort behov for at ”bestille” og ”producere” dem... ”kommission” hedder det vist). Nu læser jeg ikke kinesisk (jeg mangler lige en to-tre tusind skrifttegn for at være der...), men de engelske giver rigeligt morskab. Over alt på gaden, i butikker, og nærmest hvor som helst ser man skilte som ”Mind head”, ”Don’t slip on floor”, etc. - uden antydning af årsag.

Den slags kan man selvfølgelig snildt leve med, lidt værre er det, når skiltet siger f.eks. ”Walk to left”. Hvorfor det? Fordi erfaringsmæssigt så viser den kinesiske version i tæt på 50 procent af tilfældene, at man skal gå til højre...

Det står generelt ikke for godt til med kompetencen hos de ansvarlige for engelsk tekst på officielle skilte i Kina. Alle, der har været her et længere stykke tid, ved, at man generelt gør bedst i at ignorere alle skilte og i stedet sætter sin lid til sin sunde fornuft.

Et eksempel finder man lige uden for OL-byen, hvor man ved trafikerede lyskryds ofte ser én af følgende to skilte-tekster: ”Please wait until red light” eller ”Don’t mind cars”...
Mit overlevelses-instikt påbyder mig at være ulydig...


Tre politi-razziaer

Jeg har tidligere i disse OL-rapporter ”fra gaden” fortalt, at de kinesiske myndigheder har løsnet op i forhold til den strikse kontrol af vesterlændinge... og så alligevel. På aftenen for OL-afslutningen besluttede jeg sammen med en engelsk og et par amerikanske journalister at gå på ”American Steakhouse” (nogle gange har man behov for andet end kinesisk mad...) for at få nogle bøffer, drikke et par fadøl og se afslutnings-ceremonien på storskærm. Vi var der i alt ca. fire timer, og i det tidsrum blev stedet - et pænt sted - udsat for tre politi-razziaer...

Ikke, at der skete noget som sådan. Politiet var skam høfligt nok. Pas og visa skulle forevises, blev tjekket, dobbelttjekket via telefon med stationen, som via central-computer tilsyneladende har alle visa-oplysninger om alle udlændinge, der på et hvilket som helst tidspunkt befinder sig i Kina (om hvorvidt dette rent faktisk er rigtigt, skal jeg ikke kunne sige, men det var den forklaring, jeg fik), pas og visa tilbageleveret, og et pænt undskyld for ulejligheden.

Et par gæster blev dog ført bort, angiveligt fordi de ikke kunne forevise pas. Ikke det store problem, idet politiet eskorterede dem til deres hotelværelser, hvor pas og visa befandt sig, og problemet således blev løst.
Kan man til gengæld ikke fremtrylle sit pas og visa der, ja så er det, at man begynder at have problemer....
Og tre razziaer på fire timer - hvad er det lige, der foregår?


After-events

Selvom De olympiske Lege officielt nu er slut, agter jeg at blive i Folkerepublikken, i hvert fald i nogen tid endnu. Der er en masse ”after-events” i Den olympiske By de kommende måneder. Der er handicap-konkurrencer, e-gaming-konkurrencer og -events, samt i de første to uger af okober de såkaldte ”Mind Games” - ”Tanke-sports Lege”, hvor der bliver konkurreret i bl.a. skak, go og bridge. Eders ydmyge skribent deltager i skak-delen... hvor han i øvrigt repræsenterer Malta...

Hvad angår fodbold - europæisk fodbold, bets, anbefalinger, og andet der kan vedrøre BetXpert - så skulle jeg være rustet i hvert fald redskabsmæssigt. Jeg har fået indstalleret mig i Shanghai med 120 kanaler på satelitten, deriblandt garanteret live-dækning af minimum seks Premier League-, seks Serie A-, fire Bundesliga- og fire Primera Division-kampe om ugen, samt bred dækning af Champions League, landskampe og andet fodbold-must-stof.
Kina ér unægtelig noget anderledes end Danmark og Europa, men ikke desto mindre er verden alligevel lille. Nu om dage er man kun et klik fra, hvad man kender.




Læs Torben N. Sørensens øvrige artikler (herunder de øvrige fire fra OL/Kina): http://www.betxpert.com/articles/main.asp?cat=spil

Se hans spilforslag: http://www.betxpert.com/ekspert/torben/