Er europæisk fodbold ved at blive overtaget - og ødelagt - af sydøstasiatiske spillesyndiater? Måske skræmmebilledet er overdrevet, men det vil være naivt at tro, at match-fixing ikke forekommer i Europa, meget naivt endda. Og nu har selv Det europæiske Fodboldforbund, UEFA, indrømmet, at der ikke altid er rent mel i posen.

Konfronteret med en rapport fra Europol, den europæiske del af Interpol, som har 26 europæiske kampe i søgelyset stærkt mistænkt for match-fixing, udtalte UEFA-præsident Michel Platini i december følgende:

“Det er et stort problem for os. Vi har været klar over det i lang tid, og det risikerer at blive meget slemt for fodbolden, ja for alt sport, i fremtiden. Vi ved, at i Hong Kong, Singapore og andre steder i Asien, da kan man måske have et enkelt væddemål på 10 $ på, at en kamp ender 4-4. Afslutningen på kampen nærmer sig, der står 2-2, fire straffespark bliver uddelt, og kampen slutter 4-4. Vi er klar over disse ting, fordi vi har et tidligt advarsels-system aktiveret. Vi ved endvidere, personer har forsøgt at overtale hold til at fixe kampe.”

For første gang erklærer UEFA åbent, er der ér et problem med match-fixing, noget rutinerede gamblere har været klar over i mange år.

Og Michel Paltini gør ret i tage truslen alvorligt. Et skræmme-eksempel er fodbolden i Sydøstasien, som de fleste steder er gennemkorrupt. Eksperter udi kinesisk fodbold peger på, at hovedårsagen til, at ”Riget i Midten” aldrig er slået igennem for alvor på landsholdsplan, er den for fodboldkulturen ødelæggende match-fixing i den kinesiske fodbold-liga. Iagttagere peger på, at minimum 30 procent af alle kampe gennem de seneste fire sæsoner i den kinesiske liga er blevet fixet. Angiveligt skulle det ikke stå meget bedre til i Singapore, Malaysia, Thailand og Hong Kong.

Odds-forbedrende strøm-afbud


Årsagen er selvfølgelig penge. Triader og andet asiatisk mafia-skidtfolk, eks-statsledere næppe undtaget, har fundet en attraktiv side-forretning, og fristelsen til at gå (yderligere) ind i europæisk fodbold er stor. Pengene, som disse syndikater kan få matchet på europæiske kampe - og jo større en liga, jo bedre - er større end på de efterhånden udvandede sydøstasiatiske kampe.

Men match-fixing i Europa er langtfra et nyt fænomen. Det er bare ikke et fænomen, UEFA, de forskellige nationalforbund, og mærkelig nok heller ikke de fleste medier, syntes at have haft stor lyst til at sætte fokus på.

Ingen liga-kampe i verden omsætter for så mange spillepenge som opgørene i den engelske Premier League, og ét sted, hvor man priser sig af fairplay, og hvor alting traditionelt går ret for sig, er England - tilsyneladende.

I 1999 blev flere midtuge-aftenkampe i den engelske Premier League aflyst kort ind i anden halvleg, fordi lyset gik ud... uden at nogen tilsyneladende undrede sig alverden over det. Det indtil i opgøret Charlton - Liverpool en asiatisk mand kort ind i anden halvleg blev pågrebet i færd med at rode med el-kablerne i The Valley’s (Charltons hjemme-stadion) hovedstrømfordelings-boks. Sabotagen blev forhindret, og sagen oprullet. Sporene pegede mod et illegalt spille-syndikat i Malaysia.
Man estimerede, at spille-syndikatets profit ville have været i nærheden af - og hold nu fast - en halv milliard kroner - hvis det var lykkedes at afbryde kampen (på daværende tidspunkt var hos mange spiludbydere resultatet af en afbrudt kamp gældende som slutresultat, blot der var spillet minimum syv minutter af anden halvleg).

Skandalen rullede dog aldrig for alvor, hvilket kan undre. Spille-syndikatets foretrukne ”gambling” var at ciffertippe en Premier League-kamp til at slutte enten 2-1 eller 1-2. Når syv minutter af anden halvleg var gået, var syndikatets mand klar til at afbryde strømmen. Stod der 2-1 eller 1-2 otte-ni minutter ind i anden halvleg, så kunne man være sikker på, at strømmen på stadion gik. Blev der først senere i anden halvleg scoret til 2-1 eller 1-2, så gik der som regel kun et minut, så røg strømmen. På den måde forbedrer man sine odds betragteligt...

Hvordan kan jeg så vide, at det var sådan det gik til? Tjae, inden den sydøstasiatiske mand blev fanget med nallerne i The Valley’s strømfordelings-boks, så var fem Premier League-kampe tidligere samme sæson blevet afbrudt pga. strømsvigt i anden halvleg. I alle fem var stillingen enten 2-1 eller 1-2. Det kræver ikke megen logik at tænke sig frem til mønstret, og svindlen har været omfattende. Ikke alle kampe, hvor spille-syndikatet har kunnet slukke for strømmen, er blevet berørt. Simpelthen fordi stillingen ind i anden halvleg aldrig har været enten 2-1 eller 1-2.

Interessant nok har den ellers altid sensations-hungrende engelske presse ikke haft den store lyst til at perspektivere hændelsen på The Valley. Bare bryster og kongehus-skandaler er okay, men at pille for meget ved forestillingen om, at den engelske fodbold ikke er ren... det har pressen ikke lyst til.

Resultatet stod i avisen

Siden 1999 er der imidlertid løbet en del vand i åen, og åbenheden hos UEFA efter Michel Platinis tiltræden som præsident, må hilses velkommen (nu mangler man bare en stillingtagen fra FIFA’s Sepp Blatter, men et godt gæt er, at han i videst mulig omfang vil benytte ”strudse-metoden”, altså stikke hovedet i jorden). En ansvarlig fodboldleder har imidlertid ikke mange andre muligheder end at erkende problemet.

Europol har sandsynligvis fat, hvor det gør rigtigt ondt. 26 kampe (heraf de 15 fra sidste sæson og 11 fra den foregående) er dog et meget lavt tal set i forhold til hvor mange kampe, der sandsynligvis er blevet fixet, men ting skal jo kunne bevises, og Europol har sikkert blot taget fat, hvor de har konkrete ting at komme med. Ét navngivet opgør fra sommerens Intertoto Cup, Makedonja Skopje - Tjerno More Varna, er meldt op af Europol (Tjerno More Varna vandt 4-0 efter 0-0 ved pausen). Ikke overraskende nægter de to klubbers spillere og officials alt. Det bliver interessant i 2008, når Europol sætter navne på de 25 andre opgør.

Spydige kommentatorer hæfter sig selvfølgelig ved de to involverede klubbers nationalitet. Ifølge en undersøgelse af det tyske magasin ”Der Spiegel” finder den mest omfattende match-fixing i Europa sted i Kroatien, Serbien, Bulgarien, Georgien, Estland, Letland og Litauen (for egen regning vil jeg til denne liste gerne tilføje Makedonien og Rumænien). Samme Der Spiegel konkluderer også, at den omfattende match-fixing bliver pimært organiseret fra Sydøstasien.

Nogle gange kan åbenlyst fix af en fodboldkamp antage næsten groteske former, men Platinis udtalelser markerer muligvis et vendepunkt i fodboldens officielle stillingtagen til problemet. Tidligere har man bare lukket øjnene.

Det er ellers ikke, fordi eksempler har været vanskelige at få øje på. I Intertoto Cup’en 2006 annoncerede en rumænsk avis f.eks. om fredagen på sin forside, at den forestående kamp i weekenden mellem Pobeda Prilep og Farul Constanta ville slutte 2-2. Det var ikke et tip fra avisens fodbold- eller betting-ekspert, det var ifølge avisens kilder et fastslået faktum, at kampen ville slutte 2-2.

Resultatet to dage senere: 2-2.

Men vest-europæiske nationer kan ikke sige sig fri. Både i Finland, Belgien og Tyskland er omfattende svindel-affærer blevet afsløret, og det vil være naivt at tro, de ikke finder sted også i Danmark. Man skal ikke færdes ret meget i den danske fodbold-undergrund eller have mange kilder derfra, før historier om aftalte kampe i lavere rækker (som man også kan spille på hos flere bookmakere) verserer. Men hvorfor skulle Danmark også være ”mere ren” end så mange steder, kan man spørge?

Kun toppen af isbjerget

Traditionelt er der dog ingen tvivl om, at problemet er meget støre i Øst- og Sydeuropa. Italien er type-eksmplet, og italienernes flair for at ”regne den ud” er legendarisk.

Calciopoli-skandalen, som bl.a. sendte Juventus en tur ned i Serie B, er kun halvandet år gammel. Ingen i Italien drømmer dog om, at Calciopoli-skandalen var andet end blot toppen af isbjerget. ”Juventus var bare uheldig at blive afsløret” er den almindelig holdning blandt Støvlelandets fodbold-afficionados, Juve-fans eller ej, og med denne skribents erfaring med italiensk fodbold skal det nok passe. Synlig er ca. 9 procent af et isbjerg. Et godt gæt er, at det næppe er en større procentandel af den italienske svindel, der er blevet afsløret.

Man kan dog gøre det for tykt. I 2000 i Bergamo- og Pistoia-området blev der indgået tunge væddemål på en Coppa Italia-kamp mellem Atalanta og Pistoiese. Især to væddemål var populære, ciffertips 1-1 samt halvleg/fuldtids-væddemålet Atalanta-føring ved pause og uafgjort ved fuldtid. Resultatet af kampen?: 1-1 efter Atalanta-føring 1-0 ved pausen. Otte spillere blev af det italienske fodboldforbund idømt karentæne for at have deltaget i match-fixing.

Ikke så elegant, men italienerne kan ellers det der, og ikke kun i fodbold - og som regel fører det kun til afsløring, når svindelsen bliver for omfattende/for mange folk bliver involveret.

Undskyld sidespringet i følgende, men historie er så ”sød”, at det næsten er kunst: For 10 år tilbage tv-transmitterede man i Italien den ugentlig søndagstrækning i det populære Super-Lotto fra et tv-studie. Det gør man også i dag. Men for 10 år siden fik den nationale tv-station RAI den geniale idé at sætte kolorit på søndagstrækningerne ved at flytte dem rundt i landet med trækninger et nyt sted hver gang. Det typisk i forbindelse med en byfest eller lignende det pågældende sted. Lokalområdet kunne få noget reklame, og RAI kunne få dels noget underholdning og dels noget varians i Lotto-programmet, hvis centrale del selvfølgelig var trækningen af de seks tal.

I stedet for at lade en maskine stå for det, valgte man - under streng kontrol, naturligvis - at lade borgmestrerens eller en anden lokal notabilitets barnebarn, typisk i fem- til syv-års alderen, med bind for øjene trække gevinst-numrene af en pose. Det som sagt naturligvis under streng kontrol, nummer-kuglerne blev alle makinelt vejet og målt efter alle kunstens regler, så barnet umuligt kunne kende forskel på dem.

Det gik godt i fire uger. Som altid var der mellem nul og fire-fem vindere, i stil med, hvad vi kender fra den danske Lotto-trækning (i Italien er omsætningen større, men der er også flere Lotto-tal).
Det indtil trækningen kom til Mantovas byfest. Resultat: Ni vindere... okay, det har man set før, men syv af dem var fra Mantova-området... hmm...

Nå, næste uge - trækning i Treviso af borgmesterens seks-årige barnedatter. Resultat: 76 vindere! - 67 af dem fra Treviso-området!!

Hvordan kunne det gå til... alt var jo i skønneste orden? Seneste viste det sig, at kontrollen af Lotto-kuglerne havde glemt at tage højde for én ting, kuglernes temperatur. Så inden, borgmesterens barnebarn skulle trække, var seks udvalgte kugler blevet placeret i en fryser. Derefter blev alle kugler under tv-overvågning nøje vejet og målt, så alle kunne forvisse sig om, at de var ens. Med bind for øjnene, men et stort smil, rodede seks-årige Marielle derefter omhyggeligt rundt i posen og trak de seks kolde kugler op. Hun fik sikkert en is bagefter...

Forskellen for den kyniske gambler...

Det var et sidespring, men det illustrerer Italien på godt og ondt. Det er imidlertid ikke den italienske match-fixing, der er det største problem nu om dage for europæisk fodbold, og desuden må man indrømme, at det italienske politis ”Direzione Investigativa Antimafia”-afdeling faktisk gør, hvad de kan, for at komme uvæsenet til livs. Om det viser sig nok, er nok desværre tvivlsomt.
Den store trussel mod Michel Planitis UEFA, de nationale fodboldforbund, og i sidste ende alle vi fodboldfans, kommer imidlertid ikke fra Italien, men Sydøstasien.

UEFA og flere nationale fodboldforbund har de seneste par år indledt samarbejde med nationale spillemonopoler, store bookmakere, og bl.a. den store spillebørs Betfair * for at afsløre fixede kampe. Et godt tiltag, for store summer sat tilsyneladende uforklarligt på et specifikt resultat er en klar indikator af aftalt spil, men bevisførelsen.... ja, den er ofte umulig at bringe til veje.

Men er problemet nyt? Næppe. Der er bl.a efter den tyske ”Hoyzer-affære” (dommeren Robert Hoyzer indrømmede at have medvirket til at fixe en række 2. Bundesliga- og pokalkampe) kommet meget fokus på match-fixing, men man skal være klar over, at ligesom med den italienske svindel, så er det formodentlig kun toppen af isbjerget, vi har set.

Hvad kan man så bruge den viden til som gambler? Som fodbold-fan er der ingen tvivl om, at match-fixing er et uheldigt fænomen, men er det også nødvendigvis det samme set med kyniske gambler-briller?

Ikke nødvendigvis. Det er klart, at hvis match-fixing griber om sig i et omfang, så det øderlægger interessen for fodbold, så vil det ikke være godt, men det scenarie forekommer ikke realistisk. Svaret set med gambler-briller er sandsynligvis, at match-fixing hverken gør fra eller til. Det stiller lidt højere krav til gamblerens opmærksomhed. Kampe, som odds-mæssigt opfører sig ”underligt” (sandsynligvis pga. tunge indskud på det ene hold), skal man være påpasselige med, men det betyder ikke nødvendigvis, at man skal holde sig fra dem. For mens det er sandt, at omfattende match-fixing gør dit job som gambler lidt vanskeligere... du er lidt mere i blinde... sæt nu kampen er fixet?... så tænk blot på, hvordan odds-sætterne måtte have det.