Hvad er nu det for en overskrift? Prøver vi at skjule os for fjenden? - Skal vi i krig eller hvad?... eller bare til at gå med fjollet militærtøj?
Svaret er nej... og så alligevel... på en måde... vi skal faktisk i krig og samtidig prøve at skjule os for fjenden, a.k.a. bookierne.

”Den, der lever skjult, lever godt”, siger et ordsprog, og det gælder i sandhed for prof-gamblere. For er der én ting, man ikke har lyst til, så er det at gøre sine spiludbydere opmærksom på, at man ripper dem!

Nu er ikke alle bookmakere lige slemme, men typisk kan der ske det, når spiludbyderen har fundet ud af, at du rent faktisk ved, hvad du har med at gøre, og at du er en på den lange bane vindende sports-better, at han ikke vil have dine væddemål. Logisk nok, han har jo fundet ud af, at han taber penge på at have dig som kunde.
Hvad gør bookmakere så? (eller for at være præcis: hvad risikerer du, han gør?): Enkelt, han ønsker dig ud af butikken, så han ”black-lister” dig simpelthen.
Typisk forbyder han dig ikke at vædde, men i stedet indfører han en speciel ”limit” kun for dig, en grænse for hvor stort et indskud, du får lov at sætte pr. væddemål. Den limit kan være lempelig og nogle gange synes fair nok - f.eks. et par tusinde kroner pr. væddemål - men andre gange er den på et niveau, hvor der ikke er noget at tage fejl af (som illustrativt eksempel kan undertegnede nævne, at jeg har flere bookie-konti, hvor min limit pr. væddemål er én euro eller mindre).
Den slags er irriterende, og det bliver ikke mindre irriterende af, at bookmakeren no-way vil indrømme, at du er sat ned i limit, fordi han vil have dig ud af butikken, og/eller fordi du er en vindende spiller. Ih, næe, nej, det har skam aldrig noget med det at gøre...

Bortforklaringer...

Til at starte med fortæller bookmakeren dig selvfølgelig ikke, at han har slashet dig i limit. Det må du selv konstatere, når du pludselig kun kan gøre indskud for et lavt beløb. Dernæst risikerer du, at spiludbyderen pure afviser, at der skulle være indført en speciel limit for dig (afhænger af bookmaker). Han kan henvise til, at det skam er/var en generel limit for alle spillere på lige netop det spilobjekt, du har/havde valgt, eller at der må have været tale om en teknisk fejl, eller hvad det nu kan være af bortforklaring. Den slags er altid relativt nemt at kontrollere, men når du efterfølgende konfronterer bookmakeren med, at han har fyldt dig med løgn, så ophører kommunikationen typisk. Du skal være klar over, at bookmakeren ikke er interesseret i at have dig som kunde, så derfor ser han hellere end gerne, du forsvinder ud af butikken. Derfor har han heller intet incitament til at præstere det, man normalt ville kalde kunde-service.

Vedgår bookmakeren, at du er blevet slashet i limit - hvilket er vanskeligt andet, hvis din limit er blevet sat super-lavt - så sker det som regel ved et standardiseret svar på dit spørgsmål om hvorfor. Enten henviser piludbyderen til en eller anden opfundet sikkerheds-brist, som de angiveligt er urolige ved - noget med dit creditcard er en typisk forklaring - eller også modtager du en besked, der typisk lyder noget à la: ”Af sikkerheds-årsager har vores risk manager indtil videre sat deres limit pr. væddemål til xx kroner/euro... ”. Om disse sikkerheds-årsager har noget at gøre med dit creditcard, dine overførsler, eller måske nærmere skal ses som en sikkerhed for, at bookmakeren ikke taber yderligere penge til dig...(!), kan du typisk aldrig få svar på.

”Smartspiller”-identificering

Befinder du dig i en situation, hvor du er blevet slashet i limit, er løbet kørt. Der er generelt ingen måder, hvorpå man kan blive ”resocialiseret” ind i den gode kundekreds. Jeg har enkelte gange oplevet, at en bookmaker efter henvendelse har genindsat en normal limit for mig, men det har ikke varet mere end ét-to væddemål, så er limiten blevet genindført.
Derfor - hvis du er blevet slashet til, hvad jeg kalder en ”latterlig limit”, så kan du godt glemme alt om den pågældende bookmaker (eller for at præcisere: du kan godt glemme alt om at spille hos bookmakeren på den konto, du har nu... hvis læseren forstår, hvad jeg mener...).

Jeg skylder at sige, at det langt fra er alle bookmakere, der ”black-lister” vindende kunder. Der er heldigvis adskillige spiludbydere på markedet, der ikke griber til dette skridt, og ros til dem. Uheldigvis er der mindst lige så mange ”sorte får” som ikke finder sig i, at deres kunder har overskud på den lange bane. Denne artikel tager sigte på disse spiludbydere.

Det, det drejer sig om, er at undgå at blivet slashet i limit.
Men hvordan gør man det?

For at svare fyldestgørende på spørgsmålet er vi nødt til at træde over på den anden side. Vi må kigge bookmakeren over skulderen.
De fleste bookmakere benytter sig af en form for software-program, som tager sigte på at identificere såkaldte ”smart-players” eller ”smart-spillere”, som det kaldes i bookie-branchen.
Disse smart-spillere gambler på over-odds, altså lige præcist det, som bookmakeren ikke bryder sig om.
Hvad der ellers identificerer ”smart-spillerne” er, at de typisk spiller singler. Og med over-odds, som bookmakeren senere nedjusterer, samt single-spil som de to vigtigste parametre søger bookmakerens software-program at skille smart-spillere ud fra den store medgørlige kundegruppe, som troligt taber deres indskudskroner.
Det skal bemærkes, at der er andre parametre, som f.eks. høj gevinst-rate (overskud), withdrawals (gevinster hævet fra ens bookmaker-konto), højt indskud, indskud på ”uanseelige” ligaer i stedet for folkeligt populære ligaer som Premier League og Champions League o.lign. Disse ting spiller også ind, men de vejer ikke nær så tungt i software-programmernes smartspiller-identificering som spil på over-odds, der senere bliver nedjusteret, samt single-spil.
Efter at software-programmet har identificeret en spiller som en potentiel smart-spiller, overgår den endelige ”black-listing” til bookmakerens risk manager eller en anden ansat, og som udgangspunkt følger han programmets indstilling.

Forvirret software

Hvad kan vi bruge den viden til? En hel del, vi kan nemlig bruge den til at ”kamuflere” os for bookmakerens smartspiller-identificeringsprogram.

De to ting, der vejer tungt i software-programmet, er som sagt spil på senere nedjusterede over-odds samt single-spil. Det første kan vi ikke gøre noget ved, for det er på over-oddsene, vi laver vores overskud, men vi kan gøre noget ved det andet. Vi kan begynde at spille doubler. Det forvirrer nemlig bookmakerens smartplayer-software.

Normalt er kombinations-spil ikke tilrådeligt, og det er ingen tilfældighed, at prof-gamblere generelt sværger til single-spil. Men vil man hos en bookmaker, der ellers har for vane at slashe smart-spillere, gerne vedblive med at kunne sætte beløbsmæssigt interessante indskud, så er doublespil-kamuflage absolut værd at overveje. Også selvom det måtte koste et par procenter af det potentielle overskud.

De kampe, man typisk vil kombinere sine gode single-bets med, er én eller flere lav-oddsere med nul eller kun ringe minus-værdi, og kan man finde en lav-oddser hos den pågældende bookmaker med plus-værdi, er det selvfølgelig fremragende. Årsagen til, at lav-oddsere er at foretrække, er naturligvis, at man helst vil have gevinst så ofte som muligt, skulle ens oprindelige værdi-væddemål gå hjem. Det sker, double-vedhænget - lav-oddseren - kikser, men hvis man finder kampe med nul eller kun ringe minus-værdi udlignes det i længden af det højere samlede odds, man scorer sig på doublerne.

Double-spil i stedet for single-spil er ikke nogen garanti for, at bookmakerens smartspiller-softwareprogram ikke på et tidspunkt vil spytte dig ud, men det vil typisk tage meget længere tid, før det sker. Og at kunne udnytte en måske oddssætter-sårbar bookmakers over-odds et par ekstra måneder eller i bedste tilfælde år ekstra er ikke at kimse af.


Læs Torben N. Sørensens øvrige artikler: http://www.betxpert.com/articles/main.asp?cat=spil

Og se hans spilforslag: http://www.betxpert.com/ekspert/torben/