Spørgsmålet er ikke primært stillet på egne vegne (selvom det såmænd også kunne være relevant nok), men på dine vegne, kære læser. Sandheden er jo, at din betting ikke går for godt. Enten så har du underskud - eller, hvis ikke, så er dit overskud ikke nært så stort, som det burde være - har jeg ikke ret?

Der er med andre ord nogle ting, du gør forkert. Hvis du er nybegynder udi sports-bettingens verden, vil det ikke være så sært, men lad os her forudsætte, at du er en rutineret gambler med flere års erfaring på bagen. Nu kan jeg selvfølgelig ikke vide, hvad præcist, det er, der halter i din gambling, men jeg har et par bud på, hvad det kan være. Og jeg tager dem i rækkefølge af, hvor stor en impact - betydning - de har for din samlede spille-økonomi.

Ikke adskilt fra privat-økonomi

Dette er den hyppigst forekommende fejl hos den gennemsnitlige gambler. Din bankroll - de penge, du har sat til side at spille for - er ikke adskilt fra din økonomi i øvrigt.

Og det er lidt ligesom med AIDS - det er som bekendt ikke AIDS, der dræber, men en af de følgesygdomme, der uvægerligt kommer, hvis man har AIDS. En ikke særlig behagelig sammenligning, men relevant nok endda.

I teorien kan man være en glimrende gambler, selvom man blander privat- og spilleøkonomi sammen, og man kan endda være en vindende gambler, det i hvert fald periodevis. Men der er en del følge-risici, som kan vise sig fatale.

Først og fremmest er det som gambler meget vanskeligt at forbedre sig, hvis man ikke analyserer sine spil, og en seriøs analyse af ens fortrin og mangler som gambler er nærmest umulig at foretage uden et detaljeret løbende ajourført regnskab. Sådan et regnskab kan (og bør) man føre, selvom man har privat- og spilleøkonomi sammenblandet, men mine erfaringer med bookmaker-kunder og Oddset-spillere er, at de, der ikke har en skarpt adskilt bankroll og privatøkonomi, de fører ganske enkelt ikke regnskab.

Derfor vil første efterfølgende fejl (sygdom?) ved sammenblanding af privat- og spilleøkonomi typisk være, at man ikke fører regnskab, og det medfører, at man ikke forbedrer sig (eller i bedste fald, at man gør det meget langsommere, end hvis man havde et detaljeret regnskab at nærstudere og drage konklusioner af).
Det er efter, hvad mine erfaringer med gamblere fortæller mig, først på det tidspunkt, at en gambler adskiller privat- og spil-økonomi, at motivationen for at føre et regnskab bliver stor nok til, at det bliver gjort. Inden da bliver det ved hensigten, og mange mener endda, at de klarer sig fint uden. Dem vinder vi tilbage til.

Ikke at føre et up-to-date detaljeret regnskab fører typisk yderligere negativer med sig.

Intet money management

En anden og ligeså væsentlig afledt ulempe, som ikke at føre et detaljeret regnskab, ved at have privat- og spilleøkonomi sammenblandet, er, at det i praksis er umuligt at føre et bare nogenlunde fornuftigt money management. Ens indsatser vil typisk være afhængige af, hvordan det står til med privat-økonomien, og dermed vil fornuftige og matematiske money management-regler være sat ud af spil.

Og her er det egentlig lidt lige meget, om det er en tabende spiller, hvis privat-økonomi lider af, at der konstant skal tilføres penge til spil, eller omvendt, at hans spil betaler for ekstra-ordinære ting, det være sig et nyt plasma-tv eller rejser med konen/kæresten. Udover det oplagte, at det er bedre at vinde end at tabe, så går det udover et ordentligt money management.

Der er ingen grund til at gå i detaljer med det uhensigtigsmæssig i hele tiden at måtte hive penge ud af privat-økonomien til at spille for, men lad os dvæle lidt ved den vindende spiller, som tværtimod løbende overfører penge den anden vej.

Umiddelbart lyder det jo forjættende, men det faktum, at han dræner sin spillekonto, koster på den lange bane. Han forhindrer nemlig sig selv i med en stadig accellerende bankroll at kunne skrue sine indskud i vejret og dermed optimere sin indtjening (eksempelvis efter J.L. Kelly-metoden, som de fleste prof-gamblere i en eller anden form er tilhængere af). Og hvad gør han, når han løber ind i dårlige perioder, som alle gamblere oplever? Ja, så tager han naturligvis af privat-økonomien, men det risikerer af flere årsager ikke altid at være så hensigtsmæssigt.

Umuliggørelsen af et effektivt money management-system er en alvorlig ulempe/følgesygdom af at blande privat- og spille-økonomi sammen.

Gængse unoder

Sammenblanding af privat- og spille-økonomi, nul regnskab og nul money management... det er skidt, men skidt endda, men det kan blive værre. Der er nemlig en række yderligere typiske og gængse eksempler på dårligt spil. Flere af disse kunne i de fleste tilfælde blive gradvist udryddet, hvis den pågældende gambler rådede over et detaljeret regnskab, han kunne analysere og drage erfaringer af. I stedet bliver de typisk bliver gentaget og gentaget.

Inden jeg lister eksempler på ”dårligt spil” op - eksempler, som rutinerede gamblere godt ved, at den slags skal man ikke gøre, eller i bedste fald være varsom med - så lad mig påpage, at de alle uden undtagelse er følger af sportsbetting-AIDS - altså følge-sygdomme af det faktum, at den pågældende spiller blander privat- og spille-økonomi sammen, og at han ikke fører et omhyggeligt regnskab.

Jeg vil endda driste mig til følgende påstand: Alle gamblere, der vil erklære sig uenige i, at nedenstående punkter er dårligt spil og i længden negativer for ens spilleøkonomi, vil være gamblere, der ikke fører et omhyggeligt regnskab og dermed ikke evaluerer deres spilhistorik. Tingene hænger på foruderlig logisk vis sammen...

Du spiller til for lave odds

Begynder-fejl nummer ét. Hvis du hos en troværdig spiludbyder - og det vil bl.a. sige alle de spiludbydere, BetXpert står inde for - kan få dig et odds, der er væsentligt over, hvad du (hos din normale spiludbyder) ellers planlægger at spille til, så har du begået en alvorlig fejl - og det fuldstændig uanset, om spillet går hjem eller ej.

Der skal altid spilles til bedst mulige odds, basta. Forskellen på f.eks. at kunne få odds 2,00 eller 2,10 er i længden enorm. Og der er ingen undskyldning for at spille til andet end det bedste odds - åh jo, én og kun én undskyldning - dovenskab. Men det er også den dovenskab, der vil forhindre dig i at få overskud på bundlinien.

Danske Spil* = umuliggørelse af overskud

Alt for mange potentielt ellers ganske udmærkede gamblere får underskud ene og alene af den årsag, at de spiller hos Danske Spil * . Der er et total-sammenfald af spillere, som mener, de over en længere periode har eller kan få overskud hos det danske spillemonopol... og spillere, der ikke fører regnskab...

Tænk blot over det: Danske Spil * har en teoretisk tilbagebetaling på 87 procent pr. kamp. Imidlertid er minimum double-spil påkrævet, hvilket reducerer tilbagebetalingen til 76 procent (87% x 87% = 76%). Regner du med at kunne lave overskud under de forudsætninger, skal du i gennemsnit være i stand til at score dig minimum 25 procents mer-værdi pr. indskud (hvilket vil være lig tilbagebetaling 101% - hvorved dit overkud vil blive én procent af din omsætning). Det vil være så godt gået, at du, hvis du kan holde dig på den tilbagebetaling, vil være intet mindre end rendyrket verdensklasse som sports-better, og så endda et stykke bedre. Og var du rendyrket verdensklasse, så ville du nok ikke stille dig tilfreds med et samlet tilbagebetalings-udbytte på 101 procent... så ville du nok i stedet tage de 115-120 procent, du kunne score dig ved at lægge dine væddemål hos spiludbydere med en ordentlig tilbagebetaling.

Konklusionen er som følger: Ingen sports-bettere - jeg gentager: ingen - har på den lange bane overskud hos Danske Spil * , og hvis man tror, man vil være i stand til at få det, så er man enten naiv eller uvidende. Ét er i hvert fald sikkert - man fører ikke regnskab...

Undgå kombi’er generelt

Ingen drejer det sig om tilbagebetaling. Med mindre, du er sikker på, at alle dine enkelte kampe indeholder værdi hver for sig, så er det en matematisk katastrofe overhovedet at tænke på at kombinere, det uanset om det er en ”lige på”-kombi eller system-spil.

Igen vil jeg bruge et eksempel fra Danske Spil * , men princippet gælder hos en hvilken som helst bookmaker.

Et spørgsmål: Ved du, hvad tilbagebetalingen er for fem kampe ”lige på” eller systemspil ”fem af syv” (5/7)?

Svar: Mindre end 50 procent (matematisk forklaring: 87% x 87% x 87% x 87% x 87% = 49,8 %).

Endnu værre bliver det selvfølgelig ved seks eller syv kampe i kombination - her er tilbagebetalingen ringere end i Lotto, og så kan det vist ikke siges tydeligere.
Enkelte rutinerede gamblere mestrer hos udvalgte bookmakere kunsten at spille doubler i stedet for singler med henblik på at undgå bookmakerens software-systemer, som har til hensigt at udskille uønskede prof.gamblere. Men det gør disse gamblere ikke, fordi de generelt mener, det forøger deres indtjening, det gør de kun for at undgå black-listing.

Men er du aldrig i dit liv blevet black-listed af en bookmaker, så er der ingen grund til at gøre dig den slags overvejelser, for så er du simpelthen (endnu) ikke god nok til, at bookmakerne frygter dig.

Fænomenet fan-betting

Jeg er med vilje ikke gået ind i overvejelse om value (på dansk: værdi) i denne feature - ”Hvad gør jeg galt?” Det er masser af læsestof om value at hente sig her på BetXpert-sitet, både forfattet af skribenten bag disse linier samt af andre, jeg skal blot nævnte, at betydningen af value ikke kan overvurderes.

Oddset skal som tommelfinger-regel overstige chancen for, at væddemålet går hjem (vurderer du et hold til at have 50 procents sejrs-chance, skal oddset minimum være 2,00, etc.), men det kan selv for rutinerede gamblere være vanskeligt at vurdere korrekt, da chance-vurdering af natur ikke kan undgå at være baseret også på subjektive elementer og faktorer. Ét godt råd er som tidligere nævnt altid at spille til bedst mulige odds på markedet, hvorved man i det mindste undgår den helt store minus-værdi og dermed også de helt store indskuds-bommerter.

Jeg har en stor berøringsflade med gamblere ikke kun i Danmark, men også i udlandet, og én ting chokerer mig gang på gang - nemlig hvor mange selv relativt fornuftige gamblere, der ikke kan lade være med at spille på deres favorithold. Gambling drejer sig om penge, og ikke om at være fan af et hold.
Efter en spillerunde i Superligaen eller Premier League kan jeg med stor sikkerhed gøre op, hvorvidt dén og dén af mine bekendte har vundet eller tabt, alt afhængig af, hvordan hans favorithold har klaret sig.

Det siger sig selv, at den slags gambling ikke er foretaget med indersiden af
hovedet, men med et ikke mindre vigtigt pumpende organ siddende nede i venstre side af brystkassen - det er bare ikke det, et hjerte skal bruges til. I længden giver den slags gambling ikke overskud, tværtimod er det direkte hindrende for objektiv stillingstagen til, om der er odds-værdi eller ej.

Den ultimative bookie-kunde

Sammenfattende har vi nu recepten på bookmakernes herunder Danske Spils yndlingskunde: Det er personen, der spiller kombinationer, og sætter sine spil hos én og samme spiludbyder (eller maksimalt meget få) og affinder sig med, at han ikke kan få højeste markeds-odds på sine kampe. Derudover spiller han hyppigt på sine favorit-hold.

Man oplever ofte, at disse spillere postulerer, og måske ligefrem endda tror, de vinder. Hvad, man kan undre sig over, er, at pudsigt nok har disse spillere aldrig oplevet at blive black-listed af en bookmaker, og pudsigt nok er det også altid disse spillere, der ikke fører regnskab.

Er du sådan en spiller, er det intet galt med det, tværtimod. Det er nemlig folk som dig, der holder resten af os i live, og det skal du have tak for.