Der er fokus på match-fixing i øjeblikket. I sidste weekends Serie A-kamp mellem Chievo og Catania blev så massive beløb placeret på uafgjort, at det betød odds-drop på X’et fra 3,10 til 1,60. Resultatet? 1-1. Fix? Måske, indicierne er der, men indtil videre mangler beviserne.
Match-fixingen eskalerer tilsyneladende i disse år, men fænomenet er langtfra nyt, som Torben N. Sørensen gør rede for i følgende artikel.
Omsiggribende match-fixing
Der er to store ting, som rører sig i betting-kredse for tiden. Statens indblanding i gamblernes personlige frihed – herunder en formentlig kommende blokering af ikke-licenterede sportsbetting-sites – samt den tilsyneladende mere og mere omsiggribende match-fixing. Denne artikel tager ikke sigte på den første (læs om det her), men det sidste.
Seneste eksempel i fodboldens verden på match-fixning er formentlig den forgangne weekends Serie A-kamp mellem Chievo og Catania. Og man bedes bemærke, at jeg her skrev ”formentlig”. I skrivende stund er nemlig intet konkret ”fix” eller ”urent trav” påvist, blot er omstændighederne omkring kampen påfaldende mistænekelige, og det italienske fodbold-forbund har da også sat opgøret under lup.
1,6 for kryds i Chievo-Catania
Match-fixing i italiensk fodbold er langt fra nogen ny foreteelse, og Chievo-Catania-kampen lægger nyt brænde til bålet.
Situationen var denne: Der resterede 10 runde af Serie A, Chievo havde med 35 point og Catania med 31 point henholdsvis 11 og 7 point ned til den kritiske nedrykningsstreg.
Det kan med 10 runder tilbage at spille synes tidligt at spekulere i point-delinger, men i Italien er dette et relativt kendt fænomen. For klubber som Chievo og Catania er sæson-målet overlevelse, og i bedste italienske stil ønsker klubberne ikke at tage unødige chancer, hvis man i stedet kan ”spekulere” sig ud af det.
Hvad der fik alarm-klokkerne til at ringe, er imidlertid ikke, at opgøret sluttede uafgjort 1-1, men de beløb, der kloden rundt blev spillet på et uafgjort resultat. En af de bedste indikatorer for penge placeret på et bestemt resultat får man hos spillebørsen Betfair*, som dækker 70-75 procent af verdens spillebørs-omsætning. Indskuddene på uafgjort var intet andet end massive.
En anden oplagt indikator er selvfølgelig det generelle odds-markedet, som afspejler bookmakernes odds på kampen. X’et startede i et normalt leje på 3,10-3,15, men det kom hurtigt ned. De tunge asiatiske bookier, som fik voldsomt spil på X’et, var alle nødt til at justere prisen for det uafgjorte resultat ned til 1,60-1,75.
Og kampen sluttede som bekendt 1-1... og så er det, at det stinker.
Ikke alle ”fixede kampe” er fixede...
Konkludere, at Chievo-Catania-opgøret var fixet til et X, kan man dog ikke. Et uafgjort resultat i dette opgør er i selv ikke opsigtsvækkende, men det er naturligvis summerne placeret på det. En årsags-forklaring kan være det notorisk dårlige ry, italiensk fodbold er udstyret med:
Når oddset på et italiensk X begynder at falde, tænker nogle gamblere straks ”fix”, hvorefter der bliver placeret endnu flere moneter på X’et, og snebolden begynder at rulle. Uden at der nødvendigvis er fixet.
Kigger man historisk på det, så sker de fleste fix-kampe i italiensk fodbold imidlertid ikke i Serie A, men Serie B, og her har man den senere tid også været ramt af mangen en mærkværdig odds-udvikling i flere kampe. Især Gallipoli har været under stærk mistanke for at have medvirket til fix i flere kampe denne sæson, og i så sent som tirsdag i denne uge så man, at i lighed med X’et i Serie A-kampen Chievo-Catania søndag, at Serie B-opgørene Frosinone-Modena og Vicenza-Crotone blev totalt X-bombet af gambling-markedet.
I i begge kampe blev omkring 90 procent af samtlige penge placeret på 1X2-markedet placeret på uafgjort, hvilket betød et fald i X-oddsene fra typisk 2,90 til i Vicenza-Crotone-tilfældet helt ned til 1,35. Her forregnede gamblerne sig imidlertid, idet Crotone vandt 2-0!
Og hvad kan man så lære af det? I virkeligheden ikke ret meget. Det vil være naivt at gå ud fra, at fixede kampe ikke finder sted, men ofte skyldes den bizarre odds-udvikling ren og skær mistanke om aftalt spil, som får sne-bolden til at rulle, og i tilfældet Vicenza-Crotone altså visse steder pressede oddset helt ned i absurd lave 1,35.
Men DENNE kamp var fixet...
Lad mig blive lidt ved italiensk fodbold en stund. At mistanken er hurtigt ude i italienske kampe, er intet under. Støvlelandet har gennem tiden været ude for afsløringer af lidt af hvert, og undertegnede kan fra tv-skærmen huske i hvert fald ét grelt tilfælde (jeg boede i Milano på det tidpunkt) i en Coppa Italia-kamp i de tidlige runder mellem Mantova og Reggiana.
Der var blevet placeret tungt på X’et hos diverse bookmakere, bl.a. var italienske SNAI bombet ned i 1,70 for et uafgjort resultat. Gennem hele kampen så man ikke et ærligt forsøg på mål, men et par minutter før tid blev en ung sort debuttant indskiftet for Reggiana. Jeg husker desværre ikke knøsens navn, men da han i overtiden spurtede gennem Mantova-forsvaret og scorede, fik han læst og påskrevet samt langet en decideret lussing ud af en holdkammerat.
Heldigvis var dommeren en flink fyr og lagde lidt ekstra tid til, så Reggiana-forsvaret kunne skynde sig at trække til side og lade Mantova udligne til 1-1. Dén kamp tør jeg godt sværge på, var fixet!
Også i øverste geled i Italien kniber det ofte med at holde rent mel i posen. De fleste husker Calciopoli-skandalen fra 2006, hvor Juventus som straf for omfattende dommerpåvirkning måtte en tur ned i Serie B, og hvor også Milan, Fiorentina, Lazio og Reggina var involveret. Et par måneder senere kunne italienerne så glæde sig over, at deres landshold vandt verdensmesterskabet, men sådan er der jo så meget.
Det ser ikke godt ud nogen steder
At gøre fixede kampe til et udelukkende italiensk anliggende, vil dog være dybt forkert.
Eksemplerne på ”fix” er mange, og det er umuligt at komme omkring alt. Kigger man blot på seneste eksempler, undersøger UEFA i øjeblikket kampe i Grækenland, Tyrkiet, Cypern, Rusland, Kroatien, Bulgarien, Bosnien/Hercegovina og Albanien for, hvad der kan beskrives som ”ualmindelige bevægelser på odds-markedet” parret med en klar mistanke om urent trav i forbindelse af afviklingen af kampene.
Flere dommere, spillere og klub-ledere er under mistanke, og der er i alle tilfældene tale om kampe fra den indeværende sæson (i Rusland, hvor der spilles efter kalender-året, dog sidste sæson).
Med store dommer-skandaler som Robert Heyzer-sagen i Tyskland i 2005 samt FC Porto-præsidenten Pinto da Costa, som i 2004 blev taget i flere gennemført succesfulde forsøg på at bestikke dommere i den portugisiske liga, har hæderligheden i europæisk folbold det ikke for godt. Det er dog for vand at regne mod, hvad der foregår i andre dele af verden.
2/3 af alle kampe i China Soccer League er fixede
De store asiatiske bookmakere ville med garanti elske at udbyde storspil (læs: høje indskuds-lines) på f.eks. ”China Soccer League”, hvor befolkningsunderlaget og spille-interessen i den store Folkerepublik kun lader fantasien sætte grænser for den potentielle omsætning.
Problemet er imidlertid, at ca. to tredjedele af samtlige kampe i China Soccer League er fixede. Og yes, du læste rigtigt, to ud af tre...
Det er i hvert fald, hvad ledende bookmakere på det sydøstasiatiske marked anslår. Og tendensen bevæger sig tilsyneladende kun henimod det værre. For fem år siden regnede man således med, at resultatet i ”kun” ca. en tredjedel af kampene fra den bedste kinesiske række var aftalt på forhånd...
I Kina er det som regel en god idé for egen velfærds skyld ikke at sætte sig for voldsomt og åbenlyst op imod autoriteterne. I sidste sæsons China League Soccer (Kina afvikler ligesom Rusland deres turnering efter kalenderåret) blev den tidligere kinesiske landstræner, hollænderen Arie Haan, så stiktosset over, at hans hold, Chongquing Lifan, i den grad blev bortdømt – jeg har set tv-billederne, og trust me, det blev de i en grad, så jeg aldrig nogensinde har set noget lignende - mod de senere mestre Beijing Guoan.
Haan viftede provokerernde en stak pengesedler foran dommerens ansigt, og det medførte selvfølgelig karantæne til den karismatiske hollænder. ”For at fornærme dommeren på amoralsk vis og for den negative sociale moral udvist ved handlingen”, som det hed fra Det Kinesiske Fodboldforbunds side.
Dommer-bestikkelse - gængs pris: 85.000 kr.
Normalt slår man i Kina regeringen og de store sports-forbund i hartkorn, men en hændelse for 14 dage siden kaster tvivl over den opfattelse. Det moralsk særdeles bevidste (ironien trænger forhåbentlig igennem) kinesiske fodboldforbund tildelte for et par år siden dommer Lu Jun ”Den Gyldne Fløjte” som et symbol på hans ”uomtvistelige integritet og indsats for at komme korruptionen i fodbold til livs”. Ju Lun var Kinas topdommrer og dømte bl.a. i verdensmesterskaberne 2002 i Japan/Sydkorea.
Den 8. marts i år blev han udenom fodboldforbundet sammen med tre andre dommere, heriblandt Kinas højest rangerede nuværende dommer hos FIFA, Huang Junjie, samt Zhang Jianqiang, fodboldforbundets dommer-ansvarlige, arresteret af politiet for at have medvirket i ”omfattende bestikkelser og match-fixing”. Umiddelbart efter blev også fodboldforbundets formand, Nan Yong, arresteret!
Sports-kommentatoren He Xinping, der af fodbold-forbundet tidligere har været udelukket fra at overvære kinesiske fodbold-kampe, optrådte i retsagen som vidne for anklageren/staten, og han fortalte bl.a., at en gængs normal-pris for dommer-bestikkelse i China League Soccer er 100.000 yan (ca. 85.000 kr.).
Det kinesiske fodboldforbund har efter arrestationerne konsekvent nægtet at udtale sig til medierne bortset fra til deres egen ”Goal China”-magasin, som skriver: ”Det er fuldstændigt umuligt at bestikke dommere til at fixe en kamp i China Soccer League”... ak, ja.
Tror man, den er gal i Kina, findes dog formentlig endnu værre ligaer. Ifølge bookmakere i det sydøstasiatiske område er der grund til at tro op imod 90 procent af alle kampe fra den malaysiske Super League er fixede...
Sverige tabte med vilje
Men hvad er match-fixing egentlig? Alle kan formentlig godt blive enige om, at når et spille-syndikat betaler spillere, dommere eller andre personer omkring en fodboldkamp for at medvirke til et ønsket resultat, så er det fix.
Men, hvad nu, hvis et hold rent faktisk har interesse i at tabe – og gør det – med vilje. Er det også fix?
Ja, det er det vel, vil de fleste sikkert svare, men den slags har man mange eksempler på.
Og inden vi her oppe i det moralsk så uangribelige Norden bliver for frelste, så lad mig for en stund gå udenfor fodboldens verden og springe over til ishockey. Vinter-OL 2010 er just blevet afviklet i Vancouver, Canada, men lad mig gå tilbage til Vinter-OL 2006.
Hvad er den slags? Er det fix?
Eksemplerne i amerikansk sport, primært football og basket, er mange og talrige. Et tilbagevendende sportsligt problem er, at ”drafts-rækkefølge” bestemmes af sidste sæsons placering, så for at få så gode spillere som muligt til næste sæson kan det være i et holds interesse at tabe sine sidste kampe, hvis det i øvrigt ellers ikke kan nå noget.
Et eksempel fra 1915
Det har været meget fokus på match-fixing de senere år. Det fordi den støt stigende gambling-aktivitet, som man kan følge via Internet, gør det lettere at spore, hvad man kan kalde ”mistænkelige spillemønstre”. Men at tro, fixede kamp er noget nyt, vil være forkert.
Så langt tilbage som i 1915 blev et par engelske landsholdsspillere fængslet og idømt fodbold-karantæne på livstid, efter at det var blevet afsløret, at de havde spillet hos bookierne imod deres eget hold.
Præcist det samme skete 45 år senere, i 1960, hvor tre Sheffield Wednesday-spillere, heriblandt to landsholdsspillere, også blev fængslet og fik livstids-straf fra fodbold for at have spillet imod deres eget hold i en ligakamp mod Ipswich. Spillerne var en del af en omfattende illegal gambling-ring under ledelse af Jimmy Gauld, som først blev optrevlet i 1964.
Så at match-fixing skulle være et nyt problem... nej. Men at det muligvis er et mere omfattende problem end tidligere - pengene er større - er muligt.
Lysten mangler...
Spørgsmålet er, hvad der er at gøre ved det? Erfaringerne peger desværre ikke på, at man for alvor kan have tillid til fodbold-organisationernes evne eller lyst til at gøre rent bord i butikken. Det Afrikanske Fodboldforbund AFC har flere gange brilleret ved at true med at udstede straffe til spillere eller trænere, som har henvendt sig til offentligheden - eller til AFC direkte - fordi de er blevet antastet af ”agenter” som ville have dem til at fixe en kamp – en fantastisk måde at løse problemet på. Det Kinesiske Fodboldforbund har jeg væreet inde på, men heller ikke store europæiske fodbold-forbund som f.eks. det tyske eller spanske indgyder tillid.
Man kan have sine tvivl om, omhvorvidt Hoyzer-skandalen nogensinde var blevet oprullet, hvis det stod til det tyske fodboldforbund – det er det tyske Bundes-Polizei, der skal have kreditten her. Og for tre år siden var der tilsyneladende temmeligt direkte beviser for, at Bayern München i UEFA Cup-semifinalen lod sig tabe 0-4 til Zenith St. Petersborg med vilje... uden at hverken det tyske forbund eller UEFA viste nogen særlig interesse for den sag.
I Spanien er der båndoptagelser fra en telefon-samtale for tre år siden mellem Athletic Bilbaos præsident og præsidenten for Det Spanske Fodboldforbund(!). Samtalen omhandlede kampen Athletic Bilbao-Levante, i næstsidste spillerunde i Primera Division. Levante var sikker på nedrykning og tabte angiveligt med vilje til Athl. Bilbao, der således reddede livet... med forbunds-præsidentens vidende.
Hvad angår UEFA, ja så tager de da engang imellem fat i en sag i mindre betydende kampe, men der synes ikke at være mod til at røre ved det helt store. Ligeledes med verdensforbundet FIFA, hvor der så sent som ved seneste VM 2006 i Tyskland ellers var temmeligt uigendrivelige beviser for, at Ghana i ottendedelsfinalen med vilje lod sig tabe 0-3 til Brasilien.
Lysten til at efterforske, når det virkeligt kan komme til at gøre ondt, synes at mangle. Og på den baggrund kan man nok konstatere at vi næppe har set det sidste til match-fixing...
