Torben N. Sørensen om informationssøgning, bettingens dødssynder, at planke spil, spille-sites og selvbestaltede eksperter.
Denne feature drejer sig egentlig om informations-søgning med henblik på at afgøre, om et væddemål er godt. Men inden da en lille tænkt historie: En regnskovs-indianer står med en computer-disk, hvis indhold rummer formel og opskrift at lave vand om til energi - én liter vand vil kunne dække verdens energi-behov i et år.
Fuldstændig ligegyldigt, for vores regnskovs-indianer er ikke udstyret med hverken redskaber eller knowhow til at kunne afkode disk’en (og hvis han kunne, hvad skulle han så bruge oplysningerne til?).
Det samme med amatør-gamblere. Jeg bliver ofte spurgt, om jeg ikke lige kan sende de væddemål, jeg selv spiller, videre - ”hvor lang tid tager det dig at sende en én linies-mail?” - men mit svar er oftest undvigende.
Det ikke nødvendigvis, fordi jeg er egoistisk og kun tænker på mig selv (okay, det også... ;-) men uanset disse mails over en længere periode i princippet ville kunne skaffe den håbefulde modtager information til at lave en solid indtjening, så vil det være til lille eller ingen nytte alligevel, fordi han ikke er i besiddelse af de nødvendige redskaber og den nødvendige knowhow.
Mails’ene vil være til lige så lidt nytte, som computer-disk’en med vand=energi-formlen var for regnskovs-indianeren. Uden de nødvendige forudsætninger - den nødvendige knowhow og de nødvendige redskaber - så er det ligegyldigt, hvor mange ”gode” væddemål en ikke-uddannet gambler bliver udstyret med. Erfaringsmæssigt vil han vælge at spille til for lave odds, fordi han ”tilfældigvis” ikke har konto hos den bookmaker, der giver den bedste betaling.
Eller endnu være så vil hans indskud på hvert væddemål være alt for højt i forhold til bankroll, og (horror!) måske vælger han endda at kombinere kampe. Alt i alt virker det næsten som om den slags amatør-gamblere er determineret besluttet på at bevise, at de kan gå fallit, uanset de er udstyret med væddemåls-information, som burde bibringe dem overskud.
Tjek-listen
Tilhører du kredsen af gamblere, der kan nikke genkendende til én eller flere af nedenstående ting: - Du spiller ofte hos favorit-bookmakeren uden at skelne til bedste odds. - Du spiller ofte kombi’er. - Du har færre end fem aktive bookmaker-konti. - Du fører ikke regnskab. - Du blander din privat-økonomi og din spille-økonomi sammen. - Du har ikke noget klart formuleret money management-system ... så er der i så fald én ting, du nu ikke behøver.
Du behøver ikke læse videre her om informations-søgning, for informationer om skadede eller karantæne-ramte spillere er det sidste, du har brug for. Selvom du finder de bedste væddemål i hele verden, så vil du på den lange bane alligevel ende med underskud, og det vil du, indtil du har rettet de ovenstående seks punkter op.
Du skal være udstyret med de rette redskaber og den rette knowhow for at kunne drage nytte af informationer om gode væddemål, altså værdi-væddemål. ”Redskabet” er først og fremmest din bankroll, som bliver understøttet af dit money management og dit regnskab. Subsidiært kan man også kalde dine forskellige bookmaker-konti for dine redskaber i jagten på at opnå det bedst mulige odds, og her gælder det, at jo flere konti, jo bedre. ”Knowhow” er ikke blot basal viden om, at man skal kun spille værdi-væddemål og altid til bedst mulige odds - det svarer i niveau til at gøre opmærksom på, at det vil være godt for en kommende nobelpris-vinder i litteratur at kunne alfabetet.
Rigtig knowhow i sports-betting er at være i stand til at vurdere information. Og det siger jo nærmest sig selv, at uden den knowhow, så er information ikke rigtig noget værd... regnskovs-indianeren havde heller ikke det store udbytte af sin computer-disk. Når man mener, man besidder nok knowhow, så kan man kaste sig over informations-søgning, men inden da er det ikke der, man bør sætte ind som håbefuld gambler. Lad os kigge på et typisk eksempel om erhvervet information:
Man finder ud af - måske via den pågældende klubs hjemmeside - at et hold har fem spillere skadet til weekendens ligakamp. Kan man bruge den information til noget? Måske, men flere andre ting skal besvares. For det første: Er det fem stamspillere? Er reserverne i fald væsentligt dårligere? Og hvad med modstanderholdet - er de også svækket, eller stiller de op i stærkeste opstilling? Alt det er ulig nemmere, hvis man har et grundlæggende indblik i klubberne og deres spillerstab og derfor ikke behøver starte fra scratch hver gang.
Det nemmeste er at ”planke”
Børnelærdom, vil en gambler med blot minimum rutine sige, og yes, han har ret, men hvad så med spørgsmålet: Har bookmakeren taget højde for situationen? Og i fald ja, hvor meget har det påvirket odds-sætningen (og i fald nej, i fald du vurderer, at bookmakerne ikke har reageret på et holds skades-situation, hvor meget burde det/vil det påvirke odds-sætningen)? D
et skal vi også have svar på, og her er der ingen vej uden om, her må vi i gang med at sætte oplysningerne ind i den store sammenhæng og anlægge en forhåbentlig objektiv chancevurdering, så vi kan identificere eventuel odds-værdi. Kan du også nikke genkendende til, at det gør du, og det mestrer du? I så fald okay - i så fald bøjer jeg mig og anerkender, at hvis du gør det (med succes), så har du knowhow’et på plads. Og i så fald kan vi bevæge os til denne artikels egentlige indhold - hvordan informations-søger man mest effektivt efter væddemål?
Der er dybest set to muligheder - enten gør man det hårde grave-arbejde selv, eller også står man på skuldrene af andre. Personligt praktiserer jeg en kombination af de to, men man skal være klar over, at det første er tidskrævende. Skal man gøre alt arbejdet selv, må man gennemtrawle et utal af klub-hjemmesider, samt - hvilket er lidt mindre tidskrævende - nyheds-sider med fokus på fodbolden i det område, man er interesseret i.
Især på klub-hjemmesiderne kan man ofte skaffe sig værdifuld information, for det forholder sig sådan, at med information af betydning, så svækkes vigtigheden, jo mere den kommer til offentlighedens lys, hvilket i praksis betyder, jo længere tid, der går. Der skal i vores moderne verden ikke meget til, før bookmakerne slasher odds, så at være først betyder, at man kan score sig størst værdi.
Spille-sites
Det nemmeste er dog at ”planke” info fra andre, og her tænker jeg på fra spille-sites som BetXpert. Man kan være uenig i påstanden (og jeg bliver ikke betalt for at skrive følgende!), men efter min mening er BetXpert.com Danmarks mest nyttige spille-site - det i hvert fald for seriøse gamblere.
Og det er det primært, fordi niveau’et blandt brugerne er højt (hvilket bl.a. skyldes, at administratorerne/moderatorerne er temmelig strikse). Det betyder ikke, at man ikke kan finde nyttig info andre steder i det danske spillesite-univers, men skal man vælge ét dansk site og kun ét, vil jeg afgjort pege på BetXpert.
Men, jo mere info, jo bedre - idet jeg går ud fra, at læsere, der er nået hertil i artiklen både er udstyret med de føromtalte ”redskaber” og ”knowhow”. Derfor vil jeg anbefale især to andre spillesites, det norske Oddsnet.com samt det engelsksprogede Bettingadvice.com, der ligesom BetXpert har hjemme på spillemekka-øen Malta.
Sidstnævnte Bettingadvice er vel strengt taget det sportsbetting-site, hvor man på fodbold-området kan skaffe sig mest information med mindst mulig indsats, men det er så sandelig også det site, hvor man nemmest kan blive forledt. Bettingadvice vrimler med ”eksperter”, hvis real-viden om succesfuld gambing er på med niveau med min mosters, når hun udfylder lotto-kuponer, så et godt råd for nye Bettingadvice-brugere vil være at tage alle informationer med et gran salt og dobbelt-tjekke dem. Seriøsitets-graden blandt brugerne er højere på Oddsnet, og det er den selvfølgelig også på BetXpert.
Selvbestaltede eksperter
Der er adskillige - myriader, faktisk - af andre spille-sites end de tre nævnte, men det er ikke så ofte, man kan få brugbar information. Masser af steder kan man få ”tips”, ”picks”, ”anbefalinger”, og hvad ved jeg. Det kan ikke udelukkes, at der kan være værdi i nogle af disse, men hvis der er nogen, ligger den som oftest i at spille den modsatte vej (no joking). Det kan ikke siges udtrykkeligt nok: Stol aldrig på informationer eller vurderinger fra folk, du ikke har forudgående kendskab til.
Hvis du ikke har fulgt pågældende gennem en længere periode, og/eller ikke kan se et offentliggjort stabilt overskud over en lang periode (og her taler vi ikke bare om den seneste måned), så notér dig blot informationen og se, om du kan få den bekræftet andetsteds. Hvis ikke, så stol ikke på den.
Drejer det sig om en vurdering, ja så kan du notere dig den, men hvis du ikke kan se nogen positiv hitrate eller andet, ja så er det nok fordi, personen i virkeligheden anbefaler væddemål med gennemsnitlig minus-værdi.
Skulle man tage gennemsnittet af alle ”anbefalinger” lagt ud på verdens spille-sites, er jeg ikke i tvivl om, at man vil ende med et stort tykt minus. De fleste ”eksperter” på gennemsnits-sites’ene (og Bettingadvice er kvaliteterne til trods et af de værre) er selvbestaltede eksperter, som i virkeligheden ikke ved ret meget om, hvad de har med at gøre. Desværre.
Gode medie-links
Brugere af BetXpert vil vide, at jeg generelt ikke beskæftiger mig det store med skandinavisk og britisk fodbold, så jeg vil afstå fra at forsøge at ”kloge” mig her, men ellers er det for de store europæiske fodbold-nationer naturligvis et must at have følgende på sin ”foretrukne” liste:
Kicker: www.kicker.de Gazzetta dello Sport: www.gazzetta.it Marca: www.marca.com L’Equipe: www.lequipe.fr UEFA: www.uefa.com ... samt ikke mindst: Soccerway: www.soccerway.com Soccerway’s hjemmeside er især god, fordi den angiver hjemmesiderne for et ekstremt stort antal klubber (også fra klubberne i de næst- og tredjebedste rækker i selv relativt upåagtede fodbold-nationer) over hele verden.
Gå blot på ind på den pågældende klubs liga, tryk på klubben i liga-stillingen, og op kommer klub-info med link til klubbens hjemmeside. Læs Torben N. Sørensens øvrige artikler her