Det seneste halve års finansielle markedsstyrt har haft – og vil fortsat have - implikationer for spiludbyderne og måske også for gamblerne. Men hvilke implikationer?

At sammenligne det globale spillemarked med et øko-system synes måske langt ude, men den pyramidalske sammenhæng er slående. Som i et øko-system (eller en fødekæde, om man vil) er det toppen af spiludbyderne - de få specialiserede rovdyr - der bliver ramt først og hårdest af udefra kommende forstyrrelser. I dette tilfælde finanskrisen.

Finanskrisens indvirkning på spillemarkedet

”- Selvfølgelig kan jeg da det, ikke noget problem!”

Men da jeg efterfølgende fik tid til at tænke over sagerne, kunne jeg have sparket mig selv, fordi jeg så let lod mig overtale. Overtale til at skrive en artikel med arbejdstitlen: ”Finanskrisens indvirkning på spillemarkedet. Det er skam ikke fordi, en sådan historie ikke er relevant, men mere fordi det er vanskeligt at få hovede og hale på, hvad der rent faktisk sker med spillemarkedet i øjeblikket. Det er med andre ord ikke så lige til.

Lige på og hårdt så er der vel ingen tvivl om, at finanskrisen har haft og vil få indflydelse på, hvad der sker på spillemarkedet, vel?... eller er der?

Det afhænger af, hvad det er, vi specifikt taler om. For nu at starte, hvor man kan se, at der rent faktisk er sket noget gennem det økonomisk hårdt ramte efterår 2008, så er der i hvert fald to steder på kloden, hvor man har fået krisens jernklo at føle, og det er i Las Vegas og Macao.

Omvendt så kan krisen ikke rigtig mærkes, hvis vi kigger på omsætningen i lotto. Så hvad er det egentlig, der sker?

Spilleverdenens øko-pyramide

Hvis jeg arbejdede på en avis, ville jeg på nuværende tidspunkt været gået til grafisk afdeling og få fat på en tegner, som jeg ville have bedt om at illustrere følgende:

Tænk et økologisk system bygget op som en pyramide. I bunden har vi de enkle problemløse spil på ”gadeplan”. Lotterier, lotto o.lign (græs og primitive planter). I den anden ende, i toppen af pyramiden, med en masse lag imellem, har vi de specialiserede rovdyr. Som i alle økosystemer er der ikke nær så mange af dem. I den globale spillemarkeds-pyramides top finder vi casino-metropolerne Macao og Las Vegas, samt i mindre grad Atlantic City. Mellem dem og ned til ”græsset” har vi forskellige lag af spiludbydere.

En sådan pyramide består, som jeg ser det, af seks lag. I toppen casino-destinationerne Las Vegas og Macao, dernæst mindre casino-resorts, som typisk kendes det fra USA og Caraibien.
Tredje lag er almindelige casinoer, hvor vi i Danmark jo har en håndfuld stykker.
Under det lag finder vi så Internet-spiludbyderne (sportsbetting, poker, casino-spil).

I næstnederste lag finder vi ”specialiserede gadehandlere”, hvilket bl.a. vil sige bookmaker-butikker, som vi kender dem fra f.eks. Storbritannien, samt også den del af omsætningen hos Danske Spils online-butikker, der henvender sig til videnspil-kunderne. Typisk Oddset, og altså ikke Lotto.

Nedest ved pyramidens basis finder vi Lotto-spillene, lotterier, tal-spil og dens slags, hvor man fra gaden med en pengeseddel eller et par mønter i hånden uden forudsætninger eller tids-investering kan gå ind og købe en lodseddel eller en lotto-kupon.

Denne opdeling har jeg foretaget for at beskrive, hvad finanskrisen betyder i de enkelte lag. Der er nemlig meget stor forskel. Et økosystem er sårbart, når udefrakommende kræfter udsætter det for påvirkning, og mest sårbar er toppen af pyramiden, mens bunden ofte ikke berøres. Sker det, bliver det højest langt senere.

Det synes at være sådan, finanskrisen påvirker spillemarkedet. De store specialiserede (rovdyrene i toppen) rammes først, basen langt senere (hvis overhovedet).

Las Vegas og Macao i krise

I toppen af pyramiden finder vi de store internationale casino-destinationer som Las Vegas og Macao. Spiludbydernes investeringer her er enorme, så der skal store summer ind den anden vej. Det kommer der i gode tider også, men lige nu er det denne del af spille-industrien, der er under kraftigt angreb.

Da finanskrisen ramte i starten af efteråret, kunne man se det i Las Vegas med det samme. Antallet af besøgende blev færre. Og den tendens er blevet mere og mere tydelig de seneste måneder. Folk bliver hjemme.

Og er det egentlig så sært? Egentlig ikke, for det kræver en større udskrivning at tage til Las Vegas eller Macao. For de fleste kræver det en flybillet samt et par dages overnatning på hotel, og inden, man har sat sig ved spillebordet, er udskrivningen allerede betydelig. Derfor er det ikke underligt, at i en økonomisk krisesituation så er en weekend i Las Vegas noget af det første, folk vælger at skære fra.

Lad os kigge lidt på tallene. Potentielt lover de alt andet end godt for de store aktører som Sands, Wynn, Stanley Ho, etc. Året 2008 har ikke været nært så godt som 2007, men det er, når man kigger isoleret på 2008’s sidste måneder, at det virkelig alvorlige billede tegner sig.

Sammenligner man måned-for-måned-regnskaber fra 2007 til 2008, så åbenbarer der sig i 2008’s slut-måneder grimme tal for spiloperatørerne i Las Vegas og Macao. Omsætningen i Las Vegas er gået ned blot fem procent året 2008 taget som et hele, men kigger man f.eks. på december måneds regnskab i 2008 isoleret, og sammenligner det med december 2007, konstarerer man i Las Vegas en nedgang på mere end 40 procent, og det gælder uanset, om man tæller antal besøgende eller samlet omsætning.

Man behøver ikke være atomfysiker for at kunne se perspektivet i den udvikling. Da finanskrisen ramte for alvor, gik besøgstallet og omsætningen i september ned, men ligesom i bygnings- og konstruktions-sektoren, hvor man generelt har valgt at færdiggøre allerede påbegyndte projekter, men ikke iværksætte nye, så har man i Las Vegas op gennem efteråret overlevet på, at folk havde planlagt ture til Vegas og ikke ville aflyse. Nu er der imidlertid ikke længere så mange, der planlægger nye ture...

Casino-industrien i Nevada og andre steder i USA fik sprøjtet nyt liv i deres omsætning med Bush-regeringens blokade for Internet-spillesites i oktober 2006. Det bliver interessant at se, hvilken vej, de nu vil gå. 

Kinas Las Vegas

På den anden sig af kloden har den ex-portugisiske koloni Macao, der i 1999 overgik til at være en autonom del af Den kinesiske Folkerepublik (Macao bliver først endelig slået sammen med Kina i 2049), forlængst overhalet Las Vegas, hvad omsætning og overskud angår.

Der er ganske vist ikke så mange besøgende i Macao som i Las Vegas, men antallet af patacas eller rettere Hong Kong dollars, der er ”casino-.møntfoden” i Macao, pr. besøgende overstiger langt, hvad den gennemsnitlige Las Vegas-visitor lægger ved spillebordene eller i -automaterne. Sagt på en anden måde: Den gennemsnitlige kinesiske besøgende i Macao gambler simpelthen for mere end den gennemsnitlige amerikanske besøgende i Las Vegas. Langt mere, endda.

Også Macao har oplevet nedgang, som vanskeligt kan forbindes med andet end finanskrisen. Omsætningen i Macao har indtil for et år siden været eksponentielt stigende, men ligesom i Las Vegas faldt den en anelse for 2008, og kigger man isoleret for december 2008 i forhold til 2007, oplever man en 30 procents tilbagegang.

En anden faktor end finanskrisen synes dog at have påvirket omsætnings-tallene i Macao i negativ retning. For at Mainland-kinesere kan besøge Macao, skal de have et visa, og central-regeringen i Beijing har gennem 2008 kontinuerligt gjort det mere og mere besværligt for fastlands-kineserne at få udstedt disse visa. Ligeledes har Det kommunistiske Parti besværliggjort overfart mellem Hong Kong og Macao for fastlands-kinesere, der tidligere ikke behøvedes visa for den 45 minutters lange færgefart.

Årsagen bag Det kommunistiske Partis besværliggørelse af tilværelsen for Macao, der nærmest lever af casino-gæster (casino-industrien står for ca. 50 procent af Macaos samlede indtægter), menes at være den, at central-regeringen i Beijing ønsker at spille med musklerne overfor Macaos casino-monguler med navnkundige Stanley Ho i spidsen.

Der spekuleres i, at Kina om fem-syv år vil åbne casino-resorts udvalgte steder i Folkerepublikken, men for det har de brug for Macaos ekspertise. For at ”lette” eventuelle fremtidige samtaler finder man det i Beijing formålstjenligt at have noget ”at handle med”, så man har så småt sat tommelskruerne på Macao.

Uanset, så oplever både Las Vegas og Macao meget væsentlig nedgang i disse måneder, og det er vanskeligt at se den udvikling vende lige med det første.

De mindre casino-resorts også i problemer

Næste led i den pyramidalske spilleverden er mindre casino-resorts, som primært findes i USA og Caraibien. Deres situation er næppe bedre end den, vi ser i Vegas/Macao, og så alligevel. Mange af disse - især de caraibiske - kan sandsynligvis overleve ved hjælp af, hvad man kan kalde almindelige resort-/hotel-indkomster. Et stykke hen ad vejen i hvert fald.

Gambling-indtægtsiden er bestemt væsentlig, men modsat Las Vegas og Macao, så er den ikke altid ene-tiltrækningen for kunderne (hvis man ikke tager til Las Vegas for at gamble, hvad tager man så dertil for?). En del steder er resort-/hotel-indtægten stor og casino-delen et godt og væsentligt supplement, men hvis folk bor der alligevel, så er der måske ikke så langt til at gamble...?

I Las Vegas og Macao afhænger alt af, hvor mange dollar, der bliver lagt ved spillebordene, for dette andet lag i den globale spillemarked-pyramide er det for de enkelte aktører meget afhængigt af, hvordan udgiftssiden er skruet sammen.

7-10 % ned for alm. casinoer

Til lag tre, de almindelige casinoer, hvoraf vi jo i Danmark har en håndfuld stykker. Kunderne hos denne type casinoer skal langt fra op ad lommen med beløb, som de ville være nødt til at hoste op med, hvis de ville en tur til Las Vegas eller et casino-resort, idet det hos de i lag tre typisk ”lokal-baserede” casinoer drejer sig om én-aftens-forestillinger, og eneste ekstra omkostninger ud over selve spillet beløber sig til ting som indgangsbillet, et par drinks samt måske en taxi.

Derfor er ”ekstra-omkostningerne” til at overse, men ikke desto mindre er de der, og mentalt kræver det lidt ekstra - især i en financiel krisesituation - at begive sig til et casino fremfor at sætte sig foran computeren og spille 50 hænders poker, eller hvad man nu er til.

Jeg har undersøgt diverse danske og europæiske casinoers omsætning i 2008, og sammenfattende er der ingen tvivl om, at anden halvdel af året har været ringere for casinoerne end første halvdel. Det lugter lidt af, at omsætningen i den samlede europæiske casino-industri, hvoraf Danmark jo er en del, er gået ned noget der ligner 7-10 procent over de seneste måneder.

Så finanskrisen har også ramt den gerenelle casino-branche, men samtidig lover omsætnings-tallene dog langtfra så dårligt, som de gør det for Las Vegas og delvist Macao, hvor man frygter alvorligt for, hvad omsætningen vil nå ned på i januar. På lidt længere sigt er det dog ikke godt for den generelle casino-branche, hvis finanskrisen fortsætter, så meget er evident.

Der er andre aktører end blot casinoer i dette tredje led, nemlig spiludbydere, som opererer på samme ”lokal-plan” som casinoer (hvlket ikke må forstås som ”gade-plan”). Hestesportsbaner er typiske sådanne, idet deres omsætning dog også rækker længere ned i ”økosystemet”, da meget foretages via online-boder på ”gade-planet”. Der er ingen tvivl om, at heste- og hundesporten på banerne lider rent omsætningsmæssigt, ligesom casinoernes omsætning gør, når krisen hos menigmand kradser.

Net-spiludbyderne ikke rigtigt ramt - endnu

Næste led i den pyramidalske spilleverden er Internet-spiludbyderne, og det er sikkert denne del, der har størst interesse for denne artikels læsere.

Det anderkendte tyske analyse-institut ”Kaizer” offentliggjorde for tre år siden en større undersøgelse, hvor de bekendtgjorde en lys fremtid for Internet-spiloperatører. De rosenrøde udsigter baserede sig især på det faktum, at flere og flere ”almindelige mennesker” kloden over de kommende vil få Internet-adgang i hjemmet, flere og flere ville få internationale credit-cards, samt ikke mindst så ville den sum, almindelige mennesker ville få rådighed over til ”leisure” (fornøjelser), stige 25 procent over de næste ca. 10 år.

Beregninger har det med at slå fejl. Lige nu er den sum, almindelige mennesker har til rådighed for ”leisure” i hvert fald ikke stigende...

Internet-spiludbyderne har ikke oplevet en hård tid siden finanskrisens start, ikke for alvor i hvert fald. Hvis man følger selskabs-værdien (børs-kurserne) for de store aktører på markedet, så er den hverken over eller under, hvad der er sket på aktie-markederne ellers. De fleste spilleselskaber har måttet notere sig kurs-mæssigt nedgang, men det ville på et så kraftigt faldende marked, som vi har haft de seneste fem måneder, også være underligt andet.

Kigger man på de generelle omsætnings- og indtjenings-tal, så synes kurs-tilbagegangen overdrevet, men børs-kurser afspejler jo lige så meget forventet/anticiperet værdi som reel værdi, så der er næppe den store grund til forundring her. Det interessante er, hvad der vil ske med omsætningen i de kommende måneder.

Omsætning kan være på vej ned

Til at starte med, så skal man være klar på, at det ikke er helt lige til at gamble over Internet. Det kræver faktisk en temmelig høj grad af organisation fra kundens side. Primært skal man som kunde overføre penge til et spillesite, hvor man så har sin egen private konto. Dét alene eliminerer det første umiddelbare stadie af impuls-spil (i modsætning til f.eks. at købe en lotto-kupon). Når pengene imidlertid står på kontoen, så er det ofte en anden sag.

Der kan gå lang tid imellem, gamblere sætter penge ind på deres spiludbyder-konto simpelten fordi, der står penge i forvejen. De fleste gamblere er tabende gamblere over tid, men som alle ved, så uanset om man på den lange bane er en tabende eller vindende gambler, så vil man i virkelighedens verden opleve lange stræk, hvor man taber-vinder-taber-vinder-taber-vinder, etc. Derfor kan mange Internetspil-kunder spille i lange perioder uden at sætte ekstra penge ind.

Dette kan være en af forklaringerne på, at Internet-spiludbyderne i løbet af efteråret ikke har oplevet den store omsætnings-nedgang.
Men på et tidspunkt, så vil - langt størstedelen - af Internetspil-kunderne løbe tør for penge på deres konto, og så skal der (set fra spiludbyderens synspunkt) gerne sættes nye penge ind.

Det er vanskeligt at skaffe sig klarhed over dette store marked med mere end 800 aktive spiludbydere, men jeg mener at kunne spotte en tendens til, at spiludbydernes omsætning så småt er på vej ned. Hvorvidt jeg har ret, er for tidligt at udtale sig skråsikkert om - om tre-fire måneder vil det måske være mere klart - men det kunne ligne dén tendens. Holder det stik, passer det ind i økosystemets pyramidalopbygning, hvor Internet-spiludbyderne udgør laget i midten.

Årsag til bekymring for net-gamblerne?

Jeg tillader mig at dvæle lidt mere ved Internet-spillene og selskaberne, der udbydder disse. Som gambler er det naturligt, hvis man bliver lidt nervøs. Når banker - og nationalstater (Island var mindre end en halv time fra statsbankerot, Ungarn og Ukraine formentlig mindre end en halv dag) - havner i krise, så kan det vel også ske for betting-firmaer? Svaret på det er ja, men tro det eller ej, så er kontrollen de fleste steder med Internet-spiludbydere faktisk ikke så lidt strengere end den er det med f.eks. banker, der i modsætning til spiludbydere har ret til at spekulere med indskydernes penge.

Man vil altid fra tid til anden - også i opgangstider - se et spilleselskab dreje nøglen. Og finanskrisen vil bestemt ikke gøre det nemmere for mindre selskaber, hvis konsolidering måske i forvejen ikke er den allerbedste. Umiddelbart har jeg dog vanskeligt ved at se, at den enkelte gamblers risko skulle være væsentligt forøget. Det er muligt, at man i 2009 vil se større spilleselskaber overtage mindre, men den tendens har eksisteret i branchen i mere end 10 år, og den modvirkes, i konkurrencens gode navn og til benefice for gamblerne, af en anden tendens. Krise eller ej vil der formentlig også de næste par år være nye selskaber, som vil se dagens lys.

Et andet aspekt er konkurrencen om kunderne. Hvis der kommer en omsætnings-nedgang, hvilket trods alt ikke er helt utænkeligt, så vil konkurrencen om kunderne alt andet lige blive hårdere. Krise eller ej, så plejer den slags at have en positiv indvirkning på odds og bonus-tilbud.

Spil på gadeplan betales ud af privatøkonomien

Så har vi efterhånden arbejdet os ned til spillemarkedets base, eller i hvert fald tæt på. Lag fem - næstnederste lag - udgøres af ”gade-baserede” spiludbydere, som udbyder spil niveau’et over rene held-spil, altså spil som kræver en stillingtagen og gerne viden.

Disse spiludbydere er i Storbritannien er typiske ”bookie-shops”, og i Danmark er de en del af Danske Spils omfattende forhandler-kæde.

Spillene, der bliver distribueret her, er ikke typiske impuls-spil - omend de kan komme tæt på - men ikke desto mindre er det spil, der ikke kræver alverden af kunden. Typisk taler vi om ”tre lige på” på Den Lange, om det foregår hos Ladbrokes eller Danske Spil* er i denne sammenhæng ligegyldigt, ligesom det kan være DanToto-indskud på en hest, eller i England online-indskud på en heste- eller hunde-bane.

Denne slags indskud tages typisk direkte fra privatøkonomi-tegnebogen, hvilket i en økonomisk krisetid ikke nær så følsomt, som hvis der var tale om større udskrivninger til casino-besøg eller Internet-indskud. Mere om det om et øjeblik.

Undersøgelse med klar konklusion

Sidste led i øko-kæden er lotto, lotterier, diverse tal-spil og den slags. Man kan nu om dage spille den slags spil online, men det er langt fra der, den største omsætning er. Den foregår på gadeplan, og den foregår over hele jorden. Der er nærmest ikke et samfund, næsten uanset hvor fattigt, det end måtte være, hvor folk ikke kaste penge efter en form for tal-spil (lotterier e.lign.). Og det paradoksale er, at jo færre penge, folk har, jo mere synes de at gamble.

For fem år siden blev der i USA lavet en undersøgelse over folks spillevaner, og konklusionen var ikke til at komme udenom:

”The worse economical straits people are in, the more they gamble!” (”jo hårdere folk er ramt på økonomien, jo mere spiller de!”).

Det kan synes paradoksalt og skal formentlig forklares psykologisk. Hvis folk virkelig er råmt ramt økonomisk og ikke kan se nogen vej ud, så er håbet om at vinde i lotteriet, eller hvad det nu måtte være, måske eneste overskuelige udvej...

Typisk så forværrer det naturligvis bare folks omstændigheder, og det er heller ikke fremmende, at det er i disse spil, folk typisk får den absolut ringeste tilbagebetaling.
Den amerikanske undersøgelse viste, at folk tenderer til at gamble for mere, jo færre penge de har, men de søger at eliminere de ydre omkostninger så meget som muligt. Hvis der f.eks. er tre km ned til lotteri-boden, så går de hellere, idet den sparede bus-billet måske giver råd til en lotteri-seddel ekstra.

Det forklarer på lidt højere niveau også, hvorfor det er i den høje ende af pyramiden, spiludbydernes rammes hårdest i krise-tider.

Folk vil gamble... især hvis de ikke har penge

Psykologisk synes det, som om folk altid vil spille, og det især i krisetider. Når budgettet lægges, bliver der, hvis det økonomiske reb er stramt, sat nul penge af til spil - først stryges Vegas-besøget, dernæst de større bank- eller creditcard-indskud til Internet-spiludbyderen, men når det drejer sig om de penge, der er i tegnebogen til privat-forbrug, ja så er der altid nok til en lodseddel, en lotto-kupon eller et kig ind i Jackpot-butikken. For de lidt mere avancerede til ”tre lige på” på Den Lange.

Finanskrisens endelige indvirkning på spillemarkedet, afhænger ikke mindst af, hvor længe krisen vil fortsætte, og hvor alvorlig den ender med at blive.

I øjeblikket er spillemarkedets øverste del af pyramiden ved at ryste alvorligt i bukserne. I midten er der ikke rigtigt sket noget endnu, men horisonten lover ikke alt for godt. I bunden? Ja, der kommer næppe til at ske nogen forandring. Folk vil gamble, og den tendens forstærkes kun, jo vanskeligere det bliver at skaffe til morgendagen.

Læs Torben N. Sørensens øvrige artikler.

Og se hans spilforslag.