Dette er den fjerde af Torben N. Sørensens rapporter fra De olympiske Lege i Kina, hvor værtsnationen ikke kun fortsætter, men optrapper guld-høsten. Og ifølge Hu Jintao, er det kun en forsmag på, hvad verden har i vente i 2012 i London. Kommunist-partiets formand åbnede på usædvanlig vis op for posen i et interview med engelske medier, hvor han bl.a. indrømmede, at Kina har et problem med korruption i fodbold og basketball


Kinesisk guld-glæde

Nu er det snart ved at være for meget af det gode - og selv kineserne begynder så småt at være tilfredse. Jeg taler om værtsnationens guld-høst.
I skrivende stund her tirsdag eftermiddag (tirsdag formiddag dansk tid) ser Kina lysere på tilværelsen. P.t. har Riget i midten hentet 39 guldmedaljer, og det stopper ikke her. Samtidig noterer kineserne sig med tilfredshed, at USA ikke slår igennem i atletikken som frygtet - Jamaica er meget populær i disse dage i Kina. Usain Bolts guld på 100 meteren, samt det totale medaljesæt, guld til Shelley-Ann Fraser, samt sølv og ... sølv (dødt løb på andenpladsen mellem Sherone Simpson og Kerron Stewart) også til de jamaicanske kvinder på samme distance, er blevet blæst op i kinesisk tv og kinesiske aviser. At lille Jamaica kan sætte USA på plads på den måde, er næsten lige så godt, som hvis Kina selv havde gjort det.

Samtidig ynder kineserne også at gøre USA’s guldhøst op med - og især uden - Michael Phelps. Den amerikanske svømmer, som med otte guld har overgået legendariske Mark Spitz’ rekord på syv fra OL 1980 i München, har hentet 35 procent af USA’s indtil videre 23 guld-medaljer.


”Vi vinder flere guld i London”

For nu at blive lidt ved Kinas guldhøst, så er det ikke usædvanligt, at en værtsnation klarer sig godt, og uventet, at kineserne ville slå til i dén grad i Beijing, er det ikke. Men putter vi lidt perspektiv på, så skal man ikke tro, det stopper her. I et timelangt eksklusivt interview med tre udvalgte engelske medier lod formanden for Kinas kommunistiske parti, Hu Jintao ”sive”, at Kina har følt sig meget inspireret af den olympiske succes. Ifølge Hu Jintao højner det moralen hos den kinesiske befolkning at se deres atleter ikke kun er i stand til at konkurrere på lige fod, men faktisk dominere et stort antal sportsgrene, hvor USA og europæiske nationer tidligere sad på flæsket. Derfor agter Kina i de kommende år at optrappe støtten (læs budget og pengetilførsel) til sport, så Kina kan gøre det endnu bedre i London 2012...

Den universitets-uddannede økonom Hu Jintao er en helt anden stilfærdig type end den store hedengangne rorgænger Mao Zedong, og i modsætning til tidligere praksis for kommunist-partiets leder, så har Hu Jin Tao ikke for vane at bruge store armbevægelser eller melde ting op, som rent faktisk ikke går opfyldelse. Når manden seriøst siger, at det er Kinas mål at hente flere guld i London, end de vil gøre i Beijing, så er der grund til at tage det alvorligt. Det ikke ligefrem lugter af, at USA og Europa får det nemmere i fremtiden.


Fodbold og basketball...

Ikke alle guldmedaljer er lige vigtige. De store sportsgrene i Kina er bordtennis, badminton og gymnastik, og den kinesiske eufori over at tage sig godt for af retterne her, svarer lidt til euforien på Rådhuspladsen i København efter Danmarks EM-triumf i 1992... også selvom alle vidste, at kineserne ville være uhyggelige i netop de tre sportsgrene.

Den store kineseske ambition er at gøre sig i ALLE sportsgrene, men hvis der er to, hvor kineserne drømmer om at kunne slå igennem på den store scene, så er det fodbold og basketball - på herresiden, forstås. Dertil er der (heldigvis, vil visse sikkert mene) meget langt, men fodbold og baskets popularitet i Kina er enorm.
I den forbindelse stillede The Telegraph-journalisten ved føromtalte pressemøde Hu Jintao følgende spørgsmål:

”Det er en kendt sag, at kinesisk fodbold, den kinesiske fodboldliga, er gennemsyret af korruption og en stor mængde kampe hver sæson bliver ’fixet’. Er det ikke et problem?”

Tidligere ville et spørgsmål af den karakter stillet til Kinas øverste leder have medført en øjeblikkelig afbrydelse af interview’et men der blæser tilsyneladende nye vinde. Alternativet til afbrydelse ville normalt være en ubetinget nægtelse af, at alt andet end god ro og orden hersker, men Jintao var usædvanlig åben:

”Jo, det er et problem. Et problem, som vi mener kun eksisterer i den kinesiske fodbold-liga, og måske til en vis grad også i basket-ligaen. Årsagen til, at det eksisterer der, skal findes i, at fodbold og basketball både lokalt og globalt har stor interesse blandt den kinesiske befolkning, og derfor tiltrækker store summer fra sponsorer og investorer. Med den store interesse følger, at der gambles store penge på de kinesiske kampe, og derfor bliver fristelsen for visse personer, heriblandt desværre også udøvere, af og til for stor. Det adskiller især fodbold og til dels basketball fra de andre kinesiske sports-ligaer og -konkurrencer, hvor der ikke er skygge af ’arrangerede resultater’ (red.: om Jintao har ret i dét, er dog et godt spørgsmål). Men vi er opmærksomme på problemet. Kun ved ægte sport og ægte konkurrence kan man gøre fremskridt, og vi gør alt for at komme problemet til livs.”

Min kommentar til det: ”Whau!”


En udstrakt hånd

Nu skal man selvfølgelig ikke tro, at Mr. Hu Jintao ikke havde betinget sig at kende til alle stillede spørgsmål inden interview’et, men at han accepterer, at der bliver stillet et så kritisk spørgsmål, og at han oven i løbet svarer, at han erkender problemet, er intet mindre end banebrydende for Kinas approach til omverdenen.

Man noterer sig selvfølgelig, at det ikke er nogen tilfældighed, at netop udvalgte seriøse britiske medier blev tildelt interview-tid med den kinesiske formand. Storbritannien er som bekendt arrangør af OL-2012, og politisk ønsker man at have et godt forhold til englænderne. Det har været en hård pille at sluge, at den engelske regering og presse - BBC er gennem det seneste år blevet blacklistet adskillige gange af de kinesiske myndigheder - er yderst kritisk indstillet overfor ikke mindst Kinas rolle i Tibet, men alligevel har Jintao valgt at gå åbenheden og kommunikationens vej i stedet for som vanligt for Kina at benægte alt og trappe modsætningerne op. En udstrakt hånd, om man så kan sige.
I samme forbindelse noterer man sig, at amerikanske medier har oplevet totalt afslag, når de har forsøgt at få Hu Jintao i tale.


Forbedring (mindre chikane end ventet)

Når jeg under De olympiske Lege har talt med journalister og andet udenlandsk godtfolk i Kina, har jeg ikke kunnet undgå at bemærke en iøjnefaldende forskel.
Drejer det sig om journalister med stor viden om Kina, journalister som til dagligt bor i eller beskæftiger sig med Kina, så er de typisk meget mere kritiske end de journalister, som blot er i Kina for at dække De olympiske Lege. Mens førstnævne gruppe er blevet konsekvent chikaneret gennem det seneste halve år (de fleste skylder skylden på Tibet-situationen), så ser nytilkomne det med andre øjne.

Arrangørerne står på pinde for at alt skal fungere, og vist er der irriterende og trættende ”security”-foranstaltninger, men alt andet ville jo også være underligt til et internationalt monster-event som OL. Og sandt er det også, at de kinesiske arrangører gør det bedre, end jeg havde forventet. Det er som om, ”chikanen” og den manglende fleksibilitet blev mindre udtalt, netop som Legene startede.


Så kom de danske medaljer

I sidste rapport fra Beijing stillede jeg mig tvivlende over for, om Danmark kunne leve op til de sportslige forhånds-forventninger, men det er de seneste dage blevet stillet til skamme. At guld-fireren med Thomas Ebert, Morten Jørgensen, Mads Andersen og Eskild Ebbesen kunne leve op til sit navn, er ikke nogen stor overraskelse, men derved troede jeg faktisk det ville blive. Ikke desto mindre har Danmark også taget guld i sejlsportens 49’er-klasse ved Jonas Warrer og Martin Ibsen, og hvem ved, det er ikke sikkert, det bliver ved det.

De danske håndbold-europamestre er nemlig så småt begyndt at komme efter det. Starten på håndbold-OL var mildest talt ikke for god, men Danmarks håndbold-herrer hævede niveau’et og virker med den klare sejr over Tyskland i sidste gruppe-kamp nu i klar fremgang. Og selvom der var problemer med at komme videre fra indledende gruppe, så starter turneringen ret beset først nu hvor man er fremme ved kvartfinalerne, og spørgsmålet er, om ikke Kroatien er mere ked af at trække Danmark end omvendt... de har jo ikke for gode minder fra EM.

Det er lidt af en bét at Ulrik Wilbæks tropper er havnet i halvdel med Frankrig, som vi i givet fald skal møde i semifinalen, men omvendt så skal man kunne jo kunne slå alle for at vinde guld. Kunne det ikke lugte lidt af en gentagelse af kvindernes OL-finale for otte år siden i Atlanta, hvor det efter en sindsoprivende finale mod Sydkorea med forlængelse og hele moletjavsen til slut endte godt... er det scenarie helt ude i hampen...?


Italienerne drikker sikkert gravøl endnu...

I fodboldens OL-turnering befandt jeg mig lørdag aften (Kina-tid) på lægterne på Shanghais imponerende stadion, hvor Argentina efter lidt af en gyser eliminerede Holland (2-1 efter forlænget spilletid). Argentinerne var bedste hold og fortjent vinder, men der måtte forlængelse til, og hvis ikke Holland ved Royston Drenthe fire minutter før den ordinære spilletids slut havde hamret en gylden chance over mål, så ville forhånds-favoritterne nu sidde i et fly på vej hjem. Nu er det imidlertid som forventet, at Argentina i semifinalen, turneringens moralske finale, møder Brasilien.

Også brasilianerne havde deres kvartfinale-problemer, med Cameroun, som faldt på, at afrikanerne atter en gang var for brutale i deres spil. I anden halvleg blev Cameroun decimeret til 10 mand, og selvom de holdt 90 minutter, så blev det for stort et minus i forlængelsen (2-0 til Brasilien).

Den anden semifinale står mellem de to artige overraskelser Nigeria og Belgien. Nigeria udnyttede med 2-0, at Elfenbenskysten forsvar ikke er på samme niveau som holdets teknik og offensive evner, men det var ikke en kamp, der var det store at skrive hjem over. Umiddelbart inden opgøret mellem Argentina og Holland indfandt jeg mig på en sportsbar i Shanghais Hongqiao-kvarter, hvor fodbold-stadion er beliggende, og blev vidne til en vanvittig tivoli-kamp mellem Belgien og Italien. Der bor ca. 250.000 vesterlændinge i Shanghai, og en ikke uanseelig del af dem er italienere - det i hvert fald at dømme udfra fra denne sportsbars publikum. Stor var tilfredsheden da også blandt barens gæster, da Belgien efter godt et kvarters spil fik en mand udvist, og Italien samtidigt fik tilkendt straffespark, som de scorede på.

Italiens forsvar havde indtil videre været dirkefrit under OL-turneringen, så dén potte var nærmest ude, næsten inden kampen for alvor var i gang - men nej. I fortsættelsen viste Belgiens 10 mand sig som det klart bedste hold, og fuldt fortjent trak belgierne en opsigtsvækkende 3-2-sejr i land. Jeg tipper på, at italienerne i Hongqiao stadig drikker gravøl...

Endnu et ”under”-spil

Jeg har anstrengt hjernecellerne og analyseret på livet løs for at finde et value-bet i de to semifinaler, Argentina-Brasilien og Nigeria-Belgien, og det har ikke været nemt. Det er gået noget op og ned med mine fodbold-forudsigelser i Kina. Hoved-anbefalingen i fodboldturneringen, Argentina eller Brasilien til at vinde guld, går indtil videre fint, samtidig var der som forudsagt alt andet end værdi i at spille på de to store sydamerikanske nationer til at vinde deres kvartfinaler (efter 90 minutter).

I kvartfinalerne, ja der kastede jeg mig over et ”under 2,5 mål”-spil i Italien-Belgien. Flot gået - det var eneste ”over”-kamp blandt de fire kvartfinaler, og spillet var gået skævt allerede i pausen. Alligevel bliver min spille-anbefaling til semifinalerne et ”under”-spil, og det i den ellers så lovende forestilling mellem Argentina og Brasilien (i dag, tirsdag, kl. 15).

Det viser sig, at den gode BetXpert-styrmand Jens har været på forkant her med en X-anbefaling, og det er ej heller efter min mening noget dumt spil: http://www.betxpert.com/ekspert/ol/#65879

Mine argumenter for ”under” er dels stor gensidig respekt, dels at kampen ikke nødvendigvis skal afgøres efter 90 minutter, samt at Brasilien ikke har vist særlig stor offensiv styrke indtil videre under dette OL.
Én af årsagerne til det er paradokalt nok Ronaldinho. Den gode ex-Barcelona nu Milan-spiller tager ikke så forfærdeligt mange defensive tilbageløb (så har jeg sagt det på den pæne måde), og det gør, at de øvrige midtbane-spillere bliver nødt til at anticipere eventuelle boldtab, hvilket tvinger dem til en lidt mere defensiv approach end ellers.

Mere om ”under 2,5 mål”-spillet hér: http://www.betxpert.com/ekspert/ol/#65881




Læs Torben N. Sørensens øvrige artikler (herunder de første tre fra OL): http://www.betxpert.com/articles/main.asp?cat=spil

Se hans spilforslag: http://www.betxpert.com/ekspert/torben/

Hans OL-tip er dog at finde hér: http://www.betxpert.com/ekspert/ol/