Søndag blændes der op for Confederations Cup i Sydafrika. Deltagerne er de seks verdensdeles mestre, den forsvarende VM-vinder, samt værtsnationen. Her på BetXpert vil vi følge turneringen tæt med analyser og spilforslag.

Og som optakt har Torben N. Sørensen skrevet følgende artikel der præsenterer turneringen samt hvert af de 8 deltagende landshold, fra favoritten Spanien til den absolutte underhund New Zealand.

Odds og spilforslag
Det interessante for flertallet af BetXpert-brugerne vil sikkert være, om man kan hente sig værdi = penge på Confederations Cup.

I den forbindelse er der lanceret tre vinder-spil (se dem her). I løbet af turneringen vil der komme flere anbefalinger på enkelte kampe.

Vinder-odds for Confederations Cup:

Spanien 2,55 Betsson*
Brasilien 2,80 Paddy Power
Italien 5,25 Unibet*
Sydafrika 26,00 Sportingbet
USA 34,00 bwin, Sportingbet, Betsafe
Egypten 35,00 Unibet*, Betsafe
Irak 201,00 Sportingbet
New Zealand 501,00 Bet365*, Centrebet, bwin, Eurobet


Confederations Cup

Turneringen mellem kontinental-mestrene har ifølge FIFA fundet sit endelige udseende. Fra i år og frem skal Confederations Cup spilles hvert fjerde år - sommeren før og samme sted som den efterfølgende VM-slutrunde.

Det vil sige, at næste Confedrations Cup efter Sydafrika-2009 finder sted i 2013 i Brasilien.

Dette års Confederations Cup har følgende deltagere (nævnt i rækkefølge efter bookmakernes odds): Spanien, Brasilien, verdensmesteren Italien, værtsnationen Sydafrika, USA, Egypten, Irak og New Zealand.

Sydafrikas VM-generalprøve
Confederations Cup er på mange måder en generalprøve på VM-slutrunden næste sommer, hvor det for alvor bliver alvor.

VM bliver en stor opgave at løfte for Sydafrika. Flere kommentatorer har været på banen med den mening, at beslutningen at henlægge VM-slutrunden til Sydafrika er den bedste nogensinde truffet af FIFA... Men jeg husker også et hollandsk analyse-institut for et års tid siden offentliggøre en logistisk/statistisk undersøgelse, der pegede på, at man kunne forvente 20-25 dødsfald blandt de besøgende fodboldfans...

Kriminaliteten er høj i Sydafrika, og det bliver ikke nemt at styre flokke af måske overrislede fodbold-fans/-hooligans, der får den idé på egen hånd at fejre/sørge over et udfaldet af en kamp. Sydafrika er trods alt et frit samfund, så man kan ikke forbyde folk at gå bestemte steder, heriblandt high-crime townships

Og da ikke alle fodbold-turister altid er lige velekviperede i øverste etage, er der nok af skræk-scenarier at tage fat på.

Men den tid, den sorg. General-prøven Confederations Cup, eller mini-VM, som det kaldes nogle steder, skal sydafrikanerne såmænd nok lykkes med at få til at glide. Det er trods alt begrænset, hvad man vil opleve af tilrejsende fodboldfans denne sommer.

Struktur og gruppe-inddeling
Confederations Cup, der skydes igang søndag med åbningskamp mellem Sydafrika og Irak, spilles i to grupper à fire hold, hvorfra de to bedste går videre til semifinalerne. To uger senere, søndag den 28. maj, kl. 20.30, sluttes af med finalen samt 5½ time før kampen om tredjepladsen.

Holdene er inddelt i to grupper som følger:

Gruppe A:
Sydafrika
Irak
New Zealand
Spanien

Gruppe B:
USA
Italien
Brasilien
Egypten

Man klager i Sydafrika næppe over gruppe-inddelingen. Tre nationer synes på forhånd klart stærkere end resten - Spanien, Brasilien og Italien - og at den seedede værtsnation er i indledende gruppe med kun én af de tre var givet på forhånd.

Men at lodtrækningen magede det således, at gruppe A udover Sydafrika og Spanien kom til at bestå af turneringens formodede to svageste nationer - Irak og New Zealand - er man glad for.

Det ikke kun i Sydafrika, men også i FIFA, der uden tvivl gerne til have værterne videre fra den indledende gruppe.

Det får man formentlig også, hvilket ikke havde været oplagt, hvis USA eller Egypten havde været at finde i Sydafrikas gruppe i stedet for Irak eller New Zealand.

Med den forhåndenværende gruppe-inddeling vil det være en gedigen overraskelse, hvis ikke vi fremme ved semifinalerne finder følgende fire nationer: Spanien, Sydafrika, Brasilien og Italien.


Gruppe A

Se trupper forneden

Sydafrika
Det vil være en kæmpe-skuffelse for Sydafrika, hvis ikke de når frem til semifinalerne. Ikke, at det sydafrikanske hold er særligt stærkt, men modstanden er bortset fra Spanien begrænset.

Bafana Bafana var med i VM-slutrunderne 1998 i Frankrig og 2002 i Japan/Sydkorea, men har siden befundet sig i en bølgedal. Efter syv fede år for sydafrikansk fodbold fulgte syv magre.

Nu lader det imidlertid så småt til, at Sydafrika er på vej igen, og det er med VM-arrangementet blot et år fremme i kaldender også på høje tid.

Det var en skuffelse i kvalifikationen til VM-2006 i Tyskland, at Sydafrika ikke formåede at gøre væsen af sig, men holdet var ikke kun dårligere end set tidligere, de var meget dårligere.

I den afrikanske kvalifikation sluttede man i sin finale-gruppe ikke blot langt efter Ghana, men også efter DR Congo.

Alle VM-værtsnationer forsøger at bygge et slagkraftigt hold op til slutrunden, og der er tradition for, at værterne klarer sig godt, men det har indtil helt for nyligt set skidt ud for Sydafrika.

Den ene tabte landskamp efter den anden resulterede i oktober sidste år i en placering nede som nummer 85 på FIFA’s officielle verdensrangliste (et godt stykke under nationer som Usbekistan, Cypern og Albanien), men der er blevet rettet op på det siden da.

På seneste verdensrangliste er Sydafrika nummer 72, stadig et godt stykke fra, hvor man ifølge fodboldforbundet i Pretoria bør befinde sig, men resultaterne er under bedring.

Siden oktober har man spillet syv venskabskampe, en 1-0-sejr ude over Ekvatorial Guinea, samt seks på hjemmebane mod ikke uefne modstandere, hvor det er blevet til fem sejre. 2-1 over Ghana, 3-2 over Cameroun, 1-0 over Zambia, nederlag 0-2 til Chile, samt sejre 2-1 og 1-0 over de europæiske nationer Norge og Polen.

Undertegnede overværede via tv-skærmen sejren over Norge, og der så det slet ikke skævt ud, det Sydafrika leverede.

Optimismen er således på vej tilbage på det hold, der ellers for blot et halvt år siden så ud til at kunne blive den ringest performende VM-værtsnation nogensinde. Nu synes det ikke længere helt så klart.

Sydafrika lægger i Confederations Cup ud mod Irak, og det er nøglekampen for dem. Lykkes det at vinde den, er de så godt som sikker på semifinale-deltagelse.

Spanien
Den store favorit i gruppe A er naturligvis Spanien, regerende Europamester. Onsdag i denne uge var målmand Iker Casillas fremme på sit holds vegne og påtage sig favoritværdigheden i Confederations Cup, og man kan godt forstå, at spanierne er fyldt med selvtillid.

Siden 0-0 (men sejr i straffesparkkonkurrencen) i EM-kvartfinalen mod Italien har verdensranglistens etter spillet 12 kampe og vundet dem alle!

Det spanske hold slås med en del småskader (og truppen er uden Iniesta og Senna), men da Spanien starter Confederations Cup mod New Zealand og i kamp to har Irak, så går det nok alt sammen. Risikoen for, at Spanien ikke når semifinalen, er så lille, at den ikke er værd at regne med.

Irak
Irak vandt til alles og også egen overraskelse seneste udgave af det asiatiske mesterskab, selvom holdets forberedelser var noget, der fik Danmarks Burger King-træf før EM-1992 til at ligne optimal seriøsitet.

Holdet ved Asian Cup-slutrunden manglede adskillige navne, og spillerne havde ikke trænet eller været sammen før blot halvanden uge før turneringsstart. Og denne gang er det næsten værre, igen mangler adskillige spillere, og holdets forberedelser, selv om det har tilbragt nu halvanden uge i Sydafrika, er ikke tillidsvækkende.

Ganske vist er Irak rykket hele ni pladser frem på FIFA’s seneste verdensrangliste til nu at være nummer 77, men det er på en tynd baggrund. Irak har nemlig kun spillet én kamp siden marts, hvor det forleden i Johannesburg lykkedes at spille 1-1 mod Polen, men det var mod et polsk reservemandskab, som dominerede kampen.

Det lykkedes heller ikke for Irak at slå sig igennem til finale-grupperne i den asiatiske VM-kvalifikation. Irak røg i ud i mellemgruppe-spillet - ganske vist i en pænt stærk gruppe med Australien, Bahrain og Kina, men alligevel.

Spillerne og holdet lider pga. de katastrofale forhold i hjemlandet kraftigt under manglende organisation og træning. Skal Irak gøre sig forhåbninger om noget i Confederations Cup, er det pinedød nødvendigt, at de får noget ud af mødet med Sydafrika i den første kamp, ellers er spillet med meget stor sandsynlighed ude.

New Zealand
New Zealand fremstår i dette selskab som lidt af en vittighed... og så måske alligevel ikke helt...

New Zealand står som vinder af Oceaniens VM-kvalifikation ganske vist foran et playoff-skud på VM-deltagelse, men at slå modstandere som Vanuatu, Fiji og Ny Caledonien (det lykkedes endda på vejen at tabe 0-2 hjemme til Fiji) borger ikke for ret meget, og sandheden omkring fodbolden i Oceanien er da også, at der er nul seriøse hold tilbage i verdensdelen efter Australiens exit til fordel for Asien.

I VM-playoff’en skal New Zealand op imod femmeren fra den asiatiske kvalifikation, og så er det eventyr efter alt at dømme slut.

At jeg skrev... ”og så måske alligevel ikke helt” ... skyldes, at New Zealand onsdag i Sydafrika kun tabte 3-4 til Italien og det efter at have været foran tre gange!

Det er under normale omstændigheder naturligvis fremragende at score tre gange mod et italiensk forsvar, men spørgsmålet er dog, hvor meget man kan regne med Italien i en kamp som denne?

New Zealand er som nummer 82 på FIFA’s verdensrangsliste ikke så forfærdeligt langt efter Irak og ej heller Sydafrika, men det tegner næppe noget reelt billede. Inden 3-4-kampen mod Italien spillede New Zealand to kampe i Afrika mod de mindre nationer Botswana og Tanzania, og resultaterne, 1-1 og nederlag 1-2, tegner ikke lovende.

Inden turen til Afrika var New Zealands seneste resultater et 1-3-nederlag ude til Thailand samt et 0-2-nederlag hjemme mod Fiji.

Alt andet end nul point til New Zealand i Sydafrika vil være en positiv overraskelse.


Gruppe B

Se trupper forneden

Mens tingene efter åbningskampen Sydafrika-Irak allerede risikerer at være afgjort i gruppe A, så tegner gruppe B noget mere spændende og fodboldmæssigt interessant. Det primært fordi, der ikke er nogle umiddelbart nemme modstandere for de to favoritter Brasilien og Italien. De to øvrige hold i gruppen, USA og Egypten, ligner ikke walkovers.

Brasilien
Publikums-favoritten - sammen med Sydafrika naturligvis - kommer til Sydafrika oven på et hårdt program i den sydamerikanske VM-kvalifikation. Ganske vist vandt man begge de seneste kampe, lørdag 4-0 på udebane over Uruguay og onsdag 2-1 hjemme over Paraguay, men det slider, og med lige så meget fly- og lufthavns-tid den seneste uge som reel opvarmning er de brasilianske betingelser forud for Confederations Cup-start ikke optimale.

Derfor er Brasilien sikkert glade for, at de mandag starter ud med Egypten og først skal møde Italien i den sidste gruppe-kamp.

Man kan ikke komme udenom, at Brasilien er klar favorit til at gå videre fra gruppen, men de skal passe på både mod de i disse afrikanske omgivelser mere scenevante egyptere og mod det altid hårdtarbejdende amerikanske hold.

Det er langt fra sikkert, at Brasilien cruiser igennem den indledende gruppe, men på klassen bør de sikre sig adgang til semifinalen.

Italien
Det samme kan man sige om Italien, der som nummer fire er en plads over Brasilien på verdensranglisten. Om det er et reelt billede af de to holds styrke, er dog tvivlsomt.

Italien har dog haft bedre forberedelses-betingelser til Confederations Cup. Italien vandt lørdag en venskabskamp hjemme mod Nordirland 3-0, og onsdag blev det så i Sydafrika til en 4-3-sejr over New Zealand.

I Italien har man uden tvivl også noteret sig, at kampen mod Brasilien ligger sidst, og kender man italienerne ret, så er fire point af de første to kampe mod USA og Egypten måske ikke så tosset, selvom man er relativt klare favorit mod begge. Det kan jo være, at Brasilien foran det indbyrdes møde står med seks point og allerede ér kvalificeret (og dermed måske ikke er topmotiveret)...

USA
USA’s landshold oplever ikke sin bedste periode, hvilket man kan se af resultaterne fra den igangværende VM-kvalifikation i CONCACAF-regionen.

Amerikanerne, der er helt fremme som nummer 14 på verdensranglisten, plejer at cruise igennem VM-kval’en, kun med lejlighedsvise problemer med Mexico, men denne gang har man ikke kun sat point til med uafgjort i El Salvador, men også tabt i Costa Rica.

Med tre hold direkte videre fra den seks nationer store CONCACAF-finalegruppe og rent bord i hjemmekampene går det dog nok alt sammen for USA.

Én ting, man ikke skal undervurdere hos det amerrikanske hold, er viljen til at arbejde for sagen. Den kan måske mangle lidt hos de store hold i gruppen, Brasilien og Italien - efter en lang sæson hvor meget lyst har deres stjerner så lige til at udsætte deres ellers velfortjente sommerferie?

USA skal leve på deres stærke defensive organisation og hurtige kontraangreb med primært Landon Donovan i rollen som skarpretter.

Hvorvidt helt klassen rækker, kan man tvivle på.
USA skal helst have point ud af den første kamp mod Italien, ellers ser det vanskeligt ud.

Egypten
Slutteligt er der Egypten, afrikansk mester, som ikke vil få stor opbakning i Sydafrika, men fordi de så mange gange før har prøvet at spille betydende kampe i ”det sorte” Afrika alligevel har noget, der kan minde om en halv hjemmebanefordel.

Det egyptiske hold, der blot er nummer 42 på FIFA’s verdensrangliste, er notorisk undervurderet i sammenligning med de sorte afrikanske nationer, fx var det for de fleste en overraskelse, at ”faraonerne” var i stand til at vinde Afrika-mesterskabet sidste år i Ghana.

Det egyptiske hold er godt organiseret, men det er ikke godt for tiltroen, at formen tilsyneladende ikke er den bedste.

Egypen er havnet i en på papiret forholdsvis nem finale-gruppe i den afrikanske VM-kvalifikation. Man synes, at Egypten burde kunne vinde en gruppe med Algeriet, Zambia og Rwanda, men noget kunne tyde på, at det ikke bliver så nemt. Egypten er nemlig startet med at spille 1-1 hjemme med Zambia for derefter at tabe 1-3 i Algeriet.

Om det er godt eller skidt for holdet, at det i Confederations Cup mangler de to store angrebsprofiler Amr Zaki og Mido, der begge har gjort sig udtilbens både i engelsk fodbold og på landsholdet, skal være usagt, men egypterne kan håbe, at Mohammed Zidan tager over. Der er i hvert fald store forventninger til den tidligere FC Midtjylland- og AB-spiller.

Egypten får en hård start mandag mod Brasilien, men omvendt så kan det vise sig en fordel at møde brasserne tidligt, da de ikke har haft de bedste forberedelses-betingelser.

Ligesom med USA kan man ikke helt afskrive Egyptens chancer for at gå videre, men i selskab med Brasilien og Italien siger det sig selv, at det ser svært ud.


TV og links

Nyheder kan læses på turneringens officielle hjemmeside.

TV-dækning
Turneringen dækkes helt eller delvist af SVT1/SVT2, DSF og NRK1/NRK2 samt CANAL+ Sport 1. Åbningskampen kan ses forskudt på DR1.

Tjek BetXperts TV-guide.


Kamp-programmet

Søndag den 14. juni, 16.00, Johannesburg:
Gruppe A: Sydafrika - Irak
Søndag den 14. juni, 20.30, Rustenburg:
Gruppe A: New Zealand - Spanien

Mandag den 15. juni, 16.00, Bloemfontein:
Gruppe B: Brasilien - Egypten
Mandag den 15. juni, 20.30, Pretoria:
Gruppe B: USA - Italien

Onsdag den 17. juni, 16.00, Bloemfontein:
Gruppe A: Spanien - Irak
Onsdag den 17. juni, 20.30, Rustenburg:
Gruppe A: Sydafrika - New Zealand

Torsdag den 18. juni, 16.00, Pretoria:
Gruppe B: USA - Brasilien
Torsdag den 18. juni, 20.30, Johannesburg:
Gruppe B: Egypten - Italien

Lørdag den 20. juni, 20.30, Johannesburg:
Gruppe A: Irak - New Zealand
Lørdag den 20. juni, 20.30, Bloemfontein:
Gruppe A: Spanien - Sydafrika

Søndag den 21. juni, 20.30, Pretoria:
Gruppe B: Italien - Brasilien
Søndag den 21. juni, 20.30, Rustenburg:
Gruppe B: Egypten - USA

Onsdag den 24. juni, 20.30, Bloemfontein:
Semifinale: Vinder gruppe 1 - Toer gruppe 2

Torsdag den 25. juni, 20.30, Johannesburg:
Semifinale: Vinder gruppe 2 - Toer gruppe A

Søndag den 28. juni, 15.00, Rustenburg:
Kamp om tredjepladsen
Søndag den 28. juni, 20.30, Johannesburg:
Finale


Tidligere finaler

Det er lidt nostalgisk, og det hører måske ikke helt hjemme i denne optakts-artikel, men jeg kan som dansker alligevel ikke nære mig for at bringe lidt Confederations Cup-historie.

Årsagen er naturligvis den første Confederation Cup i 1995 i Saudi Arabien - for da vandt ingen anden end Danmark!

Som ”ældre” brugere af BetXpert vil huske, spillede Danmark en god taktisk kontrakamp mod finale-modstanderen Argentina og vandt i Riyadh på mål af Michael Laudrup og Peter Rasmussen 2-0 over Batistuta og kompagni, der i resten af verdens øjne ellers stillede op som storfavoritter.

Men tilbage i første halvdel af 90’erne kunne Danmark jo godt lide at spille finaler i rollen som underhund mod store fodboldnationer...

Meget vand er løbet i åen siden da. Siden den første turnering i 1995 blev Confederations Cup afviklet hvert andet år indtil en pause på fire år denne gang, og nu har FIFA besluttet, at turneringen fast skal spilles hvert fjerde år sommeren før VM-slutrunden.

Confederations Cup-finaler gennem tiden:

1995, Saudi Arabien:
Danmark - Argentina, 2-0

1997, Saudi Arabien:
Brasilien - Australien, 6-0

1999, Mexico:
Mexico - Brasilien, 4-3

2001, Sydkorea:
Frankrig - Brasilien, 2-1

2003, Frankrig:
Frankrig - Tyrkiet, 3-2

2005, Tyskland:
Brasilien - Tyskland, 3-2


Trupperne

Flere spillere med nuværende eller tidligere relevans for den danske Superliga vil være at finde på banerne i Sydafrika. For værtsnationen er Elrio van Heerden at finde i angrebet, og han vil formentlig starte inde i åbningskampen mod Irak (derimod er Sibusiso Zuma ikke populær hos landstræner Joel Santana og end ikke at finde i truppen).

Hos USA finder vi tre Superliga-spillere, Heath Pearce, Danny Califf og Benny Feilhaber, og hos Egypten er manden, der er udset til at score målene, Mohammed Zidan.

De otte deltagende nationers udtagne spillere:

Spanien:
1. Iker Casillas
2. Raul Albiol
3. Gerard Pique
4. Carlos Marchena
5. Carlos Puyol
6. Pablo Hernandez
7. David Villa
8. Xavi
9. Fernando Torres
10. Cesc Fabregas
11. Juan Capdevilla
12. Sergi Busquets
13. Diego Lopez
14. Xabi Alonso
15. Sergio Ramos
16. Fernando Llorente
17. Daniel Guiza
18. Albert Riera
19. Alvaro Arbeloa
20. Santi Cazorla
21. Davis Silva
22. Juan Mata
23. Pepe Reina

Brasilien:
1. Julio Cesar
2. Maicon
3. Lucio
4. Juan
5. Felipe Melo
6. Kleber
7. Elano
8. Gilberto Silva
9. Luis Fabiano
10. Kaka
11. Robinho
12. Victor
13. Daniel Alves
14. Luisao
15. Miranda
16. Andrè Santos
17. Josue
18. Ramires
19. Julio Baptista
20. Kleberson
21. Alexandre Pato
22. Nilmar
23. Gomes


Italien:
1. Gianluigi Buffon
2. Davide Santon
3. Fabio Grosso
4. Giorgio Chiellini
5. Fabio Cannavaro
6. Nicola Legrottaglie
7. Simone Pepe
8. Gennaro Gattuso
9. Luca Toni
10. Daniele de Rossi
11. Alberto Gilardino
12. Morgan de Sanctis
13. Alessandro Gamberini
14. Marco Amelia
15. Vincenzo Iaquinta
16. Mauro Camoranesi
17. Giuseppe Rossi
18. Angelo Palombo
19. Gianluca Zambrotta
20. Riccardo Montolivo
21. Andrea Pirlo
22. Andrea Dossena
23. Fabio Qaugliarella

Sydafrika:
1. Rowen Fernandez
2. Siboniso Gaxa
3. Tsepo Masilela
4. Aaron Mokoena
5. Benson Mhlongo
6. MacBeth Sibaya
7. Lance Davids
8. Siphiwe Tshabalala
9. Katlego Mphela
10. Steven Pienaar
11. Elrio van Heerden
12. Teko Modise
13. Kagisho Dikgacoi
14. Matthew Booth
15. Innocent Mdledle
16. Itumeleng Khune
17. Bernard Parker
18. Thembinkosi Fanteni
19. Bryce Moon
20. Bongani Khunalo
21. Katlego Mashego
22. Brian Baloyi
23. Morgan Gould

USA:
1. Tim Howard
2. Jonathan Bornstein
3. Carlos Bocanegra
4. Conor Casey
5. Oguchi Onyewu
6. Heath Pearce
7. DaMarcus Beasley
8. Clint Dempsey
9. Charlie Davies
10. Landon Donovan
11. Marvell Wynne
12. Michael Bradley
13. Ricardo Clark
14. Danny Califf
15. Jay DeMerit
16. Sacha Kljestan
17. Jozy Altidore
18. Brad Guzan
19. Freddy Adu
20. Francisco Torres
21. Jonathan Spector
22. Benny Feilhaber
23. Luis Robles

Egypten:
1. Essam el Hadary
2. Mahmoud Fathalla
3. Ahmed al Muhamadi
4. Ahmed Said
5. Ahmed Khairy
6. Hani Said
7. Ahmed Fathi
8. Hosni abd Rabbou
9. Mohamed Zidan
10. Ahmed Eid
11. Mohamed Shawky
12. Mohamed Homos
13. Abdelaziz Tawfik
14. Sayed Moawad
15. Ahmed Farag
16. Abdel Wahid el Sayed
17. Ahmed Hassan
18. Ahmed Andelghany
19. Mohamed Abogrisha
20. Wael Gomaa
21. Ahmed Raouf
22. Mohamed Aboutrika
23. Mohamed Sobhi

Irak:
1. Noor Sabri
2. Mohammed Ali Kareem
3. Basem Abbas
4. Fareed Majeed
5. Nashat Akram
6. Salih Sadir
7 Emad Mohammed
8. Luay Salah
9. Abdul al Hail
10. Younis Mahmoud
11. Hawar Mohammed
12. Momammed Kassid
13. Karrar Jasim
14. Salam Shaker
15. Ali Hussein Rehema
16. Dara Mohammed
17. Alaa Abdul Zahra
18. Mahdi Kareem
19. Isam Yaseen
20. Samer Saeed
21. Oday Talib
22. Muayad Khalid
23. Halkard Mohammed

New Zealand:
1. Mark Paston
2. Aaron Scott
3. Tony Lochhead
4. Duncan Oughton
5. Ben Sigmund
6. Ivan Vicelich
7. Simon Elliott
8. Tim Brown
9. Shane Smeltz
10. Chris Killen
11. Leo Bertos
12. Glen Moss
13. Andy Barron
14. Jeremy Christie
15. Jeremy Brockie
16. Chris James
17. Dave Mulligan
18. Andy Boyens
19. Steven Old
20. Chris Wood
21. Kris Bright
22 Jarrod Smith
23. James Bannatyne