Okay, først logikken for burhøns: Det er nemmere at vinde på et væddemål, hvor der kun er to udfald i stedet for tre.
Dernæst: Der er faktisk en anden rigtig god grund til, at Asian Handicaps er stærkt stigende i popularitet verden over. Odds er mere attraktive end på de traditionelle 1X2-væddemål, fordi spiludbydernes margin/profit på Asian Handicaps er lavere.
Et Asian Handicap er et væddemål opstillet af spiludbyderen, hvor der kun er to udfald at vædde på, og hvor han i princippet forsøger at gøre de to udfald lige sandsynlige.
Væddemålstypen tog sit udgangspunkt i amerikanske sportsgrene som american football, baseball og basketball, hvor der er mange scoringer/point, og hvor det ikke er noget større problem at ramme et eksakt og ”rent” mål- eller point-handicap. Derfor vil handicappene i de amerikanske sportsgrene ofte kunne lægges således, at oddsene på de to mandskaber er identiske (2,00 minus spiludbyderens margin).
Dette er sjældent muligt i fodbold, hvor der scores færre mål, hvorfor spiludbyderne har måttet ty til lidt kunstige væddemåls-konstruktioner med bl.a. ”kvarte” handicaps. Disse blev taget under behandling i artiklen ”Asian Handicaps - hvordan”.
1X2 er en truet dyreart
Lidt groft sagt: Hvis du er seriøs med din betting, så glem alt om 1X2 - de væddemål kan ikke betale sig. Asian Handicaps er, hvor de økonomiske muligheder ligger, og det er flere og flere også europæiske gamblere ved at finde ud af.
Fremtiden tilhører Asian Handicaps, men lad os lige tage et kig på de andre væddemåls-typer, som udviklingen har bragt os fra.
Først var der Tips-kuponen. Nu om dage en hensygnende ting, som tilhører fortiden, ikke sandt? Well, måske den gammeldags tipning ikke er lagt helt i graven endnu, men det ser ud som om, den er godt på vej. Omsætnings-tallene har de seneste mange år haft samme retning som Michael Jacksons popularitet: Ned.
For professionelle gamblere er tipning en død sild, og det er den primært f
ordi, tilbagebetalingen er så ringe. Ingen kan i længden leve med de ca. 38 procents tilbagebetaling (efter fratræk af gevinstskat), Tips13 udstyrer kunderne med. Tippere og gamblere er imidertid vanemennesker, og havde én eller anden såkaldt ”spilekspert” for 20 år siden påstået, at tipningen ville hendø indenfor de næste to decennier, så ville den almindelige dansker have rystet på hovedet.
Men ikke desto mindre: Hvis man kigger på Danske Spil* (”som om navneskiftet fra Dansk Tipstjeneste ikke fortæller nok...”) og monopolets omsætning på Tipskuponen i forhold til Oddset/Den Lange, så er der ingen tvivl. Og derudover kommer så alle de kroner, der bliver lagt via Internet hos internationale bookmakere. En sum, der det seneste år formentlig har vokset sig over dobbelt så stor som Danske Spils Oddset/Den Lange-omsætning.
Nu 20 år længere fremme i kalenderen en lige så sindssyg påstand: 1X2-væddemål på fodbold og andre sportsbegivenheder vil få en hensunken tilværelse meget lige den, der i dag er blevet tipningen til del. Og det selvom omsætningen på sports-betting stiger hver eneste år. En udvikling, som alle undersøgelser peger på, vil fortsætte i mange år fremover
Følg pengene
”Follow the money”, som det gode råd hedder, og gør man det, når man frem til, at fremtiden ikke ligger hos 1X2-væddemål, men hos Asian Handicaps og til dels ”under/over”-spil.
To ting taler til lyd for, at jeg får ret i min prognose om udviklingen de kommende år: Gambling på 1X2 er en tradition i Europa og ikke ret mange andre steder. Kigger man på omsætningen på Asian Handicaps (og til en vis grad på under/over-væddemål) hos de internationale bookmakerne, vil man se, at den æder mere og mere af den andel, som tidligere er gået eksklusivt til indskud på 1X2.
Udviklingen er med andre ord til at få øje på, selvom der stadig er lang vej til, at Asian Handicaps i Europa omsætter for lige så meget som 1X2-væddemålene. Det var det ene argument, det andet vejer endnu tungere:
For gamblerne er det en bedre forretning at spille Asian Handicaps end på 1X2. Og da gamblere lige som alle andre mennesker vil søge hen at shoppe, hvor prisen og produktet er bedst, så tør jeg godt garantere, at de kommende år vil resultere i en støt strøm af spillere fra 1X2-gamblingen til Asian Handicaps. Nye spillere - i Europa - vil sandsynligvis starte med at gamble på 1X2, men senere - når de bliver uddannede og økonomi-bevidste gamblere, vil de søge hen mod Asian Handicaps.
Dette med ”uddannelse” inden for gambling er vigtigt. Der rekrutteres konstant flere og flere gambling-kunder ind i det internationale spille-univers, og mange af de, der har spillet i en årrække, skubbes op på viden-stigen. De bliver uddannede og kompetente gamblere (ikke dem, bookmakerne bryder sig bedst om - spiludbyderne kan bedst lide de nyrekrutterede naive gamblere).
Når man starter med at gamble på sports-betting, så koncentrerer man sig ikke så meget om oddsene, men mere om, hvem man tror vinder. Senere, så begynder man at forstå, at oddsene skal vurderes i forhold til chancer, og så begynder man at kigge efter, hvor odds synes ”for høje”. Atter senere - når man er blevet en kompetent gambler - så søger man konsekvent efter over-odds, og man gør det uden skelen til, hvilke hold, sportsgrene, væddemåls-typer eller bookmakere, man gør indsats hos.
Her er Asian Handicaps med en gennemsnitlig tilbagebetaling på markedet på omkring 96 procent naturligvis meget bedre end de 90 procent, man typisk kan få på 1X2-væddemål. Faktisk er den forskel så stor, at en masse professionelle og semi-professionelle gamblere udelukkende spiller Asian Handicaps. Det ikke kun i USA og Sydøstasien, hvor traditionen er for ”money line”-væddemål (Asian Handicaps og under/over-spil), men også i Europa.
Tendensen er til at få øje på. Om nogle år vil vi sandsynligvis opleve, at rekrutteringen til sports-betting i Europa vil ske meget via fan-orienteret gambling, og det typisk på 1X2-væddemåls-typer. En del spillere vil blive hængende der, men mange vil, når de bliver dygtigere og får større indsigt, bevæge sig over til money line-gambing, hvor Asian Handicaps vil trække de fleste indskuds-penge.
Især i den globalt så populære fodbold (/soccer) samt i amerikansk sport er Asian Handicap-tilbagebetalingen fremragende, og forskellen mellem money-line og 1X2-gambling attraktiv for spillerne. Gode Asian Handicap-bookmakere giver mellem 96 og 98 procents tilbagebetaling på Asian Handicaps og under/over-spil, der jo ligesom Asian Handicaps kun har to udfald. Og får man 98 procents teoretisk tilbagebetaling, er der jo ikke den store undskyldning for at have underskud på sit fortløbende spilleregnskab.
Sjovt er det i øvrigt at kaste et blik på verdens førende spillebørs, Betfair*, hvor en ting falder i øjet for den kritiske kunde. Hos Betfair* bliver man (som udgangspunkt) i afgift fratrukket fem procent af overskuddet på et væddemål - undtaget Asian Handicaps. Her tager Betfair* kun én procent af overskuddet i kommission.
Spiludbyderne elsker 1X2
Men hvorfor er det sådan hos Betfair* og praktisk talt alle andre spiludbydere - hvorfor differentierer spiludbyderne i det hele taget tilbagebetalingen, så 1X2-gamblere ”brand-beskattes”, mens Asian Handicap-spillere begunstiges?
Det er der tre årsager til, og de er:
- Der er tradition for højere tilbage-betaling på money line-væddemål, som udspringer fra og har sin store popularitet i USA.
- Med kun to udfald i stedet for tre falder spiludbyderens profit-margin lettere i øjnene, hvilket aldrig er godt for omsætningen (tænk blot hvis Danske Spil* udbød Asian Handicaps på Den Lange - i en kamp med lige chancer ville oddsene være: 1,74 - 1,74).
- Konkurrence-parameteret ”tilbagebetalings-procent” er vigtigere end i 1X2-væddemål, da Asian Handicap-gamblere generelt er mere kompetente. Bookmakerne af i dag - de europæiske af slagsen, dem som de fleste danskere kender og benytter - har et problem. De vil gerne være så konkurrencedygtige og kundevenlige som muligt, men de har ikke lyst til at indføre eller udbygge brugen af Asian Handicaps, hvis de kan slippe for det, da det går ud over deres profitrate. Kunderne vinder simpelthen meget mere på Asian Handicaps end på traditionelle 1X2-væddemål. Og er der ét sted, man som spiludbyder ikke har lyst til at blive ramt, så er det på profitten.
Tjek altid Asian Handicap-muligheden
Mange bookier har i konkurrencens hellige navn besluttet sig for at udbyde nogle fodboldkampe som Asian Handicaps, men det gøres så skjult som muligt (den store kundegruppe skulle jo nødigt få øje på dem...), men mange værger sig af den indlysende årsag, at deres profit som nævnt er meget højere på alt andet end Asian Handicaps, og de er bange for, kunderne vil bevæger sig væk fra de traditionelle spilformer.
Og det ser ikke ud som om, bookmakerne lige med det første har tænkt sig at ændre på tilbagebetalings-forskellen mellem 1X2-væddemål og Asian Handicaps. Forretningsmæssigt er det naturligvis forståeligt, at bookmakere, som orienterer sig efter det europæiske spillemarked, ikke har ikke lyst til at miste den ekstra profit, de får ved den relativt heftige margin, der eksisterer på 1X2-væddemål. Og så længe forskellen på 1X2 og Asian Handicaps er så markant, som den er, så er anbefalingen for seriøse gamblere at orientere sig primært (nærmest udelukkende, vil visse prof-gamblere hævde) efter Asian Handicaps.
Set over en længere periode er der stor forskel på, om man får eksempelvis 90 eller 96 procents tilbagebetaling på sine væddemål. I praksis behøver den enkelte gambler såmænd ikke gøre alverden for at ændre på sine spil, og han behøver heller ikke vælge Asian Handicap-væddemålstypen fremover hver gang. Men det vil være en god regel at gøre sig, når et godt væddemål er fundet, at tjekke om der ikke er større odds-værdi i Asian Handicap-tilbuddene.
Har du ikke indrulleret Asian Handicaps i din betting-portefølge allerede, er det på tide. Uden at du forbedrer din betting-præstation som sådan kan det snildt vise sig forskellen på minus og plus i et årsregnskab. Og kører du i forvejen med plus, så vil Asian Handicaps hjælpe dig til at gøre det større.