Både Copa América og Tour de France skal afgøres i denne weekend. Vi er klar med tips og kan også bl.a. byde på tips til Formel 1 og Superligaen...

 

Tour de France – de afgørende etaper:

Tour de France-feltet har lagt alperne bag sig og retter blikket mod Paris, hvor sidste etape søndag som vanligt køres på Champs-Élysées. Intet – måske bortset fra den grønne pointtrøje – er i spil søndag, men lørdag venter et brag af en finale i Grenoble når det skal afgøres hvem der kan køre ind til Paris’ hyldest i den gule førertrøje (og den hvide ungdomstrøje).

Efter to fantastiske alpe-etaper venter der lørdag en 42,5 km lang enkeltstart – en gentagelse af den enkeltstart som blev kørt i opvarmningsløbet Critérium du Dauphiné, hvor HTC Highroads tysker Tony Martin sejrede.

Leopard Treks holdkaptajn Andy Schleck kører ud på enkeltstarten som sidste mand efter han fredag overtog løbets førertrøje, men med 57 sekunders forspring til australske Cadel Evans på tredjepladsen er den samlede sejr ikke givet for Schleck – ligesom storebror Fränk formentlig må indstille sig på at blive overhalet af Evans.

Det ene af to tips vi i øjeblikket kan byde på til enkeltstarten handler dog ikke om en kamp i toppen af klassementet – Pinnacle har sat David Millar, der to gange tidligere har vundet en enkeltstart i Touren, op mod den ene af de to norske ryttere med to etapesejre i bagagen, Edvald Boasson Hagen. Og på trods af at enkeltstarterne er Millars specialitet, så anbefaler Jacob Nordestgaard et spil på Boasson Hagen, der tog en flot tredjeplads da ruten blev kørt i Dauphiné, og virker mere frisk end Millar.

Derudover har Jacob fundet værdi i et spil mellem to af favoritterne til etapesejren – enkeltstartspecialisten Fabian Cancellara skal således være større favorit end oddset antyder mod Tony Martin (der som nævnt vandt i Dauphiné), i duellen mellem nummer 1 og 3 ved sidste års VM i enkeltstart (førnævnte David Millar blev nummer 2).

Jacob har desuden siden starten af Touren haft et tip ude på at søndagens 21. etape vil blive afgjort med max. 1 sekunds margin.

Læs mere om lørdagens enkeltstart her: http://www.betxpert.com/tourdefrance/etaper/20

Læs mere om søndagens sidste etape til Paris her: http://www.betxpert.com/tourdefrance/etaper/21

Formel 1:

Det tyske Formel 1-Grand Prix køres på Nürburgring søndag. Allerede lørdag skal vi dog have afgjort hvem der sikrer sig pole position til søndagens løb. Vores Formel 1-ekspert, Martin Rasmussen, har fundet værdi i at Mark Webber slutter kvalifikationen bedre end Fernando Alonso.

Tip til søndagens løb kan komme i løbet af lørdagen efter kvalifikationen er afgjort.

Copa América – finalen:

Søndag aften kl. 21 dansk tid skal det uforudsigelige Copa América afgøres når Estadio Monumental i Buenos Aires lægger græs til finalen mellem Uruguay og Paraguay.

Paraguay er kommet til finalen uden at formå at vinde én eneste kamp – tre gange uafgjort i gruppespillet og to sejre efter straffesparkskonkurrence i knald-eller-fald-kampene. Uruguay spillede to gange uafgjort i gruppespillet inden de sejrede med 1-0 over Mexico i sidste gruppekamp. Kvartfinalen gav en 6-5-sejr over Argentina efter straffesparkskonkurrence og det blev fulgt op med 2-0 over Peru i semifinalen på to scoringer af Luis Suárez.

Frank Pilantra har udlagt en analyse på kampen, som vil blive løbende opdateret med information og betragtninger om kampen. Se analysen her

Superliga – 2. runde:

2. spillerunde i årets Superliga-sæson afvikles mellem lørdag og mandag. Lørdag afvikles de første to kampe, når Silkeborg hjemme tager imod Brøndby og det første møde mellem de forventede tophold, FCK og OB, afvikles i Parken. Nikolaj Petersen har fundet værdi i hjemmesejren i begge opgør.

Søndag byder på tre kampe. Kl. 14 tager FC Nordsjælland imod AC Horsens, der strøg til tops med en 3-0-sejr over HB Køge i første runde. Mike Larsen har fundet værdi i en målfattig kamp mellem disse hold, og har yderligere netop udlagt et tip på opgøret i Aalborg mellem AaB og oprykkerne fra AGF, der spilles søndag kl. 16. Her anbefaler Mike sejr til AGF.

Ligeledes kl. 16 søndag tager Lyngby, som tabte 1-2 i Aarhus til AGF i første spillerunde, imod SønderjyskE, der hjemme led et 0-2-nederlag til FCK. Nikolaj Petersen har udlagt en infoanalyse på kampen.

Sidste kamp i første spillerunde står mellem HB Køge og FC Midtjylland, der tørner sammen mandag aften. Ligesom Lyngby-SønderjyskE er det en kamp mellem to hold, der tabte i første spillerunde, men midtjyderne er alligevel klare favoritter til sejren. Værdien har Tommy Shearer dog fundet i et spil på over 2,5 mål.

Kampe i anden spillerunde:

Lørdag:

Silkeborg – Brøndby IF: Se analyse

FC København – OB: Se analyse

Søndag:

FC Nordsjælland – AC Horsens: Se analyse

Lyngby – SønderjyskE: Se analyse

AaB – AGF: Se analyse

Mandag:

HB Køge – FC Midtjylland: Se analyse

VM i svømning:

Søndag går starten til VM i svømning på langbane i Shanghai. Vores svømmeekspert Anders Jensen har forfattet en grundig optakt til mesterskabet, men kan ikke garantere at der kommer tips. Dels er bookmakernes oddsudbud til svømme-VM ret begrænset, dels har Anders’ kone fødselstermin onsdag den 27.

Det er om at være hurtigt ude hvis man skal fange Anders’ evt. tips, da der formentlig vil være kort frist på dem. Derfor kan det varmt anbefales, hvis ikke man allerede har gjort det, at tilmelde sig mailinglisten på Anders’ ekspertside.

Øvrige tips:

Foruden ovenstående kan vi byde på tips fra den skotske Bells Challenge Cup, hvor Jonas Germannsen har fundet tre tips til lørdagens kampe, en brasiliansk Serie A-kamp natten til søndag, hvor Frank Pilantra spår at Flamengo ikke vinder med mindst to mål hjemme mod Ceara, samt to boksetips fra Loke Barrett til lørdagens aften- og nattetimer.

Flere tips vil komme til i løbet af weekenden.