Tipico har i weekenden, som den første spiludbyder i Danmark, åbnet dørene op for egen butik. Den 150 m2 store butik, med adresse på Nørrebrogade 32 i København, er den første af flere, som Tipico planlægger at åbne i København og resten af landet i den kommende tid.
"Dette er den første 100% brandede Tipico butik i Danmark og der er flere på vej, da vi med vores franchise-program har mulighed for at rulle vores butikskoncept ud i hele Danmark", udtaler Tipico's danske marketing manager, Rasmus Hatting.
Tipico blev tildelt dansk licens i juni sidste år og har efterfølgende haft stor succes både online og via mobil, men med butiksåbningen er der føjet endnu en distributiuonskanal til porteføljen:
"Vi har set frem til åbningsdagen i lang tid og vi er glade for nu endelig at kunne tilbyde danskerne vores unikke butikprodukt, hvor vi kombinerer muligheden for at spille på vores odds og live odds samtidig med, at man kan følge med i alverdens sportsbegivenheder på de mange store fladskærme, der er placeret rundt omkring i butikken", slutter Rasmus Hatting.
Herunder ses nogle billeder fra Tipico's nye danske butik.