Fire danskere er der efterhånden i NHL, og interessen for verdens stærkeste ishockeyliga er stigende herhjemme. Også her på siden hvor vi netop har hevet en talentfuld NHL-tipper fra brugertipsystemet ind i ekspertpanelet.

Kasper Berg, lyder det borgerlige navn. I brugertip-øjemed kalder han sig kfj_jagr – og så vil en del NHL-fans nok efterhånden have fået færten af Kaspers yndlingsklub i NHL: Pittsburgh Penguins (med hvem den tjekkiske stjerne Jaromir Jagr vandt Stanley Cup i 1991 og 1992).

Kaspers brugertip-statistik – og hans gode analyser - viser dog at han har indsigt i andet og mere end pingvinerne fra Pennsylvania (som han i øvrigt godt kan finde på at spille imod; det handler jo om værdien):

59 tip (hvoraf 32 har været pletskud) og en superflot tilbagebetaling på 118%.

Og nu er han så officiel BetXpert-ekspert og skal servicere vores læsere med tip. Det første af slagsen er lagt ud (på denne side) og andrager nattens kamp (start kl 01 dansk tid) mellem Ottawa Senators og New Jersey Devils.


Skulle du også have en ekspert i maven, så læs denne artikel om brugertip-systemet og om hvad der kræves for at kvalificere sig til vores ekspertpanel.