Züri-Metzgete, tredjesidste protour-løb i år og et af de hårdeste løb af alle klassikerne i cykelsæsonen, finder sted denne søndag.
Der er tradition for at en all-round rytter står øverst på podiet efter de ca. 240 km. er tilbagelagt i dette schweiziske cykelløb.
Løbets afgørende punkter er de stejle stigninger på små veje, heriblandt er den berømte stigning Pfannenstiel som rytterne skal forcere 5 gange. Det plejer at være på den sidste opkørsel af Pfannenstiel, at feltet bliver sprængt og den endelig udskilning finder sted. Herfra er der ca.17 km til mål. Løbet er kendetegnet ved, at ikke særlig mange gennemfører, sidste år var der knap 50 ryttere som kom i mål, hvilket dog også til dels skyldtes elendigt vejr.
Bettini var sidste år en suveræn vinder af løbet, da han kom alene til mål med næsten 3 minutter ned til Frank Schleck på 2. pladsen.
Der har i modsætning til sidste år været tradition for at en lille gruppe er kommet samlet til mål og herefter er sejren blevet afgjort i en spurt. Jeg forventer at traditionen bliver holdt ved lige i år.
Et af de mest oplagte bud på en vinder i år, Valverde, har valgt at holde ferie i et par uger inden han beslutter sig for om han vil køre med i Lombardiet Rundt.
Storfavoritten må derfor helt klart være den forsvarende vinder Bettini, han viste suveræn form i Salzburg (VM), som han vandt i en meget tæt spurt med Zabel. Af andre kan nævnes Samuel Sanchez, Di Luca, Frank Schleck og Rebellin.
Bemærk følgende spillestrategi til Züri Metzgete:
Her er det vigtigt at man kun spiller på en kaptajn eller løjtnant, da de vil gennemføre løbet (hvis de bliver forskånet for grimme uheld), mens vandbærerne efter veludført arbejde sagtens kan finde på at stille cyklen i garagen (læs: servicevognen) inden de har nået målstregen. Samtidig er det også en god idé at kigge på hvem, som er hurtige i en spurt og som har interesse i at optjene point til pro-touren og dermed kører med om de sekundære placeringer.
Se BetXperts spilforslag (spilstop søndag kl. 10:55): http://www.betxpert.com/ekspert/cykling/
Kommentarer er særdeles velkomne.
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+