Vores fodboldekspert Christian Thye er dykket ned i oddsene og leverer her spilforslag til weekendens kampe; du kan blandt andet få spiltip til Randers-FCK og Lyngby - AGF og samtidig er der også fundet et flot spil fra Danmarksserien.

Det er lykkedes at lokke vores fodboldekspert Christian Thye til at kaste sig over bookmakernes odds. Han serverer friske spilforslag til de danske weekendkampe, hvor vi blandt andet skal en tur til Randers, hvor FC København nu skal forsøge at rette fokus på Superligaen efter Champions League-nederlaget i Sevilla.

Her er Thyes Tips til weekendens kampe

Lørdag den 29. oktober kl. 16.00: Randers - FC København  (Se MatchCenter)

Randers - FC København 1X til odds 1,70 hos Danske Spil*

Superliga. Spilbar ned til odds 1,62

FC København er stadig hårdt ramt på skadesfronten og er midt i et ekstremt tæt kampprogram. Tirsdag aften spillede københavnerne ellers en meget fin kamp i Sevilla, men udstillede også deres mangler i de afgørende situationer foran mål.
Til kampen i Randers må FCK undvære en lang række stamspillere og så er deres georgiske forsvarskrumtap David Khocholava i karantæne, hvilket betyder at FCK måske kommer til at spille med u-19 spillere i midterforsvaret.
Det tæller på plussiden for FCK, at Andreas Cornelius er på vej tilbage fra sin skade og fik de 20 sidste minutter på banen mod Sevilla. Men jeg tvivler dog stærkt på, at ´Corner´ er klar til mere end et indhop igen.
Lidt over tre døgn efter FCKs kamp i Andalusien, skal de i kamp på en svær bane mod et Randers-hold der har været et positivt indspark i sæsonen og ligger pt. på en fornem 3. plads. Formen er dog nedadgående for kronjyderne, der har tabt tre af deres seneste fire kampe, hvor to af kampene har været mod topholdet Nordsjælland.
Randers er 5 point over FC København i tabellen og med gæsternes skadessituation samt møre ben fra CL-kampen, kunne det ligne, at Randers henter mindst ét point.

Søndag den 30. oktober kl. 14.00: Lyngby - AGF (Se MatchCenter)

Lyngby - AGF: Over 2,5 mål til odds 1,98 hos Bet365*
Superliga. Spilbar ned til odds 1,85.

Lyngby ligner en meget sikker nedrykker allerede efter 14 runder spillet. De er hele 9 point efter AaB, der er næstsidst i Superligaen. Så Lyngby skal have gang i en seriøs sejrsstime, hvis de skal gøre sig forhåbninger om overlevelse. Lyngbys store problem er at de har været ufattelig ineffektive foran mål samtidig med at defensiven har stået meget uskarp.
På expected points statistikken klarer Lyngby sig langt bedre end de 5 point, de har fået skrabet sammen, så mon ikke den første sejr ligger lige omkring hjørnet. Lyngby er kommet på måltavlen i tre af deres seneste fire kamp, bl.a. 3-3 ude mod Brøndby.
AGF har fået nye træner op til sæsonen og fik en sprudlende start med sejre i fire af deres første seks kampe. Situationen er nu vendt til stor formkrise, hvor de har tabt 5 af deres sidste 8 kampe og kun har vundet mod AaB i den periode. Aarhusianerne har givet vanvittig mange chancer væk i deres seneste kampe mod Brøndby, Nordsjælland og Midtjylland. Måske er det Lyngbys chance her for at skabe et godt resultat søndag eftermiddag. Går dog på det målrige opgør, nu hvor Lyngby skal jagte sejren.


Lørdag den 29. oktober kl. 14.00: Brønshøj - Gørslev IF (Se MatchCenter)

Brønshøj - Gørslev IF: 1/1 (halvleg/fuldtid) til odds 1,90 hos Bet365*
Danmarksserien, pulje 1. Spilbar ned til 1,80.

Brønshøj plejer at være uhyre stærke hjemme på Tingbjerg Ground, hvor der er stor opbakning fra deres loyale fans. De kommer fra et 3-0 nederlag i sidste weekend i Greve; et nederlag der var alt for stort, men Greve var meget effektive foran målet. Brønshøj er på førstepladsen i rækken og skal hurtigt tilbage til divisionerne, hvor de hører hjemme med deres setup. Jeg har set flere hjemmekampe i denne sæson og det er min klare forventning at de kommer til at overfalde Gørslev fra kampstart ligesom de har gjort de deres fleste kampe på eget græs.
Gørslev er oprykkere fra Sjællandsserien og har egentlig gjort det godt i klubbens første sæson i Danmarksserrien. De er dog langt efter "hvepsene" i tabellen, de tabte den omvendte kamp 1-2 og sidste weekend måtte de gå fra kampen med et 0-2 nederlag mod Holbæk. Jeg kan godt li´, at Brønshøj kommer fra et nederlag op til denne kamp og nu skal ud mod et på papiret langt dårligere mandskab.

Samlet regnskab for Thyes Tips

Tilbagebet. 111%
Balance +1,75
Hitrate 8/15