"This is Anfield" står der på et skilt i spillertunnelen til Liverpools berømte hjemmebane. En venlig orientering til geografi-udfordrede gæster (hvis de nu troede de var på Goodison Park, fx) ?
Nej, der er naturligvis tale om at forsøg på at intimidere udeholdets spillere, ved at give dem en påmindelse om hvad der venter: Ikke bare 11 modstandere; næh, 11 rødklædte bersærker med fanatiske fans (The Kop, etc) og en kolossalt pokalrig historie i ryggen.
This is Anfield...
Kender man Martin Laursen ret, vil skiltet dog næppe skræmme synderligt - når han og resten af Aston Villa-mandskabet løber på banen i aftenens Premier League-brag.
Dette skulle i øvrigt have været en fascinerende luftdyst mellem Danmarks to bedste midterforsvarere. Men Liverpools Daniel Agger er stadig skadet, og Martin Laursen bliver dermed eneste dansker på banen på Anfield Road. Og det varsler muligvis ilde for hjemmeholdet, for Aston Villa og Martin Laursen (3 mål i de sidste 4 kampe) er i fin form for tiden, hvorimod Liverpool ser halvskidt ud.
Rafael Benitez’ drenge har måttet nøjes med uafgjort i de seneste tre ligakampe, herunder 1-1 hjemme mod middelmådige Wigan. Og faktisk har The Reds i denne sæson oftere snublet end vundet på Anfield: 4-5-1 siger statistikken. Liverpool vandt så ganske vist 5-0 over Championship-holdet Luton i FA Cuppen – efter 0-0 på udebane – men Liverpool imponerede bestemt ikke.
Aston Villa er ubesejret i seks Premier League-kampe i træk, hvoraf de tre seneste er blevet vundet. Villa ser endda rigtig stærk ud på udebane, hvor holdet er uden nederlag i otte PL-kampe i træk (bl.a. 4-4 mod Chelsea).
Villa har alt at vinde - med en sejr på Anfield overhaler Birmingham-klubben endda Liverpool i tabellen og melder sig for alvor ind i topkampen - og øjner bestemt chancen for point mod det pressede hjemmehold. Gerrard, Torres (mål i støvlerne for tiden) og co. er naturligvis favoritter på eget græs (det ER jo Anfield...), men der er fin værdi i et sats på X2.
Læs Nicolaj Stages analyse: http://www.betxpert.com/ekspert/eng/#63981
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+