Tennisdebat uge 3: Sidste test inden Australian Open

Efter en ekstremt velspillet ATP Cup, som fik Serbien som sin første vinder nogensinde, og en turneringssejr til Rublev i Doha, så iler vi videre til to små ATP 250-turneringer i Adelaide og Auckland. Her har de største stjerner desværre ikke stået i kø for at få en plads i feltet. Det betyder dog ikke, at der ikke vil blive spillet god tennis i optaktsugen; der er mange af spillerne fra det næstbedste lag, der har meldt deres ankomst.

Adelaide, Australien
Rang: ATP 250
Underlag: Hard court
Forsvarende mester: Blev ikke spillet i 2019

Den øverste halvdel af lodtrækningen
Australske De Minaur er australiernes eneste spiller i top-20, og i takt med Kyrgios' mentale svingninger er det mere og mere den ultrastabile og altid hårdtarbejdende De Minaur, som hjemmebanepublikummet sætter sin lid til. Han er lynhurtig og vel nærmest en tro kopi af Lleyton Hewitt, og så kommer han direkte fra flotte præstationer ved ATP Cup, hvor han slog både Zverev og Shapovalov, mens han var et mulehår fra at slå en inspireret Evans og en halvtræt Nadal.

Her i Adelaide er han førsteseedet og har derfor bye i første runde. På papiret er han sat til en semifinale mod spanske Carreno-Busta, som kommer direkte fra et finalenederlag til Serbien ved ATP Cup, hvor Carreno-Busta udgjorde den ene halvdel af den doublekonstellation, der tabte den afgørende kamp i finalen. Både De Minaur og Carreno-Busta har fået gode lodtrækninger, synes jeg. De Minaurs vej til en semifinale vil med al sandsynlighed hedde Thompson og Cuevas, mens Carreno-Busta kan komme ud i to kampe mod henholdsvis Simon og Garin. 

Skulle det ske, at De Minaur og Carreno-Busta mødes i semifinalen, så kan spanieren gå ind til det opgør med en overbevisende indbyrdes sejr i tre sæt fra French Open friskt i hukommelsen. De Minaurs favoritunderlag er dog langtfra grus, og med hjemmepublikummet i ryggen vil han utvivlsomt blive sat som favorit i et eventuelt semifinaleopgør. Carreno-Busta er dog ingen novice på hard court. Han var i semifinalen ved US Open i 2017 og har været i fjerde runde ved Australian Open i både 2018 og 2019. Så i de helt store turneringer har han langt større meritter end De Minaur, som dog har været fremragende i netop denne optaktsuge de seneste to sæsoner, hvor han har nået finalen i Sydney i 2018 og vundet titlen i samme turnering sidste sæson.

Den nederste halvdel af lodtrækningen
I denne halvdel er Auger-Alliasime og Rublev sat til at møde hinanden, og af de to spillere må man sige, at Rublev er kommet bedst ud af 2020-starthullerne med sin turneringssejr i Doha i sidste uge. Rublev var en af verdens bedste juniorer, og selv om det tog lidt tid (bl.a. pga. skader) at komme ordentligt i gang på ATP-touren, så begynder han endelig at ligne den spiller, som mange havde forventet og håbet, han kunne forløse. Han vandt turneringen i Doha uden at afgive sæt, og hvis han formår at skifte turnering uden al for megen fatigue, så har han alle muligheder for at gå langt her også. Spørgsmålet er dog, hvor fornuftigt det er med Australian Open lige rundt om hjørnet. Personligt havde jeg nok anbefalet ham at stå over denne uge og koncentrere sig om træningen i Melbourne. Rublev virker dog utrolig sulten og 100 procent fit, så måske han tænker, at den bedste strategi er at hive så mange sejre ind som overhovedet muligt og så restituere løbende i Melbourne. 

Rublev har ikke en helt let lodtrækning her. Allerede i hans første kamp kan det give et sammenstød med servekanonen Querrey. Amerikaneren spiller dog årets første turnering her og kunne godt være en spiller, der kommer halvsvagt fra start. Mest interessant er et potentielt kvartfinaleopgør mod Evans, som var fremragende ved ATP Cup. Her slog han både Goffin, Shapovalov og Albot, mens han tabte i tre sæt til en velspillende Dimitrov. Evans skal dog lige igennem Londero og Bublik, før en kvartfinale mod Evans kan blive en realitet.

Det canadiske kæmpetalent Auger-Alliasime var modsat Evans meget sløjt spillende ved ATP Cup, hvor han fik deciderede klø af både Millman, Struff og Lajovic. Jeg så et par af hans kampe derfra, og det var taktisk meget lidt imponerende. Han vil alt for meget alt for hurtigt, og jeg savner, at han er villig til at slide meget mere og tage nogle længere dueller, når han ikke lige rammer linjerne på første- eller andetslaget. 

Canadieren er seedet 2 her, men der skal helt andre boller på suppen, hvis han skal leve op til den seedning. Lodtrækningen er dog relativt fin med et formodet opgør mod Delbonis i anden runde og et muligt revancheopgør mod Struff i kvartfinalen, inden han eventuelt skal i en semifinale mod føromtalte Rublev eller måske Evans. Verdasco, som nåede kvartfinalen i Doha i sidste uge og har leveret nogle store kampe Downunder, gemmer sig også i nederste halvdel af lodtrækningen.

Auckland, New Zealand

Rang: ATP 250
Underlag: Hard court
Forsvarende mester: Tennys Sandgren

Den øverste halvdel af lodtrækningen
Publikum i Auckland har netop sagt farvel til Wozniacki i en turnering, som Serena endte med at vinde. Nu får de så besøg af en noget mere hårdtslående gruppe af tennisspillere; ATP-feltet. Fognini og Khachanov er sat til at møde hinanden i den øverste semifinale, men særligt i Khachanovs fjerdedel er der fyldt godt op med spillere, der kan sætte en kæp i hjulet for russeren. Med Fogninis svingende mentalitet så skal vi nok ikke forvente, at den semifinale bliver en realitet. 

Fognini slog en rusten Isner ved ATP Cup, men var frygteligt under middel mod Ruud, og samlet set leverede den italienske humørspiller en skuffende turnering for sit hjemland. Her i Auckland kan han ende i et meget vanskeligt kvartfinaleopgør mod Hurkasz, som vandt alle sine tre kampe (mod Schwartzman, Coric og Thiem) ved ATP Cup og kunne sagtens være en spiller, der tager nogle store skridt mod top-10-15 stykker i 2020. Sådan som niveauet var ved ATP Cup, så var der klasse- og motivationsforskel mellem Fognini og Hurkasz, men vi ved også, at Fogninis humør kan vende på en tallerken, og så kan han udmanøvrere de fleste.

I Khachanovs fjerdedel finder vi kompetente navne som Paire, der spillede godt ved ATP Cup, men chokede fælt mod Anderson, Norrie, der var i finalen her sidste år, Sinner, der er en af tidens største talenter, og Millman, som altid gør det godt på dette tidspunkt af sæsonen. Khachanov imponerede mig ikke ved ATP Cup, men han var ingen katastrofe, og han fik masser af tennis i benene. Der kunne godt tænkes i, at han ikke ønsker nogen lang uge i New Zealand, så jeg vil ikke blive synderligt overrasket, hvis han spiller en turnering på lidt færre procenter, end vi kan forvente fra ham næste uge i Melbourne.

Den nederste halvdel af lodtrækningen
Shapovalov var en åbenbaring i ATP Cup. Her leverede han varen som Canadas førstesingle med sejre over Zverev og Tsitsipas, mens det blev til knebne nederlag mod De Minaur og Djokovic. Shapovalov ser frygtelig sulten ud, og han begynder for alvor at kunne matche de bedste power fra begge sider, ligesom han er blevet skarpere på returen i løbet af de sidste sæsoner. Han var svag i store dele af 2019, men han fik sat det hele godt sammen i slutningen af sæsonen, hvor han nåede finalen ved Paris Masters 1000. P.t. ser det ud, som om at han fortsætter i 2020, hvor han slap i 2019. 

Vil han vinde denne turnering for enhver pris, så har han alle remedierne og formen til at gøre det. Men også ved ham skal det blive interessant at se, hvor megen energi han vil bruge i New Zealand, når Melbourne og en langt vigtigere turnering venter lige rundt om hjørnet. Shapovalov har en virkelig gavmild lodtrækning, hvor Ruud, som præsterede flot for Norge ved ATP Cup, kan vente i kvartfinalen og Isner i semifinalen. Isner vandt i Auckland i både 2010 og 2014, men han begynder at se mere og mere rusten ud efter sine pauser. Ikke kun i starten af sæsonen, men også flere gange i løbet af sæsonen. Isner ligner ikke en mand, der er på nippet til at hive en titel hjem p.t., og han er i fjerdedel med den forsvarende mester, Sandgren, Kyle Edmund, Mannarino og Seppi, som ofte leverer store ting i sæsonstarten. Isners serv skal dog altid nævnes. Den kan holde ham inde i kampe, hvor modstanderen ellers er overlegen fra baglinjen, og på den måde kan han spille sig varm i løbet af kampene og til sidst matche sin modstander i andre afdelinger også.