Efter en måneds tennis fra øverste hylde i Masters-turneringer drager ATP-feltet nu videre til et par små 250-grusturneringer i Marrakech, Marokko, og Houston, Texas. Verdensranglistens spidser holder pause, men Lars Baes tager her et kig på, hvad vi kan forvente os fra de to turneringer.

Så er det endelig tid til den "rigtige" grussæson, som på vanlig vis skydes i gang med et par mindre prominente turneringer, inden det for alvor går løs i Masters 1000-turneringen i Monte Carlo næste uge.

I denne uge skal vi forbi Marrakech i Marokko, som huser Afrikas eneste ATP-turnering, og Houston, Texas, som huser USA's eneste grusturnering.

Det er ikke mange af stjernerne, der har valgt at bruge kræfter på at jagte lidt point til ranglisten denne uge. John Isner, der stiller op i Houston, er eneste mand i aktion fra top 20 denne uge, og højest rangerede spiller i Marrakech er Garcia-Lopez, der pt. frister en tilværelse som nr. 37 på verdensranglisten.

I det hele taget må man nok erkende, at denne uge er én af de mindre interessante uger i kalenderen, eftersom stort set alle topnavnene har travlt med forberedelserne til de europæiske grusturneringer, og ugen her betragtes af de fleste spillere som en træningsuge. 

Det betyder dog ikke, at der ikke kæmpes for det i Marokko og USA - eller at man kan finde værdi. Spillerne fra andet geled har i denne uge en gylden mulighed for at skaffe sig tiltrængte ranglistepoint, og som regel kan der også krones et par ATP-vindere, som normalt ikke høster de store triumfer. 

ATP Marrakech: Hvem kan finde gejsten i Marokko?

Turneringsinfo

Sted: Marrakech, Marokko

Status: ATP 250

Underlag: Grus

Antal spillere i hovedrunden: 28

Forsvarende mester: Martin Klizan

De fire topseedede: Guillermo Garcia-Lopez (1), Joao Sousa (2), Borna Coric (3), Federico Delbonis (4)

Udvalgte odds - vinder af ATP Marrakech 2016

Bedste odds Bookmaker
Guillermo Garcia-Lopez 6,50
NordicBet
Joao Sousa 8,00
Betsafe
Borna Coric 8,00
Betsafe
Federico Delbonis 6,50
Betsafe
Nicolas Almagro 6,00
NordicBet
Albert Ramos-Vinolas 10,00
NordicBet
Pablo Carreno-Busta  10,00
Betsafe

Afrikas eneste ATP-turnering, som er fuldt ud finansieret af Marokkos Konge, Mohammed den sjette, afholdes for første gang i år i Marrakech, hvortil den er skiftet fra Casablanca, som gennem tiden har skabt en del førstegangsvindere på ATP-touren.

Om det også bliver en førstegangsvinder i år, er svært at spå om, men der er umiddelbart mange spillere om buddet i en turnering, hvor højest rangerede, Garcia-Lopez, befinder sig på en 37.-plads pt., og hvor den forsvarende mester, Martin Klizan, har valgt ikke at forsøge at genvinde sit trofæ.

Lodtrækningen har maget det således, at der formentlig allerede i anden runde venter et opgør, som på papiret lige så godt kunne være en finale, når Garcia-Lopez står overfor Almagro, som må forventes at slå Albot i sin første kamp.

Intet er dog givet i en turnering som denne, og der kan spottes flere potentielle overraskelser i de første runder, hvor f.eks. sidste års finalist, Gimeno-Traver, står overfor formsvage Gabashvili, mens algierske Lamine Ouahab, der vel nærmest kan betegnes som en "lokal" helt, bestemt ikke er uden chancer mod Bagnis.

Delbonis og Carreno-Busta er landet i samme fjerdedel, og det kunne meget vel være én af dem, der ender med at gå hele vejen, hvis de begge finder grusformen i løbet af ugen. I næstøverste fjerdedel har vi både Coric, Ramos-Vinolas og vinderen fra 2007, Mathieu, så også her bliver der god kamp om en semfinaleplads.

Værdi på Ramos-Vinolas? 

Nordicbet* ligger med fine odds 10,00 på en turneringssejr til spanske Ramos-Vinolas. Det er blevet til spansk titelgevinst i Marokko syv gange siden årtusindskiftet, og Ramos-Vinolas er ikke et helt dumt bud på en succes denne uge.

Formen er udmærket efter et par gode præstationer i Indian Wells og Miami, og tidligere på året pressede han Ferrer ud i tre hårde sæt på gruset i Rio. Odds 10,00 er måske lige en anelse i underkanten med den lidt drilske lodtrækning in mente (Mathieu i første runde), men han har tidligere været i finalen her (2012), og finder han gejsten, har han bestemt topniveauet til at slå alle i feltet.

ATP Houston: Endnu en amerikansk grustriumf i Houston?

Turneringsinfo

Sted: Houston, Texas, USA

Status: ATP 250

Underlag: Grus

Antal spillere i hovedrunden: 28

Forsvarende mester: Jack Sock

De fire topseedede: John Isner (1), Benoit Paire (2), Feliciano Lopez (3), Jack Sock (4)

Vinder

Bedste odds Bookmaker
John Isner 3,30
Tonybet
Feliciano Lopez 5,65
Tonybet
Jack Sock 8,20
Tonybet
Sam Querrey 11,00
Bet365
Steve Johnson 10,00
NordicBet
Benoit Paire 11,00
Bet365
Fernando Verdasco 11,00
Bet365

US Men's Clay Court Championship i Houston er den eneste ATP-turnering på det nordamerikanske kontinent, og selv om der ikke spilles om hverken flere point eller flere penge, end der gør i Marrakech, så er det traditionen tro lykkedes at lokke et lidt stærkere felt hertil. 

Det skyldes nok primært, at de amerikanske spillere vælger at bruge turneringen som opvarmning til Monte Carlo, men også at det er mere nærliggende at lægge vejen forbi Houston end Marrakech, når man kommer lige fra Miami.  

I år har arrangørerne formået at lokke fire spillere fra top 30 til turneringen, hvor John Isner umiddelbart står som det klart stærkeste kort, hvilket også synliggøres af bookmakernes oddssætning, hvor han er nede i 3,30 (Tonybet) for en turneringssejr.

Isner vandt turneringen i 2013, men han er røget ud i sin første kamp de to seneste sæsoner, så jeg synes, det er lige lavt nok med 3,30, selv om lodtrækningen ikke er helt dårlig.

Det er den til gengæld for den forsvarende mester, Jack Sock, som har meget på spil denne uge. Han står til at møde vinderen af et stærkt firkløver bestående af Schwartzman, Berlocq, Verdasco og Baghdatis i kvartfinalen, hvorefter John Isner med al sandsynlighed venter.

Ikke verdens letteste opgave for den unge amerikaner, der meget vel kan få sin sag for i kvartfinalen mod en spiller, der formentlig er spillet godt og grundigt varm.

Sam Querrey var i finalen her sidste år og har to finaler og én semifinale på cv'et fra Houston. Han har fået en fin lodtrækning, hvor værste modstander inden en semifinale på papiret er franske Benoit Paire, som meget vel kunne have hovedet sporet ind på næste uges Masters 1000 i Monte Carlo i stedet.

Hvis Juan Monaco viser sig fit og velspillende, så kunne han måske i stedet blive en alvorlig prøvelse for Querrey i en potentiel kvartfinale. Monaco har meget fine meritter i Houston.

Steve Johnson viser fin form

Johnson har ingen særlige oplevelser at dvæle ved, når det kommer til denne turnering, men hans lodtrækning er ikke helt dum her, og jeg synes faktisk, hans formkurve er ganske pænt opadgående.

Han pressede Nishikori og Berdych i de to forgangne Masters-turneringer, han har fordel af hjemmebane, og de her hurtige grusbaner bør ikke være helt tossede for ham. Jeg ved ikke, om jeg kan give ham mere end 10% for at hæve trofæet i weekenden, men det ligger tæt derpå.

ATP Challengers denne uge

Le Gosier, Guadeloupe

Turneringen spilles på udendørs hard court. Ruben Bemelmans vandt turneringen i 2015.

Napoli, Italien
Turneringen spilles på grus. Daniel Munoz-De La Nava vandt turneringen i 2015.

WTA-karavanen gør denne uge stop i...

Katowice, Polen

Turneringen er en International Event (226,750$) og spilles på udendørs hard court. Anna Karolina Schmiedlova er forsvarende mester.

Charleston, USA

Turneringen er en Premier Event (687,900$) og spilles på grus. Angelique Kerber er forsvarende mester.