Mistanken om aftalt spil i særligt de lavere rangerende tennisturneringer udgør et stort problem for sporten. Men selvom der på det seneste har været flere sager, der stinker langt væk af matchfixing, er det svært at bevise noget. Tennisspillerne fra de lavere rækker må simpelthen få nogle bedre forhold - og flere penge - siger tenniskommentator.

En tenniskamp mellem verdens nummer 303 og 174 vil normalt gå ret langt under radaren. Men historien om kampen mellem argentinske Agustin Velotti og den lidt højere rangerende ukrainer Denys Molchanov er alligevel ret opsigtvækkende. De to spillere mødtes i starten af februar i en lille Challenger-turnering i Dallas. Inden kampen var Molchanov ifølge bookmakerne svag favorit, men efter at han havde vundet første sæt 7-5 skete noget mærkeligt. Odds på Velotti havde inden kampen været omkring 2,25, men nu styrtdykkede det og landede på ca. 1,20, mens der blev omsat for udsædvanligt høje summer på blandt andet spillebørsen Betfair*.

"Helt efter planen" fik Velotti vendt kampen og vandt 2-1 i sæt. Alle alarmklokkerne blinkede, og matchfixing-mistanken blev kun yderligere bestyrket efter en usædvanlig kikset baghånd fra Molchanov i tredje sæt. Se det kiksede slag her:

 

Ian Dorward, en tidligere professionel tennistrader, analyserede efterfølgende kampforløbet og de store indskud på kampen. Han er ikke et sekund i tvivl om, at kampen var fixet. Læs det her 

Skævvredet sport

Samme Ian Doward udtaler i denne blog, at der fikses adskillge tenniskampe hver uge. Der skal således heller ikke ledes længe, før man finder lignende eksempler og læser om tennisspillere, som kontaktes af potentielle matchfixere og tilbydes høje summer for at tabe et sæt eller en hel kamp med vilje.

Tennis er indlysende en attraktiv sport for matchfixere, da der oftest kun skal overtales én person modsat fx holdsport. Stort set alle eksempler ses i de lavere rangerende og mindre pengestærke turneringer i sportens 2. og 3. division. Og det bestemt ikke tilfældigt ifølge tenniskommentator ved Eurosport Anders Haahr Rasmussen.

For mens pengepræmierne på ATP- og WTA-touren kun er steget og steget de senere år, så har Challenger- og Futures-turneringer slet ikke kunnet følge med.

"Fordelingen af penge i tennis er simpelthen så skæv, som noget kan blive. Mens pengepræmier kun bliver større i de bedste turneringer, så er der i Futures og Challengersturneringer nærmest ikke sket nogen udvikling de sidste 25 år. Så spillerne kan dårligt nok leve af det," siger Anders Haahr Rasmussen om turneringerne, hvor spillerne uden for top 100 ofte gør sig. 

"Vi taler altså om elitesportsfolk, som er afsindig dygtige til deres sport, og er blandt de 3-400 bedste til det i verden. Men de tjener nærmest ingenting og har derfor nemmere ved at blive fristet. I andre sportsgrene kan man tjene millioner ved at have det niveau," siger Anders Haahr, der mener, at der er grund til selvrangsagelse i tennisforbundene.

For at give et eksempel på lønforholdene i tennissportens 2. division Challenger-touren, kan man eksempelvis se på den franske challenger-turnering Cherbourg, som netop er afviklet.

Her fik spillerne 1.414 dollars for at vinde en anden runde-kamp, mens taberen fik 829 dollars. Det skal typisk dække alt fra flyrejser til omkostninger til en træner.

Til sammenligning blev der omsat for 900.000 dollars på Molchanov-kampen. Og der skal ikke meget hovedregning til for at se, at gevinsten ved en fixet kamp kan være enorm.

Svært at bevise

Men selvom der registeres mange mistænkelige kampforløb mellem tennisspillere, så er det forbavsende få involverede, der straffes. Ifølge denne artikel af tenniskommentatoren Ben Rothenborg, så lancerede tennis-forbundene ATP, WTA, ITF og Grand Slams for seks år siden et målrettet system, der skulle afsløre disse mærkværdige spillemønstre på udvalgte kampe.  Det til trods er der kun fire spillere og en official, som er blevet udelukket fra sporten, mens fem andre personer har fået mindre karantæner. Det er kort og godt svær at bevise, at en spiller skulle være skyldig i en aftalt kamp.

Det er da også typisk nemmest at lokalisere en potentiel fixet kamp via spilmønster og oddsudvikling. For en tenniskamps anatomi kan være noget kompliceret at gennemskue. Ikke sjældent ser man en spiller blive spillet af banen i dele af en kamp, men alligevel komme tilbage for at vinde, uden der nødvendigvis er foregået noget skummelt, forklarer Anders Haahr Rasmussen.

"Jeg har set mange kampe, hvor en spiller tydeligvis lader sig tabe. Men der kan være mange grunde til det. Hvis en spiller har vundet første sæt, men er bagud 0-3 i andet, så ser man nogle gange spilleren lade sig tabe for at være klar til tredje og afgørende. Men det kan også være opgivende spillere, der taber, fordi der er udsolgt, og de mentalt og fysisk er helt flade. Hvis de ikke er på 100 procent, så kan de lige så godt spille på 20 procent og få kampen overstået," siger han.