Fine fif og en fremragende optakt (i ny temasektion) til den nye sæson... BetXperts golfmand ved nok, hvordan han skal forkæle og forberede folket - som i øvrigt også får et Aloha og en blomsterkrans om halsen, når Hawaii torsdag den 6. januar lægger græs til årets første turnering på US PGA-touren.

BetXperts Kristian Mølholm - der som en anden Heimdal kan høre græsset gro og fornemme, hvor i skoven, tigeren ligger på lur – har naturligvis lagt tip ud til Mercedes Championship på Hawaii. Blandt andet et spil på Tiger Woods over Vijay Singh, eftersom banen med de brede fairways ligger fint til tigerens muligvis lidt upålidelige drives, men fremragende putting og shortgame. Desuden sluttede Woods af med 2 sejre i det ellers ikke særlig gode år 2004. Læs Kristians grundige analyser (spilstop torsdag kl. 21.50):
http://www.betxpert.com/ekspert/golf/

Golfoptakt i ny temasektion

Og snyd heller ikke jer selv for Kristians aldeles fremragende optakt til golfsæsonen 2005: En gennemgang af alle de betydelige turneringer, hvoraf de 13 største får et kig bagud på 2004-resultatet og en vurdering af, hvem der har vinderchance i år. Et fantastisk redskab for golf-interesserede i almindelighed og langtidsspillere i særdeleshed!

Golf-ouverturen findes i BetXperts nye temasektion, hvor man fremover kan læse eksperternes optakter og baggrundsartikler. Sektionen hedder ”Temaer og optakter” - og findes ved at føre musen op på Fokus i den vandrette menu. Her er en genvej til Kristians golf-optakt:

http://www.betxpert.com/themes/item.asp?id=20

Kristian Mølholm begyndte på BetXpert i november sidste år og landede i december på tredjepladsen på eksperternes indtjenings-rangliste. Han har en samlet tilbagebetaling på 133%. Ud over træfsikkerheden, skriver han analyser, der altid er gennemresearchede og oser af viden og fornemmelse for spillet.