Det at spille short-handed poker er ganske populært for tiden. Tidligere var det næsten umuligt at finde et short-handed spil. Det var kun når bordene ikke var fyldt på casinoerne, at det var muligt. Men efter online pokerens indtog, så er det ikke længere et problem. Seks, fire eller endda 2-mands borde findes på næsten alle sider. Det er bare at logge sig ind og sætte sig, så er man i gang med et glimrende action spil. Hvis du er vant til at spille full-ring games, så kan det være du er i tvivl om short-handed er noget for dig. For at finde ud af det, så kan du stille dig selv disse spørgsmål.

Er jeg interesseret i et action spil?
Med færre spillere ved bordet, så bliver det hurtigere din tur. Dine modspillere er sikkert utålmodige og ønsker at du agerer hurtigt, så der kan komme god fart på spillet. Hvis du plejer at sidde og trille tommelfingre, når du spiller full-ring, så er det måske på tide at skifte til short-handed.

Kan jeg lide at spille mange starthænder?
I et full-ring game er den bedste taktik oftest at spille premium hænder og spille dem aggressivt. Eftersom der er mindre chance for at dine modstandere i et short-handed spil sidder med monsterhænder, så kan du slække lidt på dine krav. Dine modstandere er også godt klar over dette og vil derfor spille meget aggressivt. Hvis du bare sidder og venter på premium hænder, så spiser blinds dig inden du får set dig om.

Kan jeg lide at stjæle blinds?
Når du spiller short-handed er det at stjæle og forsvare blinds essentielt. Du skal betale blinds oftere og dine modstandere er meget aggressive. Derfor er du tvunget til at sætte foden ned og kalde eller reraise med mindre gode starthænder. Du er ligeledes selv tvunget til at angribe blinds, især i sen position.

Er jeg god til at læse mine modstandere? Er jeg selv let at læse?
Det er umuligt at gemme sig, når man spiller short-handed. En større procentdel af bordet er involveret i alle potter, og hvis en spiller viser svaghedstegn, så ser modstanderne dette, og vil prøve at udnytte det. Du skal have selvtillid og samtidigt være modig nok til at kæmpe tilbage mod dine modstandere for at blive en succesfuld short-handed spiller.

Er det sjovere at spille short-handed?
Det er nok en god ide at prøve et par short-handed spil, for at se om du kan lide det. Hvis det føles godt, så kan du fortsætte. Hvis ikke, så er det bare med at komme tilbage til full-ring spillene. Men man bliver hurtigere en bedre spiller af at spille short-handed. Man ser mange flops og er involveret i mange potter. Det betyder at man hurtigt bliver bedre til at læse sine modstandere og dermed lærer at tage de rigtige beslutninger.


Artiklen er hentet fra et amerikansk burea som vi i samarbejde med Pokerlistings har adgang til. Nichlas Hindsberg har oversat og bearbejdet.