Caroline Wozniacki er med, når den internationale tenniselite lægger turen forbi Swedish Open i Båstad fra den 4. - 9. juli 2011 - direkte på CANAL9.
Den danske verdensetter kommer direkte fra Wimbledons græsbaner til de svenske grusbaner i idylliske Båstad på den skånske vestkyst for at dyste om 1,2 millioner kroner. Wozniacki nåede finalen i samme turnering for to år siden. Denne gang er den danske verdensstjerne naturligvis topseedet i turneringen.
Blandt de spillere, som den danske tennisstjerne skal slå, for at kunne hæve sejrstrofæet, er den forsvarende mester, Aravane Rezai fra Frankrig, Sveriges bedste kvindelige tennisspiller, Johanna Larsson, samt italieneren Flavia Penetta, der i øjeblikket er rangeret som verdens bedste kvindelige double-spiller.
Følg Wozniackis bedrifter i Swedish Open – direkte på CANAL9 fra den 4. - 9. juli 2011.
Kilde: canal9.dk