Hold øje med BetXperts svømme-ekspert den næste tid. VM i kortbane-svømning går i gang denne onsdag (løber frem til søndag), og det betyder vanen tro en række interessante odds og spil (omend man skal være hurtig på aftrækkeren). Manden bag analyser er Anders Jensen der har en tilbagebetaling på 120% i indeværende sæson.

Optakt

Når startskuddet til VM i kortbane-svømning lyder onsdag aften i Manchester, er det bestemt ikke alle verdens bedste svømmere der hopper i bassinet. En lang række af de største stjerner har nemlig valgt at holde sig væk og istedet koncentrere sig om træningen frem mod OL i august.

VM foregår 9.-13. april, dvs. onsdag til søndag.

I forhold til det seneste OL-år i 2004, er VM denne gang placeret før OL, og det medfører en klar nedprioritering, da OL er det altoverskyggende mål for de fleste med undtagelse af de svømmere som er specialister på kortbane og som derfor har svært ved at vinde medaljer ved OL. Et eksempel er tyske Thomas Rupprath som godt kan svømme sig i finalen ved OL, men som ved VM på kortbane er favorit i 1-2 løb.

Den manglende prioritering af VM betyder at toppen i nogle af disciplinerne er noget tynde, men samtidig er en række nye stjerner skudt frem siden starten af 2008, så der skal nok blive leveret nogle gode resultater ved stævnet – om det så også vil resultere i nogle fornuftige spilmuligheder, må tiden vise.

I givet fald findes BetXperts tip hér: http://www.betxpert.com/ekspert/svomning/

Husk at skrive dig på mailinglisten på den nævnte side (gul boks til højre). Svømme-odds udlægges sent, og det gælder følgelig også for eventuelle tip (hvorefter oddsene typisk slashes vældigt hurtigt). Så det er med at være hurtig ved tasterne.

Forskellig fokus

En række lande har lige afholdt OL udtagelser hvilket bl.a. gælder for værtsnationen England . Her sluttede udtagelsesstævnet i søndags, og fokus for svømmerne har været rettet mod dette stævne istedet for EM i slutningen af marts, men nu er de i topform og bør også kunne svømme hurtigt i Manchester.

Australien er gået i mod strømmen og stiller med et stort hold ved VM – hele 29 svømmere er med, dog uden nogle af de største stjerner som Lisbet Trickett, Grant Hackett og Leisel Jones. Australien er den nation som indtil nu har klaret sig bedst ved VM-kortbanestævnerne, og med det store hold i Manchester vil Down Under nok stadig sidde på tronen som den bedste nation når stævnet er overstået d. 13. april.

USA glimrer ved sin minimale satsning på VM, men den store profil fra sidste kortbane VM, Ryan Lochte, er blandt de relativt få amerikanske svømmere som deltager. Lochte satte ved stævnet i 2006 verdensrekord i 100 + 200 meter rygcrawl samt 200 + 400 meter medley, og specielt hans tider i rygcrawl var enestående og er ikke blevet forbedret siden.

Stævneprogram

http://www.manchester2008.org/page.asp?section=0001000100230008§ionTitle=Manchester+2008+Championship+Schedule

 

Onsdag d. 9.:

Torsdag d. 10.:

Fredag d. 11.:

Lørdag d. 12.:

Søndag d. 13.:
Indledende heat

11.00

11.00

11.00

10.00

10.00
Finale

18.45

20.00

20.00

17.30

16.00

TV transmission

Eurosport 1 forventes at transmittere fra de fleste stævneafsnit, både indledende og finaler. Nogle af finaletransmissionerne bliver forskudte, ifølge det TV program som Eurosport har offentliggjort.

Startlister

Startlisterne er først offentliggjort mandag eftermiddag, så jeg har ikke haft mulighed for at nærlæse dem endnu, for at se efter eventuelle overraskelser. Eventuelle opdagelser vil blive postet i Betxperts forum.

http://omegatiming.com/swimming/racearchives/2008/manchester2008/index.htm