Sports-sommeren er ved at gå på hæld - VM, Wimbledon og Touren er slut. Og mens vi venter på, at flere fodboldligaer går i gang med en ny sæson, kan der være en del spiltynde dage. Senere denne uge er der dog CL- og UEFA Cup-kvalifikation, og i dag er der såmænd noget svensk fodbold.

Netop i Sverige stødte vores nye ekspertaspirant, John Hansen, i går ind i en Milan-Liverpool-look-alike. Han havde satset på Malmö i udekampen mod Gefle - og da der ved pausen stod 0-3, så alt rosenrødt ud. Da kampen var slut, stod der imidlertid 4-3...

Sådan kan det gå i fodbold, og der er ikke andet for end at svinge sig op på hesten igen. Det har John gjort med et tip til dagens Allsvenskan-opgør mellem Östers og GAIS. Læs analysen på kvalifikationssiden (spilstop kl. 19): http://www.betxpert.com/ekspert/kval/#56999

Danske hold i Europa

CL-kvalifikations-kampene spilles dels tirsdag (en enkelt), dels onsdag. FCK møder således finske MyPA på hjemmebane på onsdag (returkamp d. 2. august).

For UEFA Cuppens vedkommende gælder det returkampene i første kvalfikationsrunde, og de spilles på torsdag. Her skal både Randers og Brøndby forsvare en hjemmesejr mod en islandsk modstander.