En købsaftale sender bl.a. Bet25.dk og Rød25.dk i hænderne på den svenske hestevæddeløbsoperatør ATG, når ny, svensk spillelov er faldet på plads.

Den svenske udbyder af spil på hestevæddeløb, ATG, har underskrevet en forhåndsaftale, der sikrer firmaet ejerskab over Ecosys A/S, som blandt andet har Bet25.dk og Rød25.dk i stalden. Aftalen afhænger af resultatet af den nye svenske spillelov, som bl.a. vil give ATG større frihed til at udvide sin portefølje, skriver EGR.

Ifølge administrerende direktør i ATG, Hasse Skarplöth, vil erhvervelsen give ATG mulighed for at tilbyde sine nye, danske kunder en mere attraktiv spiloplevelse og give mulighed for større profitpuljer i ATGs vinderpuljer.

Også grundlægger hos Ecosys A/S, Holger Kristiansen, er tilfreds med aftalen.

"Vi er både stolte og forventningsfulde over at blive en del af ATG, når det svenske licensmarked er på plads. Indtil da er vores fokus på at fortsætte med at udvikle vores daglige tilbud til vores kunder på det danske marked. Vores forventning er, at vi fra 2018 vil være i stand til at tilbyde væddemål på heste på det danske licensmarked og udvide vores tilbud, siger han ifølge Mynewsdesk.