AGF spillede sig med sejren over FC København ind som sølvfavorit i Superligaen. Men kan klubben, der ikke har vundet medaljer siden 1997, stå for presset?
Sæsonen 1996/1997. Efter at guldet året forinden er glippet efter en famøs kamp mod Brøndby, henter AGF bronze i Superligaen.
Stadig var aarhusianerne en magtfaktor i dansk fodbold, så de færreste havde nok regnet med, at AGF de kommende 22 år ikke skulle vinde medaljer i ligaen.
Men sådan er det gået. Lige indtil denne sæson. Nu er AGF sikret mindst bronzemedaljerne, men sølvet kan også havne i Aarhus, efter en imponerende 4-2-sejr ude over FCK søndag aften. Det er sådan set op til AGF selv. Vinder de de sidste to kampe, er sølvet hjemme.
Nøjes AGF med bronzen, betyder det samtidig en altafgørende kamp om en plads i Europa. Her skal Superliga-treeren møde enten OB eller AC Horsens, der over to kampe skal afgøre, hvem der skal være med i kampen om den eftertragtede billet.
FC Nordsjælland - AGF
AGF har slingret en smule i løbet af mesterskabsspillet, men i de seneste to kampe har man vist klassen. Først blev et godt nok decimeret mesterhold fra FCM slået med 3-0, og i søndags vandt uhyre effektive AGF så med hele 4-2 i Parken over FCK.
I den kamp viste David Nielsen nok en gang, at han taktisk formår at sætte sit hold op til perfektion, for FCK var læst, og AGF havde løsninger på alt det, Løverne kom med. Den taktiske snilde bliver der brug for igen onsdag aften, når man gæster formsvage FC Nordsjælland.
FCN er faldet helt sammen i mesterskabsspillet, hvor blot én af otte kampe er vundet, og fire gange i de seneste fem kampe har man endda tabt. Senest blev FCN slået 6-3 i Herning, men cifrene her lyver. FCN var foran 1-0 men fik tidligt Mads Døhr udvist. En forkert udvisning, som senere er trukket tilbage, så han kan være med her.
Sikkert er det dog, at Abu Francis er ude, mens AGF nok en gang har Nicolai Poulsen i karantæne, hvor han har Jon Dagur Thorsteinsson med sig. Derudover blev det i formiddags meldt ud, at Mustapha Bundu har fået konstateret covid-19, og han er derfor ude i de resterende to kampe i sæsonen. Afbræk for AGF, men de har en bred og kompetent trup, der kan klare fraværene.
AGF har de hidtidige tre gange i sæsonen slået FCN, men omkring 1,90, som udesejren nu står i, finder jeg ikke værdi i.
Over/Under odds, FC Nordsjaelland - AGF, Ons. 22. jul. 2020 kl. 18:00 Linje: 2,5
Brøndby - FC Midtjylland
Brøndby kommer direkte fra et skuffende 1-0-nederlag mod AaB. En kamp hvor tingene ikke fungerede for Brøndby, der dog stadig indtager ligaens fjerdeplads. Det er den højest opnåelige placering for de blå-gule, så den skal forsøges sikret af hensyn til placeringspenge.
FCM er for længst mestre, og de har slækket mere på tingene siden mesterskabet kom i hus. Der bliver prøvet flere ting, og igen her er man uden Erik Sviatchenko, der ellers er vital for defensiven, samt midtbanemotoren Jens-Lys Cajuste. Man har mest af alt én ting at spille for, nemlig at sikre Ronnie Schwartz topscorertitlen.
Brøndby har stået bedre defensivt, men der er stadig huller. Offensivt svinger kvaliteten meget, men til tider ser det rigtig fornuftigt ud. Jeg forudser, at vi her får en fin Brøndby-offensiv at se, men lukke helt ned for FCM tvivler jeg på, at man kan. Blot én af tre indbyrdes i sæsonen er gået over 2,5 mål, så selvom denne kamp lugter af en del mål synes jeg, at de 1,59 ComeOn* som de bedste tilbyder, vil jeg gerne advare imod. Her synes jeg nærmere, at der kan være mening i at gå modsat, ganske enkelt fordi værdien er i Danske Spils 2,40.
OB - AC Horsens
Den første af to kampe om, hvem der skal spille om en europæisk plads mod Superligaens nummer tre. OB kommer fra en succes i form af en samlet 3-2-sejr over Randers FC, mens AC Horsens til gengæld kommer med meget friske ben efter at have siddet over i semifinalen.
Er det så godt eller skidt? Tja, det kan gå begge veje, men Bo Henriksen har tidligere vist, at han uden kampe kan få sine spillere skarpe. I coronapausen trænede Horsens kortere tid end alle andre, og de spillede ingen træningskampe inden genstarten, men alligevel genåbnede man ligaen med at vinde 1-0 hos FC Midtjylland.
Dengang efter næsten tre måneders pause - denne gang har man trods alt kun haft 15 dages pause. Horsens så lidt slidte ud i de sidste par kampe inden deres minipause, så jeg tror faktisk, at det har gavnet Bo Henriksens mandskab.
OB så fine ud mod Randers senest, og ikke mindst ser de nye, unge spillere på holdet ud til at holde niveau. Max Fenger scorede begge mål mod Randers senest, og selvom han kun er 18 år ligner han en mand, der kan score mange mål for fynboerne fremover.
Horsens kan stille sig fint tilfredse med uafgjort i første kamp, mens OB helst skal åbne med en sejr. Horsens er taktisk kloge, og kan på indlægsspillet og dødbolde ramme OB, så jeg finder Danske Spils 1,80 på X2-kombinationen ganske spilbar.
OB - AC Horsens: X2 til odds 1,80 hos Danske Spil*
Tipredaktør Jesper Helmin forventer, at Horsens får point med hjem fra Odense. Han mener, at Horsens kan stille sig fint tilfredse med at få uafgjort i første kamp om Europa-billetten.AaB - FC København
AaB så for nogle uger siden ud til at måtte slutte sidst i mesterskabsspillet, men siden ugen omkring pokalfinalen har nordjyderne set gode ud. Man står nu med 13 point i de seneste fem kampe, og i de seneste fire kampe har defensiven lukket tæt.
Det skyldes ikke mindst taktiske ændringer, som har bygget en ekstremt stærk bagkæde med Okore, Thelander og Ross op. De tre supplerer hinanden fantastisk, og samtidig fungerer Pallesen og Ahlmann enormt godt som wingbacks.
Systemet kan også meget vel komme til at lukke godt ned for FCK, der er et såret mandskab. Københavnerne er rystede og formår ikke at kontrollere en kamp fra midten, som man ellers tidligere har set dem gøre igen og igen. Offensivt har gensynet med Jonas Wind betydet meget, men ham og Daramy klarer den ikke alene.
FCK skal genfinde deres kompakthed og defensive styrke, og samtidig skal de for alt i verden vinde her. AaB har fået luft til at gå efter fjerdepladsen, men vil givetvis spille kynisk som man har set i de seneste kampe. Jeg finder klar værdi i Unibets 2,25 på under 2,5 mål.