Når FC Midtjylland tager fire smalle og sene sejre, og Esbjerg spiller stort set lige så godt, men står med ét point og en næstsidsteplads efter flere tætte opgør, er det så bare forskellen i klasse og kynisme? Eller snakker vi mere held og marginaler? Tonni Munk Jensen kaster bolde i luften til debat, og tager igen temperaturen på alle Superligaens mandskaber inden femte spillerunde.
Sejrs-givende mål i 88., 89. og 90. minut. Det er en lille del af historien om FC Midtjyllands vilde start på den nye sæson. Den længere historie beskriver et hold, der har sat anføreren på bænken, er på vej til at sælge to af sidste sæsons profiler, har skiftet spilsystem, og som endnu ikke har været i nærheden af topniveauet fra de to foregående sæsoner. Det store spørgsmål er så, om det er en styrke, at man kan blive ved med at hive de tre point hjem i den allersidste del af kampene, eller om det er en svaghed, at man ikke allerede har afgjort kampene på det tidspunkt mod hold som Esbjerg, AGF og AaB?
Sandheden ligger nok et sted imellem. Spillemæssigt har det sandt for dyden ikke været kønt at se på, men man skal have ros for virkelig at gå efter de tre point i slutfasen. Mange hold, specielt hvis man ikke har spillet godt, vil stille sig tilfredse med det ene point, men FC Midtjyllands spillere og trænere har troet på den sene scoring, og selv med en mand udvist mod AaB, laver man en offensiv udskiftning med et kvarter tilbage. Ros for det.
Når det så er sagt, så har midtjyderne i den grad også haft marginalerne med sig. De kunne lige så vel have stået med fire-seks point efter de første fire spillerunder. Alle modstandere, der vel at mærke ikke er formodede tophold, har haft chancer nok til at få mindst det ene point, og på trods af gode intentioner om at ville vinde kampene, vil min konklusion stadig være, at FC Midtjylland har været svineheldige. Fortsætter de med at spille som hidtil, så vil de alt andet lige ikke fortsætte med at vinde kampene, for sidste minuts-målene har heller ikke været et udtryk for et langvarigt tungt pres i slutfasen, men snarere resultatet af tilfældigheder.
Mens Kenneth Andersen som FC Midtjyllands træner får roser for sæsonstarten og ikke bliver stillet mange spørgsmål omkring en skidt spillende midtbane og bænkningen af anfører Poulsen, så er Esbjergs træner John Lammers under kraftig beskydning. Han og hans spillere har i manges øjne haft en forfærdelig sæsonstart, hvor specielt angriberne har stået for skud. Fire kampe, ét point og en score på 1-5 lyder bestemt heller ikke prangende for sidste sæsons bronzevindere, der også formåede at tabe samlet til et hviderussisk hold i Europa League.
Her har vi bare tale om den totalt modsatte historie af FC Midtjyllands. Esbjerg har spillet til langt mere og kunne sagtens have haft flere point end sidste sæsons pokalvindere. Fans og medier påstår, at vestjyderne er langt fra sidste sæsons niveau, men det er stort kun på antallet af point, at den påstand holder. Som skrevet i sidste uge i disse spalter så spiller Esbjerg mindst lige så godt som i sidste sæson. De skaber også mindst det samme antal chancer, og den helt store forskel er simpelthen, at de ikke er blevet sparket i kassen. Og så er vi tilbage ved spørgsmålet: Er det så manglende held, eller er det manglende dygtighed, når Esbjerg kunne sparke dem ind før sommerpausen, men nu pludselig ikke kan det?
Man har i den grad brug for held i fodbold, og den gamle sang, om at stillingen aldrig lyver, er noget rendyrket pjat. Den lyver i hver eneste runde hele sæsonen. Mere i starten end mod slutningen, men i nogle perioder lykkedes alt for holdet (som med Esbjergs tredjeplads i sidste sæson, der ikke var fortjent), mens man i andre har ualmindeligt svært ved at få bolden ind over stregen, og modstanderne scorer på selv de mindste chancer.
Sportsbetting er det samme. 25 eller 50 spil fortæller ikke meget, men 200-300 spil begynder at tegne et klart billede af, om der er kvalitet bag. Derfor er der også stadig håb for et plus på Superliga-spillene i denne ugedebat henover hele sæsonen. Og for Esbjerg.
FC København - Lyngby
Spilles fredag d. 9/8 kl. 18.00 - Se mere info i vores matchcenter
FC København fik et glimrende udgangspunkt til returkampen mod Røde Stjerne i Champions League-kvalifikationen. Kampen på tirsdag må rumstere en hel del i hovederne på spillerne, og denne kamp mod Lyngby falder blot tre dage efter en hård og varm kamp i Beograd. Man vil utvivlsomt rotere på holdet, når modstanderen trods alt heller ikke er stærkere, men det skal noteres, at FC København de seneste par år har leveret ganske flot omkring vigtige europæiske kampe. Bjelland og Falk, der ikke var klar tirsdag, spiller næppe heller her, og der kan forventes spilletid til Nicolaj Thomsen, Pieros Sotiriou og Pep Biel. Det er stadig kvalitetsspillere på Superliga-niveau, og de forsvarende mestre vil højst sandsynligt være i teten i store dele af kampen.
Lyngby fik kæmpet sig flot tilbage mod AGF og tog sæsonens anden sejr. Med et af Superligaens mindste spillerbudgetter har man udviklet en god spillestil, hvor 3-5-2-opstillingen giver dem masser af rum til at skifte taktik undervejs i kampen. Meget bestemmes af de to wingbacks, der mod de bedre modstandere går meget dybt, så det mest af alt ligner en 5-3-2-opstilling, mens man mod svagere modstand og undervejs i kampene, hvis man har en god periode eller skal jagte mål, kan gå meget højt med kanterne (og Gytkjær på offensiv midt). Det har virket godt for dem, og bortset fra 2. halvleg mod OB, har de været godt med i alle kampe. Nu kommer så den største test af dem alle, og Lyngby kan efter den gode start spille relativt frit i Parken. Chancerne for et overraskende point bliver større, jo mere FC København roterer, men Lyngby skal stadig ramme en rigtig god dag, hvis det skal ske.
FCK - Lyngby: Begge hold scorer til odds 1,97 hos Cashpoint (nu 1,84)
Lyngby har i 2019 scoret i 19 af 20 betydningsfulde kampe, og selvom modstanden ikke kan blive større på dansk grund, så skal de nok få et par store chancer mod et træt FC København-hold, der sandsynligvis også roterer på en del positioner.OB - Randers
Spilles fredag d. 9/8 kl. 20.00 - Se mere info i vores matchcenter
Det blev to gange 1-0, da OB og Randers mødtes i sidste sæson, men tager man udgangspunkt i de første spillerunder i den nye sæson, så ligner det en mere målrig affære denne gang. Hele 31 mål - 3,87 i snit - er der blevet scoret i to holds første otte kampe, og hos begge mandskaber må der også være lige så meget glæde over en potent offensiv, som der kan være ærgrelse over en hullet defensiv. Efter to gode indledende kampe har OB set mindre stærke ud i de to udekampe mod Brøndby og Esbjerg, hvor man kun i meget korte perioder har taget kontrol over kampen. Det får de så igen muligheden for her, hvor Randers næppe tør gå højt på hjemmebanefavoritten. OB var stærke på eget græs som favoritter i sidste sæson, og selv hvis Jacob Barrett ikke bliver klar, så skal fynboerne være solide favoritter mod et ret så svingende Randers-mandskab.
Randers har spillet en ret atypisk sæsonindledning i forhold til forventninger og træner Thomas Thomasbergs stramme og disciplinerede måde at spille på. Noget af det skyldes fraværet af Nicolai Poulsen på midtbanen, og skiftet til en mere spillende midtbane har givet nogle mere urolige kampe, hvor der helt naturligt opstår flere chancer i begge ender. Selvom Randers er ubesejret i de seneste tre kampe og fik en vigtig sejr i weekenden, så har de endnu til gode at spille en god fodboldkamp. Der er blevet løbet og fightet, men man har også været særdeles effektive, og heldet kan næppe vare ved, hvis ikke kvaliteten hæves. De to udekampe mod Sønderjyske og Hobro har været dårlige, og med tre nederlag i træk i Odense så skal Hestene steppe op, hvis ikke det skal blive til endnu et fredag aften.
OB - Randers: 1 til odds 2,03 hos Nordicbet (nu 1,90 hos Bet365)
OB har leveret stærke præstationer og resultater på hjemmebane gennem længere tid og har mere kvalitet end Randers. Gæsterne kommer fra succesoplevelse, men har set skidt ud på udebane og har tabt tre kampe i streg i Odense. Læs hele eksperttippetFC Nordsjælland - Silkeborg
Spilles søndag d. 11/8 kl. 12.00 - Se mere info i vores matchcenter
FC Nordsjælland har normalt en fin fordel i at spille hjemmekampe på kunstgræs. Den specifikke fordel har de ikke denne gang, da Silkeborg er vant til underlaget fra sin egen plæne. I forrige sæson blev det til 10 mål i de to indbyrdes opgør mellem de to hold, og det ville overraske en del, hvis ikke det også bliver underholdende denne gang. FC Nordsjællands unge hold svinger meget i præstationerne, og senest blev man tromlet fysisk i 1. halvleg i Randers. Det er Silkeborg ikke i stand til at gøre, da de spiller meget lig Farum-holdet, så for FC Nordsjælland gælder det om at vise, at man kan spille det hurtige og chanceskabende spil langs græsset bedre end modstanderen. Oddset er presset godt i bund på FC Nordsjælland, og det er ikke nødvendigvis en fordel for et ungt og uerfarent hold at have det pres på sig.
Silkeborg står stadig med et rundt nul i bunden af tabellen, men de spillede faktisk en fin kamp hjemme mod Hobro og havde også fortjent mindst det ene point. Træner Kent Nielsen har efterlyst mere aggressivitet og offervilje, og på den front var der klare fremskridt. At man så indkasserer tre mål for fjerde kamp i træk skal der naturligvis rettes op på. Sidst forsøgte man sig med Flinta på holdet i stedet for anfører Jakobsen, og til den kommende kamp kan man også forestille sig nyindkøbet Milan Massop få en rolle i defensiven. Skader på midtbanen svækker stadig offensiven, men Silkeborg ligner ikke et hold, der graver sig ned eller opgiver. Derfor er der endnu en underholdende affære i vente mod FC Nordsjælland.
FC Nordsjælland - Silkeborg: Over 3,0 mål til odds 1,67 hos Jetbull
Kun i ét af otte tilfælde har et af de to hold spillet en kamp med færre end tre mål i denne sæson. Silkeborg alene har indkasseret tre mål i samtlige kampe, og efter nederlag i sidste runde må det være to offensivt tændte hold, der tørner sammen her.AaB - Esbjerg
Spilles søndag d. 11/8 kl. 14.00 - Se mere info i vores matchcenter
To hold, der ikke ligefrem har haft marginalerne med sig, tørner sammen i et spændende opgør her. AaB spillede sin tredje gode kamp i træk, da de sagtens kunne have fortjent mindst det ene point på en svær udebane i Herning mod FC Midtjylland. Holdet spiller med en ganske fin balance, hvor Kasper Pedersens comeback har stabiliseret forsvaret, og hvor Kasper Kusk igen ligner en, der har lyst til at spille fodbold. Skaderne kan dog ødelægge en del for AaB, for der er efterhånden en del spillere, der har skavanker. Senest var Magnus Christensen og Frederik Børsting ude, mens Jakob Ahlmann og Oliver Abildgaard kun var fitte nok til bænken. Og nu tyder meget på, at man må undvære Tim van Weert i front, hvilket vil være et offensivt tab for dem. AaB-fans skal derfor igen sætte deres lid til Lucas Andersen og Kasper Kusk, når Esbjergs kompakte defensiv skal åbnes.
Som nævnt i indledningen til denne artikel har Esbjerg ikke ligefrem haft marginalerne med sig i de første kampe. Igen mod OB spillede man en ganske fin kamp, og især i 1. halvleg skabte man chancer nok til at score et par mål. Offensiven har bare hverken selvtillid eller heldet med sig for tiden, og så er det svært at vinde fodboldkampe. Det ville have været værre for vestjyderne, hvis man tabte kampene helt fortjent, men det er stadig en stor mental udfordring at skulle fortsætte med at præstere på topniveau, når resultaterne ikke følger med. Nu får de for første gang i en måneds tid en hel uge til at forberede sig til en Superliga-kamp, og det kan gøre dem godt. Lever præstationerne op til udebanekampene imod henholdsvis FC Midtjylland og FC Nordsjælland, så ligger der også point og venter til de forsvarende bronzevindere.
AaB - Esbjerg: Esbjerg +0,25 til odds 2,06 hos Unibet
AaB har efterhånden en del ukampdygtige spillere og senest er angriber Van Weert føjet til listen. Esbjerg kan være ramt på selvtilliden efter den dårlige sæsonstart, men de har spillet til langt flere point og stiller nok i stærkeste opstilling. Læs hele eksperttippetAC Horsens - FC Midtjylland
Spilles søndag d. 11/8 kl. 16.00 - Se mere info i vores matchcenter
Noget kunne tyde på, at Horsens er Superligaens mest ustabile hold. En forfærdelig premierekamp blev fulgt op af en sikker sejr i Silkeborg, og efter at være blevet mere eller mindre udspillet af FC København på eget græs, så tager man så til Brøndby Stadion og vinder fortjent. Bo Henriksen, som er gået fra skurk til helt på et par uger, som det ofte ses i fodbold, skal have ros for hurtigt at ændre systemet og spillestilen efter premierekampen. Siden har man spillet langt mere kompakt og med de samme spillere tre kampe i træk, og nu ser man pludselig tegninger fra de tidligere Horsens-hold, hvor stram organisation og giftige omstillinger var blandt varemærkerne. Nu står deres onde ånd (10 nederlag i træk!) ganske vist på den anden side af banen, men de får næppe et bedre tidspunkt at møde FC Midtjylland end mellem to vigtige Europa League-kampe og i en periode, hvor gæsterne spillemæssigt ikke ligefrem brillierer.
FC Midtjylland vandt som beskrevet i indledningen igen igen igen med mindst mulig margin på et mål i de sidste minutter. Og igen kunne de sagtens have tabt, for de havde slet ikke kontrol over kampen mod AaB. Nu bliver de presset fysisk af en kamp mod Rangers torsdag aften, en kommende returkamp i næste uge og en karantæne til Erik Sviatchenko. Den kan blive svær at håndtere for pokalvinderne, for Europa League er meget vigtig for dem, og så bred er truppen heller ikke. Især defensivt er man pludselig ret svækket, når Kian Hansen med salget til FCN også mangler. Spændende bliver det, om der i forbindelse med en rotation bliver plads til de seneste års største MVP i klubben, anfører Jakob Poulsen, der kun har fået ganske få minutter i sæsonindledningen.
AC Horsens - FC Midtjylland: Horsens +0,5 til 2,04 hos Bet365 (nu 2,00)
Heldet må næsten slippe op for FC Midtjylland på et tidspunkt. De har ganske vist et særdeles godt tag på Horsens, men med torsdagskamp i benene og en karantæne til anføreren, så kan det blive svært at vinde mod et aggressivt Horsens-hold, der spillede en meget flot kamp i Brøndby senest.Hobro - Brøndby
Spilles søndag d. 11/8 kl. 18.00 - Se mere info i vores matchcenter
Der er kun tre ubesejrede hold i Superligaen efter fire spillerunder. FC København, Midtjylland og... Hobro! Hvem havde lige troet det? Ganske vist har Peter Sørensens tropper endnu ikke mødt et af de formodede tophold endnu, og marginalerne har også været på Hobros side, men der er nu stadig en stor forskel at spore i forhold til det hold, som i foråret nærmede sig opløsnings-tendenser og var helt nedspillet i mange kampe. Man er blevet en hel del sværere at spille imod, og så har man ikke mindst en offensiv, der kan true modstanderne. Syv mål i fire kampe er ganske fornemt, og de tre af målene lavede man endda mod Silkeborg uden skadede og transfervarme Sabbi, der i flere omgange er blevet rygtet til denne weekends modstander. Chancerne for at forblive ubesejret vil naturligvis stige, hvis han bliver klarmeldt.
Brøndby så ualmindeligt trætte ud, da de tabte til Horsens i søndags. Det selvom man skiftede på flere positioner. Nu har de så igen en Superliga-kamp mellem to hårde Europa League-kampe og igen mod en fysisk stærk modstander, der ligesom Horsens står kompakt og lurer på farlige omstillinger. Brøndby har vist rigtig fint topniveau, når de har været friske og spillet sig ud. Til gengæld har de så åbenbart stadig et meget lavt bundniveau, når det modsatte er tilfældet. Efter en del problemer med Hobro, da jyderne lige var rykket op, har Brøndby efterhånden fået fint styr på "klubben i skoven". Seks sejre i træk, men de seneste fire har nu kun været på et enkelt mål, og det kan også ende med at blive en tæt dyst søndag. Især hvis Brøndby igen mangler 10 %.
Hobro - Brøndby: Begge hold scorer til odds 1,62 hos Nordicbet
Der har været masser af chancer og underholdning i begge holds første kampe, hvor syv af otte opgør er endt med begge hold på tavlen. Det samme er sket de seneste to gange, Brøndby har været i Hobro, og med trætte ben og hoveder hos udeholdets i forvejen ustabile defensiv, så skal Hobros farlige offensiv-folk nok få chancer.Sønderjyske - AGF
Spilles mandag d. 12/8 kl. 19.00 - Se mere info i vores matchcenter
Efter den flotte sæsonstart med syv point i tre kampe mødte Sønderjyske i sidste weekend overmagten, da FC København var i Haderslev og tog en helt fortjent sejr. Man har skabt en god fortælling omkring Glen Riddersholm - nye spillere til klubben og ambitioner om en plads i top 6. Spørgsmålet er så, om holdet på den lange bane har kvalitet til at indfri de store lokale forventninger, som er blevet bygget op. Spillemæssigt har det været på det jævne, og denne test mod AGF, der styrkemæssigt netop ligger omkring sjettepladsen i rækken, kan give et svar på, om Sønderjyske har hævet niveauet tilstrækkeligt i forhold til sidste sæson. Med fem nederlag i træk til AGF så har hjemmeholdet noget at revanchere, og mon ikke også Glen Riddersholm meget gerne vil besejre sin gamle klub.
Så er vi der igen. Et fint transfervindue, store forventninger og troen på, at det nu endelig var tid til lidt tiltrængt succes på fodboldfronten i Smilets By. Fire uger senere: Ét point i fire kampe afsluttende med et nederlag mod oprykkerne fra Lyngby. Læg så lige fire mandags-kampe i de første seks spillerunder oveni, og du har opskriften på en rigtig sur AGF-fan. Helt skidt er det hele nu ikke (endnu), for som skrevet tidligere har AGF spillet til meget mere end ét point, og de har også kun haft én hjemmekamp, men holdet har for lange perioder i en kamp, hvor de virker underligt passive og ikke holder initiativet. Det skete både mod Hobro og nu også mod Lyngby. Træner David Nielsen tog noget af skylden efter nederlaget i Lyngby, og der er ingen tvivl om, at der kommer et meget sultent hold på banen mandag aften. Spørgsmålet er så, om det er nok.
Sønderjyske - AGF: 2 til odds 3,50 hos Bet365 (nu 3,40)
AGF har på grundkvalitet et hold, der matcher Sønderjyske til fulde, og spillemæssigt har det set fint ud for århusianerne. Selvtilliden kan være i bund før mødet mod et forstærket hjemmehold, men AGF har et særdeles godt tag på Sønderjyske. Læs hele eksperttippetRegnskab efter spillerunde 4
- Antal spilovervejelser (og ikke egentlige eksperttips) i ugeoptakterne: 15
- Status: +0,79 units
- Tilbagebetalingsprocent: 105,27 %
Statistik for eksperttips kan findes på linket her.
For Superliga-sæsonen 2019/20 lyder statistikken som følgende:
- Antal eksperttips: 14
- Status: -5,13 units
- Tilbagebetalingsprocent: 63.36 %