Verdens mest populære amerikanerbegivenhed afvikles i denne weekend og BetXperts søsterside NFLXpert er klar med analyser og tips...

I disse dage er det fire år siden New York Giants leverede én af de største overraskelser i Super Bowl-historien, da de i den 42. udgave præsterede hvad ingen andre havde præsteret i 2007-sæsonen: At besejre New England Patriots, og forhindre Patriots i som det første hold siden Miami Dolphins i 1971-sæsonen at gå gennem en sæson med lutter sejre.

Livestream khabib vs. McGregor UFC 229: Her kan du se kampen

 

Fire år er gået siden da og selvom mange ting har ændret sig, er mange ting stadig ens. De to quarterbacks er de samme, Patriots’ angreb er stadig blandt ligaens bedste, Giants’ forsvar er stadig stærkt, og begge hold går ind til Super Bowl med et momentum, der kan minde lidt om det samme vi så i 2008.

Årets udgave, Super Bowl XLVI, spilles på Lucas Oil Stadium i Indianapolis - et stadion som den fire-dobbelte NFL-MVP, Indianapolis Colts' quarterback Peyton Manning, via sit spil på banen, dybest set har stået bag opførelsen af, og opgøret står mellem spilleren, som Peyton Manning gennem de seneste små ti år konstant er blevet målt op imod, Patriots' quarterback, Tom Brady, og Mannings lillebror, Giants-quarterback Eli Manning.

Der er på mange måder et fantastisk spændende matchup i vente når Tom Brady og Bill Belichick jagter sin fjerde Super Bowl-ring – en bedrift, der uanset hvad man ellers måtte mene om d’herrer vil være historisk (ingen QB/HC-duo har præsteret fire Super Bowl-titler) og sende Brady endegyldigt op i diskussionen om de allerbedste quarterbacks gennem tiden – mens Eli Manning er på jagt efter ring nummer to – en bedrift, som vil få ham til at overhale sin storebror i dén kategori og, uretmæssigt, kickstarte masser af skriveri, ikke mindst fra New York-pressen, om hvorvidt Eli er bedre end sin storebror.

På BetXperts søster-side, NFLXpert, kan findes en omfattende infoanalyse af kampen, samt to tips - flere ventes at komme til inden kampen sparkes igang lidt efter kl. 0.30 natten til mandag.

Læs vores store optakt til kampen mellem Khabib Nurmagomedov og Conor McGregor her.

 

Weekend på BetXpert

NFLXpert er gået i Super Bowl-stemning og forbereder den lange offseason (hvor siden dog ikke ligger stille - og med bettingbrillerne på, ventes tips til draften i slutningen af april, såfremt bookmakerne byder ind med spilobjekter), men BetXpert ligger heller ikke stille i denne weekend, der byder på ishockey, engelsk og italiensk fodbold, IBF-titelkamp, UFC 143 samt starten på Tour of Qatar, hvor vores cykeleksperter er klar med to tips.

Flere tips vil komme til henover weekenden.