I Danske Spils nye Oddset-app er det nu muligt at streame op til seks kampe live samtidigt. Ifølge dem selv, er det den første betting-app i verdenen, hvor man kan streame så mange kampe på en gang.
Danske Spils Oddset-app fungerer bedst på en tablet. Hvert fald hvis man skal have den fulde oplevelse ud af den og bruge muligheden for at streame op til seks kampe på en gang.
"Vi vil gerne have kunden i centrum og give dem en god oplevelser, når de spiller Oddset. Det har vi løst med blandt anden en nem købsoplevelse og ikke mindst med et rigtigt velfungerende streaming- og livebettingmiljø," siger Frederik Skov, Product Manager for Oddset hos Danske Spil*.
"Det er stadig en proces, vi har gang i. Selvom vi synes, at appen er stærk, så er vi stadig ikke i mål. Uden at afsløre alt for meget, vil jeg godt sige, at vi lytter til vores kunder, og at vi har et es i ærmet, der bliver lanceret til efteråret," fortsætter Frederik Skov.
Følger forbrugertendenser
Den nye Danske Spil* Oddset-app med livestreaming af op til seks kampe samtidigt er et udtryk for generelle forbrugertendenser i samfundet, forklarer Frederik Skov. Han henviser til, at danskerne ser mindre og mindre flow-tv og i stedet for bruger tiden på streaming.
"Det harmonerer godt med spil fra mobilen, at man kan se kampen samtidigt. Vi har taget et sammensurium af trends, blandet dem sammen og udviklet den nye Oddset-app, og det har været en længere proces, der har taget flere måneder," siger Frederik Skov.
En anden tendens er, at danskerne i større grad end tidligere spiller fra deres telefoner og andre mobile platforme. Det kan man blandt andet læse i Spillemyndighedens kvartalsrapport for de første tre måneder af 2017. Her fremgår det, at i april 2016 blev 47,8 procent af omsætningen på væddemål foretaget via mobile platforme, mens det samme tal for marts 2017 var på 53,2 procent.