Sjældent har en søndag været så succesrig for BetXpert! Tip efter tip er gået hjem og har givet stort overskud, især på trav og på dansk fodbold.

På Charlottenlund Travbane afviklede man i dag Copenhagen Cup, årets største løb med deltagelse af stjerner som Steinlager og Gidde Palema - foruden et par danske heste. Og vores travteam, der havde udarbejdet en kompetent optakt og 7 tip, havde åbenbart nærmest skrevet drejebogen... I hvert fald gik 6 af de 7 tip hjem (det sidste blev annulleret), og et indskud på 2.400 kr. blev til 3.727 og en tilbagebetaling på 155%.

Successen på travbanen blev taget med ud på de danske fodboldbaner. Ganske vist blev SAS Ligaen ikke det store sus med kun 2 rigtige tip ud af 5 og et mindre underskud, men det blev så rigeligt kompenseret af fænomenalt overskud i de nedre rækker!

I 1. division ramte Jakob Tøstesen revl og krat - 4 tip - og forvandlede 800 kr. til 1.560. Dalum, Frem og SønderjyskE vandt, som de skulle - og Horsens nøjedes pænt med at vinde 0-2 i Skjold.

Tøstesens tindrende tilbagebetaling på 195% blev fulgt op i 2. division af Nicolai Kristensen, der vandt 2.008 kr. for en indsats på 1.100 (182%)... Kun 1 tip ud af 4 gik galt, og blandt de succesrige var 1X i Kalundborg-Brabrand, der via hjemmesejren på 2-1 gav odds 2,9.

Og så kan vi da lige nævne et par andre søndags-resultater: I cykling blev det til et lille underskud, da 1 ud af 2 tip gik hjem, men i håndbold blev en indsats på 600 kr. til 1.041 for Carsten Iversens to tip, da Sveriges kvinder vandt over Kroatien.

BetXperts tip kan findes på forsiden eller hér: http://www.betxpert.com/ekspert/analyser.asp