Vi har for nyligt præsenteret to nye eksperter, i henholdsvis golf og snooker/bordtennis. I dag byder vi velkommen til endnu et nyt ansigt i ekspertpanelet: Levent Karaman skal stå for den bedste tyrkiske fodboldrække.

Levent der imponerede med sine tyrkiske analyser i brugertipsystemet, lægger ud som BetXpert-ekspert med et tip til topkampen mellem Ankaraspor og Galatasaray (kl. 18).
 
Et opgør som mandskabet fra den tyrkiske hovedstad har pæne chancer for at vinde mod et skadessvækket Istanbul-storhold.


Inter - Juve og PSG - Lyon

Mens man til en vis grad kan argumentere for at Istanbul ligger i Europa, er det straks sværere med Ankara der jo ligger et godt stykke inde i Tyrkiet. Så hvornår kommer vi til noget der har relevans for overskriften?

Nu.

Der er nemlig i høj grad storkampe i Sydeuropa denne lørdag.

I Italien handler det naturligvis om braget på San Siro i Milano hvor Inter tager imod Juventus (kl. 20:30). Lars Hellegaard forventer en tæt kamp der godt kunne munde ud i en pointdeling. 

I Frankrig er det i Paris det sner. Her tager hovedstadens klub PSG imod mestrene og de nuværende ligaettere fra Lyon (kl 21). Og her ser det faktisk ud til at pariserne møder det ellers så stærke Lyon-hold på et gunstigt tidspunkt. Læs Jens Bøyes analyse.


Manchester City - Arsenal

Og lad os så runde denne notits af med et kig på Nordeuropa, nærmere betegnet England. Også her er der en slags storkamp i vente, mellem oliemillionærerne fra Manchester City og The Young Guns fra Arsenal. Jesper Ambrosius (i øvrigt også en relativt ny ekspert) forventer en målrig kamp.


Se oversigten over alle BetXperts tip på forsiden eller her. Foruden det nævnte, har vi vintersport, skotsk fodbold samt en hulens bunke tip fra de lavere engelske rækker. Og sågar et bordtennis-tip af vores nytilkomne færing Pætur Albinus.