Denne lørdag står i klassikernes tegn. I London dyster to lokalrivaler, der drives af et næsten 100-årigt gensidigt had. Og i Italien mødes landets to største klubber i et opgør der i princippet kan afgøre Serie A, her blot to måneder inde i sæsonen.
Lørdagens engelske bombe er naturligvis Tottenham Hotspur-Arsenal FC. Umiddelbart er det en kamp mellem et formstærkt og velspillende hjemmehold mod et ustabilt og udesvagt Arsenal-mandskab, men udeholdet har til gengæld den indbyrdes statistik på sin side (Gunners har vundet 2 og spillet 1 uafgjort i de seneste 3 besøg hos Spurs). Og så er det jo et lokalderby, hvor der gælder lidt andre regler end normalt...
En analyse af kampen, der allerede spilles allede kl. 14, kan læses hér: http://www.betxpert.com/ekspert/eng/#51986
Den italienske storkamp byder måske nok på en smule mindre had, men ikke på mindre rivalisering. Mellem de norditalienske byer Milano og Torino og mellem de to bedste bejlere til Lo Scudetto, mesterskabet. Milan-Juventus er et af de opgør, hvor man kan fodre svin med stjernenavnene, og større bliver det næppe.
Læs analysen af kampen (kl. 20:30), der især synes præget af to svækkede forsvar: http://www.betxpert.com/ekspert/ita/#51976
En oversigt over alle BetXperts analyser kan ses hér (eller på forsiden): http://www.betxpert.com/ekspert/analyser.asp
Da Arsenal gjorde det slemme ved Tottenham
Af og til er fodbold ren og skær stammekrig. To klubber kan have så indarvet et had til hinanden, at en sejr over rivalen nærmest overgår et mesterskab i vigtighed. Sådan er det for Tottenham Hotspur og Arsenal – eller i hvert fald for mange af deres tilhængere.
Vel er det primitivt og grimt, men så længe det ikke udarter i vold (hooligans er den slags mennesker, der ville have haft en machete eller en pistol i hånden, hvis de var født i Rwanda eller Bosnien), så er det vel blot med til at gøre fodbold fascinerende.
Tottenham-Arsenal er et klassisk og meget prominent ærkefjende-opgør. Alle faktorer gør sig gældende: Det er et lokalderby – begge hører nemlig til i Nordlondon, få kilometer fra hinanden. Begge klubber regnes som storklubber i England og har vundet en lang række titler (for Tottenhams vedkommende, mest pokaltitler dog). Og endelig så hader de hinanden, ikke bare fordi det gør lokalrivaler jo, men af en årsag der ligger snart 100 år tilbage i historien... Kan det blive bedre?
I 1919 ville det engelske fodboldforbund genoptage virksomheden efter 1. Verdenskrig og ville i den forbindelse udvide ligaen med to hold. Spørgsmålet var, hvordan man skulle gøre. Skulle man lade de to nedrykkere fra den seneste sæson (1915) blive, eller skulle man lade to ekstra rykke op fra den næstbedste række? En afstemning i forbundet skulle afgøre sagen.
I 1915 var Chelsea og Tottenham landet på de to nederste pladser i den bedste række, mens Derby og Preston havde placeret sig på oprykningspladserne i 2. division. Chelsea var næsten selvskrevet til at drage fordel af udvidelsen, fordi holdet faktisk ikke ville være landet næstsidst, hvis det ikke havde været for et aftalt resultat mellem Manchester United og Liverpool. United fiksede kampen, vandt 2-0 og undgik dermed andensidstepladsen. Men hvad med Tottenham? Skulle klubben blive? Og hvad med United og Liverpool – skulle de tvangsnedrykkes som straf?
Enden på det hele blev at United og Liverpool fik lov at blive, Tottenham røg ned – og pladsen blev taget... ikke af nr 3, 4 eller 5 fra anden division, men af nr 6. Gæt selv... Jep, Arsenal! Hvordan i alverden kunne det nu ske? Tjah. Arsenals formand, Sir Henry Norris, var en snu krabat. Han fik bl.a. Liverpool på sin side, ved at love at han ikke ville tale for tvangsnedrykning trods det aftalte resultat med United. Og så blev der også spillet på Tottenhams upopularitet (der desværre til dels grundede i anti-semitisme, Tottenham stammer nemlig fra et jødisk kvarter).
Konklusion: Pga Arsenal-manipulation og racisme røg Tottenham ud af den bedste række – mens Arsenal fik pladsen!
Det var 1919. I dag skriver vi 2005. Men forholdet mellem de to klubber er ikke blevet bedre. Tidligere i år blev Spurs-tilhængerne forargede, da Frank Arnesen gik til Chelsea. Men vreden var for intet at regne mod det had der blev en vis midterforsvarer til del, da han i 2001 skiftede til... Arsenal.
I Spurs-kredse siger man ikke længere ”Sol Campbell” – men simpelthen ”Judas”!
