Fodboldligaerne ligger stille hen, men det er langtfra tilfældet for BetXpert, der går en travl sportsweekend i møde.
Denne weekend skydes der nemlig en række store sportsbegivenheder igang:
Copa América
Natten til lørdag spilles der åbningskamp i de sydamerikanske mesterskaber - Copa América - når Argentina møder Bolivia. BetXperts sydamerianske islæt, Frank Pilantra, dækker turneringen og har i skrivende stund 10 analyser med tilhørende ni tips ude.
Se en oversigt over turneringen og Franks analyser her: http://betxpert.com/artikel/copa-america-sambabold-og-solide-valuebets
Livestream khabib vs. McGregor UFC 229: Her kan du se kampen |
Tour de France
Fra den argentinske vinter til den franske sommer; dette års udgave af Tour de France starter lørdag formiddag (med en regulær etape fremfor den vante prolog). BetXperts cykeleksperter, der har haft stor succes tidligere i år, har sammenfattet en omfattende guide til de franske landeveje:
http://betxpert.com/tourdefrance
I skrivende stund er syv cykel-tips på forsiden, men hold øje med siden jævnligt, da vore eksperter naturligvis dækker løbet intenst.
Afsluttende fase i Wimbledon og 2 x VM
Den traditionsrige Wimbledon-turnering afsluttes denne weekend. Kvindernes finale spilles lørdag og står mellem femteseedede Maria Sharapova og den mindre overraskelse Petra Kvitova (8).
Det er Sharapovas femte Grand Slam-finale (hun har indtil videre vundet tre og tabt én), mens det er første gang den 21-årige tjekke, Kvitova, står i en.
Mændenes finale spilles søndag. Her er Djokovic allerede klar til finalen, mens den anden semifinale mellem Nadal og Murray i øjeblikket er ved at blive afgjort.
Vender vi igen blikket mod fodbolden, er vi nået til kvartfinalerne ved U17 VM i Mexico. Bl.a. Argentina og Elfenbenskysten blev slået ud af 1/8-finalerne, men ellers er favoritfeltet intakt.
Kvartfinalerne spilles fra søndag aften og frem til tirsdag, og specielt opgøret mellem Tyskland og England kan blive en gyser.
Også kvindernes VM er i fuld sving og der spilles kampe gennem hele weekenden.
Læs vores store optakt til kampen mellem Khabib Nurmagomedov og Conor McGregor her. |
Er man til de mere hårdtslående udfoldelser byder lørdag aften på et boksebrag af kaliber når den ubestridte sværvægtsmester Wladimir Klitschko står overfor karrierens største udfordring mod David Haye. Vores ekspert, Loke Barrett, tildeler Klitschko favoritværdigheden, men finder værdi i Haye til odds 2,80
Længere ud på natten er Loke igen på spil med et MMA-tip: http://betxpert.com/ekspert/tips/george-sotiropoulos-rafael-dos-anjos-kampen-gaar-fuld-tid
Der skulle gerne være noget for enhver smag denne weekend, så kig analyserne igennem og sørg for at holde et vågent øje med forsiden, da flere analyser kan være på vej!
God weekend!