En stor weekend står for døren med bl.a. U21-EM, tennis, Formel 1, Le Mans, NBA, MMA og cykling. Vi er klar med analyser til flere af begivenhederne...
Se, hvordan du streamer den kommende sæson af NBA.
Kan Tom Kristensen tage sin niende Le Mans-sejr, kan Sebastian Vettel tage sin sjette sæsonsejr når Formel 1-karavanen tager til Canada og kan de unge danske fodboldspillere få en optimal start på U21-EM på hjemmebane? Det er bare nogle af de spørgsmål, som vi vil få besvaret over de kommende dage.
Le Mans
Kl. 15.00 går starten på det legendariske 24 Heures du Mans - bedre kendt som "Le Mans" herhjemme. Det største 24 timers motorløb i verden køres traditionen tro på Circuit de la Sarthe, og med i feltet er selvfølgelig den danske Le Mans-legende Tom Kristensen. Med otte sejre - 1997, 2000-2005 samt 2008 - er han den eneste til nogensinde at stå øverst på podiet otte gange, og efter to tredjepladser i træk er det vel så småt på tide atter at finde vej til toppen igen.
Kristensen er på hold (Audi Sport North America) med den dobbelte vinder Allan McNish (2008 med Kristensen samt 1998) og Rinaldo Capello, som vandt sammen med Kristensen i 2003-2004, og også var med på vinderholdet i 2008. Holdet starter i femte position.
"Mr. Le Mans" er dog ikke den eneste dansker i feltet, da også Jan Magnussen (der ligesom Kristensen også i spil til en topplacering (dog ikke i samme række)), Allan Simosen, Casper Elgaard og Kristian Poulsen vil være at finde på banen i løbet af weekenden.
Læs gerne vores gennemgang af løbet - der også ser på tv-dækningen - her: http://www.betxpert.com/artikel/le-mans-paa-eurosport-og-tv-2
Formel 1
Mens udholdenheden kommer på prøve over 24 timer i det franske står de hurtigste vogne klar i Canada på Circuit Gilles Villeneuve, hvor Sebastian Vettel med en sejr vil tage endnu et skridt nærmere et succesfuldt forsvar af verdensmesterskabet. Med fem sejre og en andenplads i de første seks løb har han allerede sikret sig et godt udgangspunkt. Tyskeren slap tilsyneladende uskadt fra et uheld fredag (hvor han ramte en mur med 100 km/t) og skulle være klar til at forsøge at forbedre sidste års fjerdeplads i det canadiske grand prix.
Hold øje med vores Formel 1-ekspert Martin Rasmussen, der kan komme med tips til weekendens grand prix. I 2011 har Martin ramt 6 af 8 tips med en tilbagebetalingsprocent på 144, og efter 81 tips i sin tid som ekspert har han genereret en tilbagebetaling på 114%.
Tennis - Birmingham, London, Halle og Farum
På tennisfronten spiller danske Caroline Wozniacki i aften sin semifinale ved den danske WTA-turnering i Farum. Turneringen fungerer som en del af opvarmningen til årets Wimbledon-turnering, hvor Wozniacki kan se frem til en topseedning - men mens de fleste andre varmer op på samme underlag som den næste Grand Slam spilles på, græs, spiller Wozniacki altså på hard court, hvilket senere kan blive en hæmsko for hende i forsøget på at sikre sig sin første Grand Slam-triumf.
I Birmingham bliver der til gengæld spillet på græs og her mødes Sabine Lisicki og Shuai Peng i den ene semifinale. Rasmus M. Jensen er klar med et tip på kampen.
Hos herrerne er der ligeledes semifinaler i opvarmningsturneringerne i Halle og London. I London står den ene af semifinalerne mellem den tidligere verdensetter Andy Roddick og briternes darling Andy Murray, mens Jo-Wilfried Tsonga efter fredag at have besejret Rafael Nadal er storfavorit i den anden semifinale, hvor James Ward skal forsøge at forhindre franskmanden i at nå sin første finale på græs nogensinde.
Hold øje med vores tenniseksperter, som kan komme med tips til flere af kampene.
Criterium du Dauphiné
Weekenden byder også på de sidste to etaper af årets Criterium du Dauphiné, hvor Team Sky's Bradley Wiggins sidder på føringen ved indgangen til weekenden.
Vores ene cykelekspert Jesper Sørensen, er klar med et tip til lørdagens etape, hvor han mener Rui Costa bliver undervurderet i sin duel mod Ben Hermans. Se tippet her.
NBA - sjette finalekamp
Kl. 2 natten mellem søndag og mandag kan årets NBA-mestre blive kåret. I den sjette kamp vender finaleserien tilbage til Miami efter tre kampe i Dallas. Miami Heat har ryggen mod muren før den sjette kamp efter Dallas Mavericks natten til fredag bragte sig foran 3-2, og hvis ikke Heat udnytter hjemmebanefordelen til at vinde vil Mavericks kunne lade sig kåre som NBA-mestre - og tyske Dirk Nowitzki næsten med sikkerhed som MVP for finaleserien.
Hold øje med vores NBA-eksperter, som måske kommer med tips til kampen.
Livestream khabib vs. McGregor UFC 229: Her kan du se kampen |
MMA
Vores MMA- og bokseekspert Loke Barrett har efter en forfærdelig start på 2011 ramt på otte af sine seneste ti tips (et enkelt er under afvikling mens dette skrives) for et overskud på 9,51 enheder (195,1% tbp), og vil natten til søndag forsøge at følge op på den seneste tids gode resultater med tre tips, herunder en enkelt bombe til odds 6,50.
Læs vores store optakt til kampen mellem Khabib Nurmagomedov og Conor McGregor her. |
U21-EM
Sidst - men bestemt ikke mindst - går startskuddet til U21-EM på jysk grund lørdag hvor Danmark og Schweiz mødes i Aalborg. Jens Bøye har taget klaphatten på og har budt ind med et tip på dansk sejr i åbningskampen. Inden danskerne går på banen vil Hviderusland og Island åbne turneringen når de mødes på NRGi Park i den jyske hovedstad, Aarhus, kl. 18.00.
Læs også gerne vores grundige optakt til turneringen og husk at deltage i BetXperts privatliga i TV2s managerspil, hvor der spilles om præmier for 3.000 kr. Læs mere om konkurrencen her.