BetXperts cykelekspert Jesper Sørensen har forfattet dette års store guide til Tour de France 2015. Han har kigget på odds, analyseret samtlige etaper, gennemgået alle favoritter og outsidere til alle fire trøjer. Og så har han selvfølgelig kigget på, hvor værdien skal findes henne.

BetXperts Tour de France Guide 2015

Sjældent har en udgave af Tour de France været så åbent og spændende som i år. Quintana, Froome, Nibali og Contador er alle bejlere til at vinde verdens hårdeste cykelløb, som starter lørdag 4. juli i den hollandske by Utrecht og slutter tre uger senere i Paris med den velkendte paradeetape.

Løbet starter i år med en kort enkeltstart på næsten 14 kilometer, og dernæst venter en lang, udfordrende rute før rytterne er i mål på Champs Elysees.

Quintana kan løbe med det hele

I vores store guide kan du finde alt om løbet. Og lige nu er der to solide vinderspil, da Jesper Sørensen har stor fidus til, at colombianske Quintana både kan ende med den gule og prikkede trøje, når vi når til Paris.

Men først skal vi igennem en rute, som i den grad er udfordrende. I løbet af den første uge er der massevis af udfordringer: smalle hollandske veje, stor risiko for sidevind, brostensetape og et par eksplosive stigninger. Med andre ord gælder det om at være klar fra starten af løbet.

Men det er også vigtigt at være frisk i løbets sidste uge, hvor løbet for alvor bliver afgjort. Her venter stigninger som blandt andre Alpe d’Huez, der i år får æren af at være løbets sidste – og dermed afgørende – stigning. Klik dig videre i denne guide via grafikkerne herunder eller menuen i højre side. Guiden byder på analyser af de største favoritter til løbets 4 trøjer samt etapeprofiler og analyser til alle etaper i årets franske rundtur. God fornøjelse - og god Tour!

BetXperts Tour de France Optakt 2015

Eksperttips

Hold desuden øje med cykeleksperternes tips (der foreligger allerede de første Tour-tips)

Jesper Sørensen

Jacob Nordestgaard