Det er hviledag og tid til status: Det har været en god Vuelta 2015 indtil videre, men det bedste er stadig foran os med fx en vanvidsetape i morgen onsdag. Jesper Sørensen gennemgår her løbet og kigger på, hvor du skal lægge dine skillinger.

Læs den nye optakt til Vuelta a España 2017 her

Hashtagget #vildvuelta bruges hyppigt om dette års udgave af den spanske rundtur. Og det er nok meget sigende, hvis man skal køre status her på første hviledag. Det var nemlig været vildt: Der har været vanvittige styrt, motorcykel-påkørsler og en meget omdiskuteret diskvalifikation af Nibali. Blandt andet.

Løbet føres af Tom Dumoulin, der kører sit første løb, siden han udgik af Tour de France med en skade. Han har været så godt kørende, at mange – især Rolf Sørensen – er begyndt at tale om ham som en mulig vinder af løbet.

Det er dog vigtigt at slå koldt vand i blodet. Med undtagelse af ét bjerg, så har rytterne primært kørt på bakker. Korte, stejle stigninger på et par kilometer eller fire. De helt store bjerge venter altså fortsat forude, og allerede på onsdagens 11. etape – altså dagen efter hviledagen – venter en af de hårdeste etaper, jeg har set i en Grand Tour i meget lang tid.

Jeg har gennemgået etapen i løbsoptakten, som du gerne må læse i, men lad mig endelig understrege, at det kan blive en sindsygt afgørende etape i klassementet.

Vanvidsetape vil gøre ondt på Dumoulin

Først og fremmest er den meget, meget hård: 6 kategoriserede stigninger over 138 kilometer – og så dagen efter en hviledag. En hviledag er meget elsket af rytterne, men det er også med til at ødelægge rytternes rytme. Vi så i årets Tour de France, at de største tidsforskelle blev lavet på en bjergetape netop efter en hviledag.

Jeg tror, at denne dag virkelig kan smadre klassementet – og ødelægge Tom Dumoulins klassementsforhåbninger helt og aldeles. Inden jeg går meget længere, vil jeg lige præsentere top10.

Nuværende top 10 - Vuelta 2015

1 Tom Dumoulin (Giant-Alpecin)

2 Joaquim Rodriguez (Katusha) 0:57

3 Johan Esteban Chaves (Orica-GreenEDGE) 0:59

4 Nicolas Roche (Team Sky) 1:07

5 Fabio Aru (Astana) 1:13

6 Alejandro Valverde (Movistar) 1:17

7 Nairo Quintana (Movistar) 1:17

8 Chris Froome (Sky) 1:18

9 Rafal Majka (Tinkoff-Saxo) 1:47

10 Domenico Pozzovivo (Ag2r) 1:52

Favoritternes chancer

Tom Dumoulin tæller jeg ikke med som en vinder af løbet – det ville være noget af et voldsomt hop for ham, når man tænker på hans tidligere niveau. Hans nuværende odds 11 er helt vanvittig lavt. For at han som ventet bliver afskrevet sejren, så skal de andre ryttere dog have sat ham inden enkeltstarten.

Afstanden fra Joaquim Rodriguez til Chris Froome er kun 18 sekunder, og det er mellem de ryttere, jeg tror vinderen kommer fra – og det er så uden den store tro på hverken Chaves eller Roche.

Nuværende vinderodds - Vuelta 2015

Bedste odds Bookmaker
Nairo Quintana 3,00
Unibet
Chris Froome 3,50
Partybets
Fabio Aru 5,00
Bet365
Tom Dumoulin 11,00
Bet365
Alejandro Valverde 12,00
Unibet
Rafal Majka 23,00
Unibet
Joaquim Rodriguez 24,00
Partybets
Esteban Chaves 51,00
Partybets
Domenico Pozzovivo 67,00
Partybets
Nicolas Roche 101,00
Bet365

Det interessante er, at Nairo Quintana er favorit til at vinde løbet. Det var han også før starten, men faktisk har han ikke rigtigt imponeret i årets løb. Jeg er spændt på, om det kommer til at se anderledes ud i de store bjerge, for det er jo der, han for alvor er på hjemmebane. 11. etape kommer således til at give ret mange svar.

Nairo Quintana til odds 3? Nej tak.

Baseret på hvad vi har set indtil videre, så er jeg ikke nødvendigvis overbevist om, at det er Quintana, Movistar kører helt og holdent for – Valverde har også set okay ud. Og jeg ikke værdi i Quintana til de nuværende odds, som jeg ellers gjorde inden løbet.

Chris Froome kører Vueltaen på en helt anden måde end normalt. Han kan ikke følge med, når konkurrenterne angriber, og han bliver derfor hele tiden sat – men fordi han holder et fast tempo op ad stigningerne, så får han stille og roligt arbejdet sig frem. Det er ikke særlig spændende at se på, men det fungerer ret godt for ham. På seneste stigning tog han tid på alle undtagen Dumoulin.

For konkurrenterne handler det altså om at lade være med at køre stop and go hele tiden – hvis de vælger at køre, så skal de gøre det fuldt ud, for ellers kommer Froome bare tilbage igen. Jeg synes ikke, hans odds er synderligt interessant.

I min optik har der kun været én bjergetape, og der var Fabio Aru bedst blandt alle klassementsrytterne. Det er dog baseret på én bjergafslutning, der ikke for alvor bød på de største udfordringer, og hans odds er ret lavt baseret på den ene aktion - han har dog set bedre ud end de to større favoritter. Umiddelbart er der ingen vinderodds, der for alvor interesserer mig på nuværende niveau.

Interessante odds på bjerg- og pointtrøje

Det betyder dog ikke, at der ikke er nogle interessante odds at komme efter. Jeg synes, at pointtrøjen er ret interessant. I øjeblikket fører Esteban Chaves trøjen, men på den seneste stigning viste han problemer med at følge med blandt de stærkeste, og det er ikke umuligt, at han har nået sit maksimum her i løbet. Stillingen er som følger:

1 Esteban Chaves, 71 point

2 Alejandro Valverde, 70 point

3 Tom Dumoulin, 67 point

...

7 Joaquim Rodriguez, 53 point

8 Chris Froome, 43 point

9 Nairo Quintana, 42 point

10 Fabio Aru, 41 point

11 Rafal Majka, 40 point

Som sagt tvivler jeg på Esteban Chaves i det lange løb. Alejandro Valverde er stabiliteten selv i disse etapeløb, og selvom han svigtede lidt på den seneste stigning, hvor han virkede lidt overivrig, da Froome var blevet sat, så er han feltets hurtigste afslutter og mest stabile rytter. 

Valverde vinder pointtrøjen. Lille værdi

Odds 2,25 hos Bet365* er ikke meget, men jeg kan nu godt finde 46 % på, at han skal vinde trøjen, som han har vundet to gange tidligere

Der kan også være værdi i bjergtrøjen. I øjeblikket er Omar Fraile favoritten, fordi han har trøjen, men han har også bevist, at han ikke kan følge med, når de store favoritter rytter, og allerede på 11. etape kan den trøje være meget langt væk for ham. Men hvem skal man kigge efter?

Jeg tror, at man kan fange et fint odds på en klassementsrytter som for eksempel Fabio Aru til odds 11 hos Bet365*, men det er værd at huske på, at en klassementsrytter ikke har vundet bjergtrøjen i noget tid.

Aru vinder bjergtrøjen til odds 11. Måske værdi

Hvis man skal finde værdi på bjergtrøjen, tror jeg, at bedste bud er Fabio Aru. Spørgsmålet er, om odds 11 er helt godt nok.

Ingen værdi i top10 - og dog

Top10-markedet synes umiddelbart malket for værdi. Et enkelt interessant spil kunne måske være Bart de Clercq i top10 til odds 4 hos Bet365*, men jeg er ikke helt sikker på den. Han er lidt efter i klassementet, men der er omvendt også nogle af dem foran ham, som jeg forventer dumper ud, og samtidigt skifter terrænet over til bjergene, hvor han har været ret godt kørende på det sidste. Det er et lille langskud, men måske er det værd at gå efter.

Jeg står til rådighed, hvis du har nogle spørgsmål omkring årets Vuelta.