Der er 2 runder tilbage i gruppespillet i Champions League. Her gives et overblik over, hvordan de forskellige hold kan gå videre.
Denne artikel kigger på grupperne E til H, som spiller tirsdag. En artikel om de resterende grupper er på vej.
Gruppe E:
Hold | Kampe | Målscore | Point | Vinder gruppen | Går videre fra gruppen |
---|---|---|---|---|---|
Bayern | 4 | 11-1 | 12 | N/A | N/A |
AS Roma | 4 | 7-11 | 4 | N/A | 1,65 |
CSKA Moskva | 4 | 5-9 | 4 | N/A | 3,75 |
Man City | 4 | 4-6 | 2 | N/A | 5,50 |
CSKA Moskva – Roma
Man City – Bayern
Roma – Man City
Bayern – CSKA Moskva
I gruppe E har Bayern vundet gruppen, mens de 3 øvrige hold stadig kan nå at gå videre. Roma er videre med min. 4 point i de 2 sidste kampe uanset hvordan de kommer i hus. Slår de CSKA, men taber til Man City, så må sidstnævnte ikke vinde over Bayern. CSKA må i så fald ikke få point mod Bayern, hvis Roma taber til CSKA og vinder over Man City – hvis Roma taber med 5 mål eller 4-0 til CSKA, så vil de være ude alligevel.
Hvis CSKA skal videre, så må de ikke tabe til Roma. Spiller de uafgjort med Roma, så skal de samtidig få flere point end Roma i sidste runde, men spiller de kun uafgjort mod Bayern, så må Man City ikke vinde over både Bayern og Roma. Vinder CSKA med 5 mål eller 4-0 over Roma, så er de videre med ét point mod Bayern eller ved nederlag samtidig med, at Man City ikke vinder begge deres kampe. Vinder man mindre over Roma, så skal man have point mod Bayern, medmindre Roma ikke slår Man City, og englænderne ikke vinder begge deres kampe.
Man City har en chance for at gå videre med blot 3 point, men det er helt ude i teorien, da sejren skal komme over Roma, samtidig med at CSKA og Roma spiller uafgjort og CSKA taber til Bayern. I så fald vil både CSKA, Roma og Man City have 5 point både samlet og indbyrdes, men da Roma har en 5-1 sejr over CSKA, så kræver det en storsejr for Man City over Roma. Det sandsynlige er derfor, at der skal minimum 4 point til, men her kræver det samtidig, at CSKA og Roma spiller uafgjort, mens CSKA taber til Bayern. Får Man City til gengæld 6 point i de sidste 2 kampe, så må CSKA maksimalt få 3 point i deres 2 resterende kampe.
Gruppe F:
Hold | Kampe | Målscore | Point | Vinder gruppen | Går videre fra gruppen |
---|---|---|---|---|---|
PSG | 4 | 6-3 | 10 | N/A | |
Barcelona | 4 | 8-4 | 9 | N/A | |
Ajax | 4 | 3-7 | 2 | N/A | N/A |
APOEL | 4 | 1-4 | 1 | N/A | N/A |
Det resterende kampprogram:
PSG – Ajax
APOEL – Barcelona
Barcelona – PSG
Ajax - APOEL
I gruppe F er både PSG og Barcelona gået videre, mens de dog begge kan nå at løbe af sted med den samlede sejr i gruppen.
Gruppe G:
Hold | Kampe | Målscore | Point | Vinder gruppen | Går videre fra gruppen |
---|---|---|---|---|---|
Chelsea | 4 | 9-2 | 8 | ||
Schalke | 4 | 8-9 | 5 | 1,50 |
|
Sporting | 4 | 8-8 | 4 | 2,95 |
|
Maribor | 4 | 3-9 | 3 | 41,00 |
Det resterende kampprogram:
Schalke – Chelsea
Sporting – Maribor
Chelsea – Sporting
Maribor – Schalke
Alle hold kan stadig nå at vinde gruppen og gå videre fra gruppen. Chelsea er dog den store favorit, og de kan da også blot nøjes med at få point mod Sporting. Taber de til Sporting, så vil de være videre med sejr over Schalke eller uafgjort, såfremt de ikke spiller 0-0 eller Schalke henter Chelseas målscore ved 1-1. Taber Chelsea begge sine kampe, så er de videre, hvis Maribor ikke vinder begge deres kampe, eller hvis Sporting ikke slår Maribor (hvis Chelsea taber med 2 til Sporting, så vil de være ude såfremt Sporting og Maribor spiller uafgjort).
Schalke kan sikre sig videre avancement med en sejr over Chelsea, medmindre Maribor vinder begge kampe og Chelsea får point mod Sporting. Taber man til Chelsea, så skal Schalke have point mod Maribor. Vinder de så over Maribor, så må Sporting maksimalt få 3 point i deres kampe. Spiller Schalke derimod uafgjort med Maribor (samtidig med at man taber til Chelsea), så skal Sporting og Maribor spille uafgjort, mens Chelsea skal slå Sporting. Spiller Schalke til gengæld uafgjort mod Chelsea, så må man ikke tabe til Maribor. Hvis de så vinder over Maribor, så må Sporting ikke vinde begge deres kampe, mens man med uafgjort mod Maribor er videre, hvis Sporting og Maribor spiller uafgjort mens Chelsea slår Sporting.
Sporting er sikre på at gå videre fra gruppen med 2 sejre, mens de til gengæld skal bruge minimum 3 point for at have en chance for at gå videre, såfremt de 3 point kommer mod Maribor. Får Sporting 4 point og sejren kommer mod Maribor, så er de videre hvis Schalke maksimalt får 3 point i deres kampe. Får de 4 point hvor sejren kommer mod Chelsea, så er de videre hvis Schalke ikke vinder en kamp eller hvis Schalke slår Chelsea og får point mod Maribor samtidig med at Sporting vinder med 2 mål over Chelsea eller vinder 2-1, 3-2, 4-3 osv. Vinder Schalke over Chelsea og taber til Maribor, så vil Sporting ligeledes være videre.
Maribor kan selv afgøre deres skæbne med 2 sejre, mens de som minimum skal bruge 4 point for at kunne gå videre. Får de 4 point med en sejr over Schalke, så må hverken Schalke eller Sporting vinde over Chelsea, og får de 4 point med en sejr over Sporting, så Schalke som minimum ikke vinde over Chelsea. Får Schalke 1 point mod Chelsea, mens Sporting ikke vinder over Chelsea, så vil Maribor være videre, men hvis Sporting samtidig slår Chelsea, så vil både Schalke, Sporting og Maribor være på 7 point, hvor Maribor vil være den bedste indbyrdes.
Gruppe G:
Hold | Kampe | Målscore | Point | Vinder gruppen | Går videre fra gruppen |
---|---|---|---|---|---|
FC Porto | 4 | 12-3 | 10 | N/A | |
Shakthar | 4 | 14-2 | 8 | N/A | |
BATE | 4 | 2-19 | 3 | N/A | N/A |
Ath. Bilbao | 4 | 2-6 | 1 | N/A | N/A |
Det resterende kampprogram:
BATE – Porto
Shakthar – Ath. Bilbao
Porto – Shakthar
Ath. Bilbao – BATE
Porto er allerede videre fra gruppe H, mens Shakthar og BATE skal kæmpe om den sidste plads videre. Hvis BATE skal gå videre, så skal de vinde begge deres kampe, mens Shakthar skal tabe begge deres. Ved alle andre scenarier er Shakthar videre.