Majoren er tilbage med 2,5 ugers Counter Strike på topniveau. Det har potentiale til at blive en turnering, der vil blive talt om i lang tid med æren og en præmiepulje på $1.000.000 til vinderen. Counter Strike-fans i hele verden holder vejret og krydser fingrer for, at netop deres hold ender med at løfte trofæet! Læs M1xturs store optakt og få en udlægning af turneringen, holdene og hans tanker om hvert hold. Og smid endelig en kommentar, så vi kan få en god diskussion om spil og værdi.

Tiden er endelig kommet til årets anden Major. 24 hold fordelt på tre stadier skal kæmpe om en del af præmiepuljen på en million amerikanske dollars og æren af at have vundet den klart mest prestigefyldte turnering, man kan vinde i Counter Strike. Konkurrencen er hård, og vejen er lang, men samtlige hold vil give deres højre arm for at sejre i Berlin.

Siden Astralis vandt den seneste Major i februar/marts, har vi set en stor ændring i magtbalancen i toppen af verdensranglisten. Liquid har overtaget førstepladsen og i processen taget en Intel Grand Slam titel på rekord tid. Liquids forbandelse som toer hele sidste år er brudt, og førstepladser i seks ud af ni LAN-events taler et klart sprog. Liquid er favoritter, og der skal meget til for at slå dem.

Mens disse ord skrives, er de fleste hold på ferie, og spillerne får en velfortjent pause ovenpå et halvt år med utallige turneringer. Med i rygsækken fik in-game-leaderne og trænerne også en lille pakke fra Valve. Nemlig en drastisk ændring af Vertigo. Trappeområdet imod B-site er blevet tættere og derved sværere for T-siden at tilgå. Samtidig er elevatorskakten fjernet og byttet ud med en stige, der går fra ladder room på øvre midt til lower lige inden a-ramp. De to ændringer vil med stor sandsynlighed gøre Vertigo en smule mere lige og derved ikke så T-sidet, som vi før har oplevet. Det lader dog til at a-site stadig kan tages relativt nemt, og derfor må CT forsøge sig med de besværlige retakes.

Siden sidste Major har vi set et utal af opdateringer som den seneste Vertigo opdatering. Den største ændring siden sidste major (udover Vertigo) er dog AUG nerfet. Prisen røg tilbage til $3.300 i marts, og i juni nedsatte Valve AUG'ens fire rate og nøjagtighed uden zoom. Ændringerne har allerede ført til, at flere er gået tilbage til M4'eren, imens stadig mange lever videre med den nerfede AUG. Fireraten vil gøre det endnu svære at konkurrere imod den markant stærkere AK47, men zoom-funktionen tillader stadig at holde anderledes vinkler end M4'eren. 

Jeg ved ikke med jer, men jeg glæder mig uhyre meget til denne Major. De fleste af holdene har haft fin tid til at forberede, og vi kan nu endelig få at se, hvem der for alvor er stærkest, når man komme helt frisk og forberedt til en stor turnering!

Inden vi dykker ned i turneringsstrukturen og de forskellige hold, bør vi kigge på odds på de forskellige hold:

StarLadder Berlin 2019 Major Odds og Tips:

Herunder er et uddrag af de største hold, der deltager ved årets major. Personligt synes jeg, at 8,5 er flot på Na'Vi. De viste rigtig gode tegn med Boobl4 og viste, at de potentielt godt kunne slå Liquid i en BO3. Jeg er yderligere en smule overrasket over markedets placering af NRG under hold som G2 og FURIA. Begge er hold NRG i mit hoved burde slå både i en BO1 og BO3.

Hold øje med BetXperts forside, hvor der vil komme både ekspert- og brugertips på spændende spil med værdi. 

Udvalgte odds på vinderen af Starladder Berlin 2019: Bedste odds Bookmaker
Team Liquid  3,00
Astralis

3,75

Natus Vincere ​​​​8,50
Vitality 10,00
ENCE  14,00
FaZe Clan 15,00
Mousesports 21,00
G2 25,00
Furia 25,00
NRG 26,00
CR4ZY 35,00
North ​​​​40,00
NiP 40,00
MIBR 50,00
AVANGAR 60,00

Odds på Starladder er senest opdateret den 22. august kl. 15:50.

Turneringsstruktur

Majoren er delt op i tre stadier: The New Challengers Stage, The New Legends Stage og The New Champions Stage. Optakten her vil inkludere en beskrivelse af samtlige 24 hold i alle stadier, men vil løbende blive opdateret, som vi skrider frem.

Det hele starter i The New Challengers Stage, hvor fem hold allerede var kvalificeret. Egentlig burde det have været seks hold, men pga. holdændringer har Cloud9 mistet deres plads. De fem hold bliver så blandet med 11 hold, der har kvalificeret sig igennem de regionale Minors.

The New Challengers Stage (23.-26. august)

  • 16 hold deltager i Swiss System-formatet 
  • De otte bedste hold går videre til New Legends Stage
  • De otte dårligste hold ryger ud af Majoren
  • Eliminerings- og kvalifikationskampe er bedst af tre maps (BO3)
  • Alle andre kampe er bedst af et map (BO1)
  • Hold kvalificeret fra seneste major: Vitality, G2, Complexity, AVANGAR og HellRaisers
  • Hold kvalificeret fra Minorer: NRG, Furia, mousesports, North, CR4ZY, forZe, Grayhound, TYLOO, INTZ, Syman og DreamEaters

The New Legends Stage (28. august - 8. september)

  • 16 hold deltager i Swiss System-formatet
    • Otte hold allerede kvalificeret fra sidste major: Liquid, Astralis, ENCE, FaZe, Natus Vincere, NiP, MiBR, Renegades
    • De otte bedste hold fra The New Challengers Stage
  • De otte bedste hold går videre til New Champions Stage
  • De otte dårligste hold ryger ud af Majoren
  • Eliminerings- og kvalifikationskampe er BO3
  • Alle andre kampe er BO1

The New Champions Stage (28. februar - 3. marts)

  • Otte hold fra The New Legends Stage
  • Vind eller forsvind-kampe
  • Samtlige kampe er BO3

Holdgennemgang

Herunder følger en gennemgang af de 24 hold med et udlæg af deres form og generelle styrker og svagheder. Vi starter med de hold, vi først skal se i aktion i The New Challenger Stadiet, og derefter kigger vi på holdene, der venter i The New Legends Stadiet.

Det er ikke min forventning, at man læser alle holdene igennem, men det er mit håb, at I kan bruge min lille note til hvert hold som en slags opslagsværk, når I sidder og overvejer, hvad der skal spilles på.

Flere steder, hvor jeg nævner et specifikt holds styrke på et specifikt map, vil jeg i parentes notere,  hvor mange gange holdet har spillet det specifikke map samt holdets sejrsprocent. Da der er mange hold at dække, vil ikke alle være lige velbeskrevet, men jeg vil knytte et par ord til hvert hold.

The New Challengers:

Vitality

Spillere: NBK- - RpK - apEX - ALEX - ZywOo

Placering på HLTVs verdensrangliste: 2

Vitality har været imponerende i foråret og sommeren med turneringssejrer i cs_summit 4, ECS Sæson 7 Finalen og ydeligere en andenplads ved ESL One Cologne og en tredjeplads til IEM Chicago. Det er kun pga. Liquids fantastiske halvår, at Vitality ikke har løftet nogle af årets mest prestigefyldte trofæer. Siden beslutningen om at lade ALEX kalde på T-siden og NBK- på CT-siden har Vitality set uhyre stærke ud og har derfor arbejdet sig op på 2. pladsen på HLTVs verdensranglisten. Her har de befundet sig i lidt over en måned nu og vil helt sikkert komme ind til denne Major med en motivation om ikke kun at nå til The New Legends stadiet eller The New Champions Stadiet, men at gå hele vejen og vinde turneringen.

Vitality har haft lidt at se til i ugerne op imod Majoren. Både Vertigo og Train er maps, de sjældent spiller, men til gengæld er de stærke på de resterende fem maps. I forhold til Liquid er det ikke et problem, da de har Train som perma-ban, men Vitality vil stå en smule udsat mod hold med styrker på både Train og Vertigo. Der er en god chance for, at Vitality har trænet enten Vertigo eller Train i løbet af deres bootcamp inden majoren, så det vil være værd at holde øje med deres første par veto-processer.

Hold øje med: Vitality kan have langsomme starter. De har tabt åbningskampe både ved IEM Chicago, ESL One Cologne, DreamHack Masters Dallas og Majoren i Katowice.

NRG

Spillere: stanislaw - tarik - Brezhe - Ethan - CeRq

Placering på HLTVs verdensrangliste: 5

NRG skiftede i starten af juni deres IGL daps ud med Stanislaw fra Complexity i håbet om endelig at bryde ind i top 5 og blive der. NRG viste rigtig fine takter ved ESL One Cologne, men var uheldige at løbe ind i både Liquid og Vitality tidligt. BLAST Pro i Los Angeles blev brugt til at teste nye ting af og som en pre Major bootcamp med stanislaw. Minoren var intet problem for NRG, der gik igennem uden at tabe et eneste map. Med tarik som stanislaws højre hånd (han kalder sporadisk) vil NRG bruge bootcampen på at få styr på deres lidt vaklende CT-sider. Stanislaw selv har udtalt, at holdet skal bruge tid på finde kemien og få hans spillestil helt på plads. Fortsætter stanislaw med den spillestil, han tidligere har praktiseret, kan vi få et mere langsomt og metodisk NRG at se. Med de store unge talenter Brezhe, Ethan og CeRq og en tidligere Majorvinder tarik er spillerne der. Nu skal NRG bare have det konverteret til de resultater, de har ventet så længe på.

Med en ellers relativt god map pool står kun Vertigo ud som et perma-ban. På trods af at de har spillet Overpass ​​​​​​ en del (9 gange - sejrsprocent: 33,3), bør de også kigge på nye setup på dette. Specielt hvis de har forventninger om at udfordre Liquid i en BO3.

G2

Spillere: JaCkz - shox - kennyS - AmaNEk - Lucky

Placering på HLTVs verdensrangliste: 8

G2 har siden det sene efterår og i løbet af sommeren vist ganske fine takter. Om det skyldes presset over ikke længere at være det højst rangerede franske hold, eller blot at samarbejdet mellem shox og AmaNEk som dual-IGL er blevet forfinet, vides ikke, men ikke desto mindre er G2 igen at finde i top 10. G2 formåede at spille sig i kvartfinalen ved DreamHack Dallas, hvor de måtte se sig slået af et (på det tidspunkt) brandvarmt FURIA hold. Kvartfinalen blev derefter skiftet til en finaleplads i ESL Pro League Season 9 Finalerne, hvor de dog måtte se sig slået 3-1 i en ellers tæt finale (undtagen Overpass selvfølgelig).

KennyS er stadig holdets ubestridte stjerne, og spiller han ikke godt, har G2 det svært. AmaNEk har set en stigning i form de seneste tre måneder, men med et ansvar som én af to IGL'er er det ikke ham, man vil lægge ansvaret for frags på. Lucky derimod har haft et svært halvår og skal virkelig spille sig op, hvis G2 vil klare sig igennem Majoren med succes. G2 er et lidt specielt hold, da der ikke er et map, man definitivt kan sige er deres bedste. Mirage (0, 0) er pt. deres perma-ban, hvorimod Dust2 (13 gange - sejrsprocent: 61,5), Inferno (11 gange - sejrsprocent: 54,5) og Train (11 gange - sejrsprocent: 63,6) er de maps, de ynder at spille mest.

Hold øje med: G2 har ofte haft problemer med det mentale spil. Imod hold, der er stærke til at neutralisere modstanderholdets AWP'er, kan kennyS ende med at blive uhyre frustreret.

mousesports

Spillere: karrigan - chrisJ - woxic - frozen - ropz

Placering på HLTVs verdensrangliste: 10

Mousesports er i mit hoved et af de meste interessante hold at følge med i ved denne Major. Med den erfarne danske IGL, karrigan, ved roret og den lige så erfarne ChrisJ som højre hånd har mousesports skabt et hold med uhyre meget talent. Med den kun 20-årige woxic på AWP'en og de to unge kæmpe talenter frozen (17) og ropz (19) skal de to gamle hoveder formå at få styr på nervøsitet og iver og skabe et tophold. I foråret og sommeren er det blevet til en 5.-6. plads ved IEM Sydney, 1. plads ved DreamHack Open Tours, 3. plads ved ESL Pro League Season 9 finalerne og seneste en 7.-8. plads ved ESL One Cologne. I mit hoved ganske fine præstationer for et nyopstartet hold, men mousesports vil helt sikkert ikke være tilfredse med mindre end slutspillet The New Champions Stadiet ved denne Major.

Ser man på mousesports map pool, står de ganske stærkt. De seneste seks måneder på LAN har holdet været igennem samtlige maps og holder en sejrsstatistik over 50 % samlet set. Stærkest er de dog på Inferno (12 gange - sejrsprocent: 75), Mirage (10 gange - sejrsprocent: 90) og Train (11 gange - sejrsprocent: 72,7). At mousesports kan  smide veto på modstanderholdets bedste map uden at stå tilbage med et svagt map er en uhyre stor fordel og kan komme dem til hjælps specielt imod de små og svagere hold.

Problemet for holdet kan dog blive de unge spilleres nervøsitet. Specielt frozen kan blive ramt, da dette vil være hans første major, og han før har vist tendens til at spille skidt i de første par kamp ved store events. Det kan være nervøsiteten, der spiller ind.

Hold øje med: Det vil helt sikkert være værd at prøve at forudsige veto-processen i mousesports kampe imod de små hold. Imod de rette hold kan vi kigge på meget ensidede sejre.

FURIA

Spillere: arT - yuurih - VINI - KSCERATO - ableJ

Placering på HLTVs verdensrangliste: 9

FURIA har siden januar arbejdet sig op fra nummer 50 i verden til et peak som nummer 5. Det kommer efter en række af imponerende bedrifter som fx. en andenplads ved DreamHack Open Rio, en tredjeplads i DreamHack Masters Dallas og en andenplads ved ECS Season 7 Finalerne. FURIA var derimod ikke specielt inspirerende ved årets ESL One Cologne, hvor det blev til nederlag til NRG og Na'Vi og blot en enkelt sejr over et tandløst Renegades.

FURIA spiller hurtigt og hyper agressivt. Det har været en stil, som ikke er så udbredt på Tier 1 og til dels Tier 2 CS-scenen, så mange af de store hold blev taget med bukserne om anklerne. I mit hoved er FURIA nødt til at komme med noget nyt og innovativt. Ikke nødvendigvis en ændring i deres tilgang, men med en kæmpe pose af nye strats. Før april/maj var der ikke mange, der betragtede FURIA som et hold, man skal holde øje med, og det talte til deres fordel med den spillestil, de har. De fleste hold kender dem nu og vil komme velforberedte og vide præcis, hvad de skal gøre for at antistrate FURIAs offensive spillestil. Flere af de helt store holds IGL'er har dog udtalt, at man skal have spillet imod FURIA, før man for alvor forstår, hvor gode og svære de egentligt er at spille imod.

Hold øje med: FURIA kan få det svært imod hold, der kender dem. De vil til gengæld stadig have et lille overraskelsesmoment imod de resterende hold.

North

Spillere: aizy - Kjaerbye - JUGi - gade - valde

Placering på HLTVs verdensrangliste: 12

North formåede lige akurart ikke at kvalificere sig til Majoren igennem den europæiske Minor, og alle, der fulgte med sidste år, holdt vejret, inden North startede årets anden Minor Play-In. Sidste år glibbede Majoren efter nederlag til ViCi og jeg indrømmer gerne, at jeg havde en bange anelse om, at det ville ske igen. Men med tre ud af fire hold videre til Majoren kunne det næsten ikke gå galt, og Valdes drenge klarede sig igennem nåleøjet med en overbevisende sejr over MVP PK. Herfra bliver det så spændende, om North kan klare sig videre. Som et af de hold, der vil være blandt favoritterne til at gå videre, ligger bolden på Norths side. 

Om North gælder den gode gamle kliche: Deres største fjende er dem selv. The New Challenger Stadiet er sprængfyldt med hold, der har "upset potential", og North er et af de hold, der svinger så meget i niveau, at de nemt kan smide et dumt map eller to til et meget lavere rangeret hold. Specielt hold, der kommer med stærke T-sider, kan blive Norths største problem, idet North er meget afhængige af at vinde langt størstedelen af deres maps på CT. Så gode som deres CT-sider er, så dårlige er deres T-side også. Vi kan håbe, at de danske drenge har trænet røven ud af bukserne på deres T-side, og at vi får to danske hold i The New Legends Stadiet.

CR4ZY

Spillere: huNter - LETN1 - nexa - ottoNd - EspiranTo

Placering på HLTVs verdensrangliste: 17

"Valiance is dead [...] its time to go CR4ZY" var meldingen fra organisationen, da de i juni valgte at rebrande sig selv. På spillerfronten var der dog ingen ændringer, og den eneste forbedring er et ryk fra nummer 17 i verden til nummer 16. Som hold ligger CR4ZY pt. i et akavat mellemstadie, hvor de er gode nok til at slå de fleste Tier 2 hold og kan spille op med nogle af top 10 holdene, men stadig ikke er gode nok til at få invitationer til de store turneringer. Det betyder derfor, at meget af CR4ZYs sæson går med kvalifikationer. Ved årets Minor formåede de at slå fnatic og North (de tabte dog også en enkelt til North). CR4ZY er et af de hold, der på en heldig dag vil kunne slå alle hold i The New Challenger Stadiet, men som på en dårlig dag også kan blive rullet af samtlige hold. 

Holdets store stjerne er uden tvivl huNter, og han skal spille godt, for at holdet kan præstere. Den kun 18-årige EspiranTo er inde i en god formkurve, som forhåbentlig kan udligne ottoNds fald i form siden februar. Alt den snak om form kommer dog ud af en masse online kampe. LAN er noget andet, og det bliver spændende at se, hvordan CR4ZYs spillere håndterer den helt store scene. Både online og LAN er holdet ubesejret på Mirage (5 gange - sejrsprocent: 100) og Vertigo (4 gange - sejrsprocent: 100). De har til gengæld ikke rørt Overpass i over seks måneder og har ikke set gode ud på Train (7 gange - sejrsprocent: 42,9) og Inferno (5 gange - sejrsprocent: 20).

forZe

Spillere: facecraack - almazer - FL1T - xsepower - Jerry

Placering på HLTVs verdensrangliste: 21

forZe kom for første gang nogensinde ind i top 30 tilbage i januar. Her har de formået at holde sig det meste af året og vil nu have som mål at arbejde sig op i top 20. Kendt som et hold, der mest holdt sig til online CS, er de begyndt at vise bedre takter ved diverse LAN arrangementer. Ved CIS Minoren så vi for alvor, hvad forZe har at byde på, da de gik igennem med med sejr i syv ud af syv maps. Givetvis er CIS regionen ikke vildt stærk, men alligevel en imponerende bedrift. Specielt xsepower har været i imponerende form igennem foråret og sommeren og er helt sikkert på listen over spændende spillere at holde øje med i løbet af Majoren.

I mit hoved er forZe styrkemæssigt et af de hold, der med lidt god vind i sejlene kan overraske og booke en plads i New Legends Stadiet. De er et upset, der bare venter på at ske! Der er blot én ting, der for alvor taler imod forZe, og det er mangel på sommerferie. De fleste hold har holdt pause hen over sommeren, men forZe har haft travlt med at spille kvalifikation til henholdsvis ESL One New York og BLAST Pro Moskva. forZe står derfor med et svært valg efter sidste kamp d. 11/8; ferie eller bootcamp op til Majoren. 

Hold øje med: forZe vil være en ubekendt faktor for mange af holdene, og der er en god chance for, at de kan spille tæt op med en stor andel af holdene i New Challenger Stadiet.

Grayhound

Spillere: Sico - ddexter - erkaSt - malta - DickStacy

Placering på HLTVs verdensrangliste: 23

Grayhound er udover Renegades Australiens helt store håb. Efter fuldstændig dominans i den lokale region er det nu tid til at vise, at de kan følge med resten af verden. Efter et relativt uimponerende ESL Pro League Finals, hvor kun en tæt 13-16 imod G2 var spændende, viste de ved den asiatiske Minor, at de stadig er de klart stærkeste derfray. Der er altid en mulighed for en overraskende sejr over et af de lidt større hold, men ellers ligger Grayhound midt i det relativt store felt, der skal kæmpe om to-tre pladser i New Legends stadiet. De vigtigste kampe kan blive imod hold som FURIA, CR4ZY, AVANGAR, forZe og HellRaisers, som alle vil være i det tætpakkede midterfelt.

Grayhound kommer med en relativt dyb map pool, hvor kun Vertigo står ud som et klart perma-ban. Med høje sejrsprocenter på samtlige af de andre maps er det nemt at tro, de vil være favoritter mod mange af de andre hold. Problemet er blot, at Grayhound nu i noget tid,har været det klart bedste hold i en region, der ikke er noget i nærheden af EU- og NA-niveauet. Grayhound kan have brugt det lidt "nemme" felt til scrims og virkelig komme med en dyb strat bog, men Grayhound kan også blive overvældet af det markant højere niveau ved Majoren.

Hold øje med: Map-statistik inden kampen. Bliv ikke forblændet af de høje statistikker. Brug dem som indikation, men husk på, at sejrene kom imod markant svagere hold.

Complexity

Spillere: ShahZaM - dephh - Rickeh - SicK - oBo

Placering på HLTVs verdensrangliste: 27

Tilbage i starten af juni mistede Complexity deres IGL stanislaw til NRG, og dephh. På samme tid valgte Complexity at hente et af USAs største talenter i den kun 16-årige oBo. Problemet er dog, at vi ikke rigtig har set Complexity i kamp siden de to skift. Det er blot blevet til to mislykkede kvalifikationer i slutningen af juni. Det er derfor også svært at sige, hvordan Complexity vil spille, når de kommer ind til Majoren.

Complexity har haft lang tid til at forberede sig, og det vil de få brug for. Holdet så svage ud i de indledende kvalifikationer til IEM Chicago og ESL New York. Hvordan dephh planlægger, at holdet skal spille, er svært at sige noget om, men hvis ikke det er inspirerende, kan vi altid nyde at se det unge talent oBo prøve sig af på den største scene i CS:GO.

AVANGAR

Spillere: AdreN - SANJI - buster - qikert - jame

Placering på HLTVs verdensrangliste: 26

AVANGAR signede i slutningen af juni den erfarne Majorvinder AdreN, efter han skiftede fra FaZe Clan. Håbet for AVANGAR er, at det kan bygge ovenpå, hvad der var har været et ganske fint forår. AdreN har dog været alt andet end imponerende på trods af forskellen i niveauet fra modstanderne i FaZe. Formkurven peger dog stadig nedad, og på to måneder gik AVANGAR fra deres højeste placering nogensinde på 13. pladsen til at glide ud af top 30. AVANGAR har for ganske nylig vundet en plads i showkampen inden BLAST Pro Moskva. jame er AVANGARs es. Han har flere gange været oppe at vende som én af de bedste CIS-baserede spillere (set bort fra stort set hele Na'Vi selvfølgelig), og hans spil med AWP'en er ganske imponerende. Hvis ikke AdreN kommer i omdrejninger, er AVANGAR uhyre afhængige af jame!

AVANGAR kommer med en relativt svag map pool. Nuke er et perma-ban, og Mirage (13 gange - sejrsprocent: 38,5) og Overpass (11 gange - sejrsprocent: 45,5) er svage. AVANGAR er også først gået på ferie d. 11/8, så der har ikke været meget tid til at forbedre deres map pool, medmindre de dropper ferien og derved kan være i fare for at være udkørte til Majoren.

HellRaisers

Spillere: ANGE1 - oskar - loWel - ISSAA - nukkye

Placering på HLTVs verdensrangliste: 29

I april fik HellRaisers endelig deres line-up på plads efter et større skifte. ANGE1 og ISSAA står tilbage som de eneste konstanter og skal nu formå at skabe succes med oskar (skiftet fra mousesports), loWel (skiftet fra Moviestar Riders) og nukkye (skiftet fra NoChance). Holdet har ikke haft meget succes indtil nu i 2019, der har givet en 2. plads ved WePlay! Forge of Masters Season 1 Finalerne. Her vandt man to gange over Vega Squadron og tabte to gange til AVANGAR. 

Min umiddelbare vurdering er, at HellRaisers er i seriøs fare for at gå 0-3 i The New Challenger Stadiet, medmindre de for alvor ændrer deres spil i løbet af pausen og i tiden op til Majoren. Ja, de tog et map på Liquid til ESL Pro League Sæson 9 Finalerne, men har ellers tabt til hold, man før det nye line-up ville sige, HellRaisers burde slå. De vil med garanti have en forventning om at komme videre fra Challenger stadiet, men HellRaisers har blandt andet tabt fire af fire maps imod et hold som forZe, som de skal kæmpe direkte med om de pladser, der ikke tages af de store favoritter.

INTZ

Spillere: kNgV- - xand - destiny - yeL - chelo

Placering på HLTVs verdensrangliste: 30

Årets Major er på ingen måde i mangel på Brasilianske hold. MiBR venter allerede i New Legends stadiet, FURIA kæmper med i New Challenger, og INTZ har også formået at få skrabet sig med - man kan vel kalde det at kvalificere sig med røven i vandskorpen. INTZ er nemlig kun med, fordi der i år er tre hold fra Minor Play-in, der skal med til Majoren, hvilket sker som konsekvens af, at Cloud9 mistede deres automatiske plads. På trods af at de egentligt viste gode takter i starten af Minoren, hvor de bl.a. slog FURIA, måtte de se sig slået af henholdsvist NRG og FURIA om de direkte pladser fra Minoren. I Play-In tabte de til Dreameaters, men formåede at slå MVP PK og sikre en plads ved Majoren.

Én af de ting, der kan blive definerende for INTZ ved denne Major, er stjernespilleren kNgV-s mentale stadie. Flere medier har hen over sommeren raporteret om et muligt skifte fra INTZ til MiBR. Siden rygterne har svirret, har hans spil ikke være helt så dominerende, som før coldzera bad om at komme på bænken hos MiBR, og rygterne om hans skifte til MIBR startede. 

Ellers er INTZ et af de hold, der virkelig skal bringe deres A-game for at kunne følge med, men ellers ligner de ikke et hold, der bør volde de store hold store problemer.

TYLOO

Spillere: summer - BnTeT - AttackeR - somebody - Freeman

Placering på HLTVs verdensrangliste: 31

I juni valgte TYLOO at bænke xccurate og i stedet hente Freeman hos rivalerne ViCi. Freeman er hoppet direkte ind som holdets nye AWP'er og har skabt en mere agressiv spillestil for TYLOO. Med Freeman kommer - ifølge IGL BnTeT - også en mere struktureret tilgang til CT-siden. TYLOO viste ganske fine takter til Minoren, hvor de sikrede sig en 2. plads og kun smed to maps til Grayhound og ellers vandt resten af kampene overbevisende. 

En realtivt svag map pool, hvor Nuke (1 gange - sejrsprocent: 0) og Vertigo (2 gange - sejrsprocent: 0) er maps, de helst vil undgå, gør ikke tingene nemmere. TYLOO er til gengæld rimelig stærke på Dust2 (8 gange - sejrsprocent: 87,5) og Mirage (15 gange - sejrsprocent: 80) og vil potentielt kunne følge med de mellemliggende hold herpå.

Hold øje med: Veto-processen i deres kampe. Skal de op imod hold, der har Vertigo eller Nuke som perma-ban, kan TYLOO have en chance for i det mindste at hive en del runder hjem.

DreamEaters

Spillere: Kinqie - svyat - Kradd - speed4k - Forester

Placering på HLTVs verdensrangliste: 36

DreamEaters vil for mange være et stort, ubekvemt spørgsmåltegn. Undertegnede inkluderet. Et hold, der tilbage i april var nede at ramme nummer 108 i verden, ramte nummer 60 i maj og var nede på nummer 98 igen i juli. Nu er de så rykket tæt på top tre efter imponerende spil ved CIS Minoren og Minor Play-in. Sejrer over bl.a. Spirit og INTZ sikrede pladsen ved årets Major og et label som turneringens nok største underdog. 

Jeg vil ikke sidde og gøre mig klog på DreamEaters, for jeg har desværre ikke for alvor set dem i kamp. Ud fra diverse statistikker ser det dog ud, som om holdet står uden nogen decideret stjerne. Holdets spillere ligger derimod nogenlunde tæt i gennemsnitslig rating over de seneste tre måneder. I forhold til map pool er nuke er perma-ban, og de har blot spillet Vertigo to gange i de sidste seks måneder.

Umiddelbart virker DreamEaters som et hold der kommer ind til turneringen uden noget at tabe og med alt at vinde. Det kan sagtens være den faktor, der giver dem en lille smule kant imod nogen af de mellemrangerede hold. Måske DreamEaters bliver årets overraskelse?

Syman

Spillere: t0rick - Raamz1k - neaLaN - Keoz - Perfecto 

Placering på HLTVs verdensrangliste: 44

Syman er endnu et hold, der ikke er specielt kendt, selv for de garvede CS-fans.  De eksploderede fra nummer 112 i verden til nummer 40, efter de sikrede sig direkte kvalifikation til Majoren med en andenplads i CIS Minoren. Med Major-debut og titlen som det hold ved Majoren med lavest gennemsnitsalder vil der med stor sandsynlighed være nerver på hos det Østeruopæiske hold. 

Som et typisk lavtrangeret, østeuropæisk hold spiller de spontant og ustruktureret og er afhængige af individuelle præstationer. Med en titel som kæmpe underdog kan de måske lave en overraskelse eller to, men de kan komme til at få det rigtig svært imod de store hold, da de spiller på et niveau, syman på ingen måde er vant til at spille på!

The New Legends:

Team Liquid

Spillere: nitr0 - NAF - EliGE - Stewie2K - Twistzz

Placering på HLTVs verdensrangliste: 1

Alle, der har læst med hertil, ved med stor sandsynlighed noget om CS. Og hvis man følger bare lidt med, ved man, hvem Team Liquid er. Siden IEM Sydney i slutningen af april har Liquid været stort set urørlig. Med sejre i IEM Sydney, DreamHack Master Dallas, ESL Pro League Season 9 Finalerne, ESL One Cologne, BLAST Pro Series Los Angeles og IEM Chicago har Liquid vundet stort set alt, hvad der er at vinde. Efter at de har vundet Intel Grand Slam sæson 2 mangler stadig én ting i Liquids trofæskab - et majortrofæ. Med et sådant kan dette Liquid-hold med rette sige, at de er iblandt de bedste nogensinde.

Mem hvad gør Liquid så gode? I mit hoved er det en blanding af udførligt teamplay og ekstremt højt individuelt niveau. Holdet står uden S1mple eller ZywOo til at agere hard carry, men alligevel hiver spillerne på skift ekstremt højre ratings hjem. Stort set alle spillerne nåede et uhyre højt peak lige inden pausen, og på det niveau kunne næsten ingen følge med. Det store spørgsmål er så, hvordan Liquid kommer ud af pausen. De er holdet, alle vil slå, og hold som Astralis, Vitality og ENCE vil uden tvivl bruge uhyrer mængder tid på forberedelse mod dem. 

Train er Liquids eneste svaghed og vil med næsten 100 % sandsynlighed være deres første veto igennem hele turneringen. Med sejrsprocenter på 70 eller over på samtlige af de resterende maps ser det ikke godt ud for modstanderne.

Astralis

Spillere: Magisk - dev1ce - Xyp9x - dupreeh - gla1ve

Placering på HLTVs verdensrangliste: 3

Astralis startede året som forventet. De vandt Majoren i Katowice overlegent og tog yderligere trofæet ved BLAST Pro Sao Paulo. Siden er det dog gået ned ad bakke for Astralis, og for første gange siden tilføjelsen af Magisk røg Astralis i juni ud af en turnering med BO3 ved ECS Season 7 Finalerne. Efter en god start ved ESL One Cologne var troen tilbage på Astralis. Et uhyre velspillende Vitality stod dog i vejen i semifinalen og viste sig som et hold, der endelig kan slå Astralis. Nu er det så Liquid, der sætter den nye standard, og det blive spændende at se, hvordan Astralis håndterer den nye position ved denne Major.

Astralis har spillet samtlige maps i løbet af de seneste seks måneder på LAN. Mirage (4 gange - sejrsprocent: 50) og Vertigo (2 gange - sejrsprocent: 50) er ikke deres stærkeste maps, men til gengæld er Astralis stadig uhyre stærke på Nuke og Inferno. Bare fordi deres sejrsrækker er slut, betyder det ikke, at de ikke længere er blandt verdens bedste på netop de to maps. 

Jeg tror, Astralis vil komme flyvende med alt, hvad de har, fra start af for at vise, at de stadig er verdens bedste. Astralis' styrke i 2018 lå meget i deres effektive forberedelse, og det kan sagtens være her, Astralis kom til at hvile på laurbærene. Nu har de så haft sommeren til at genfinde sig selv og kun én ting vil være acceptabelt for holdet, 3. major i streg. Én ting, der taler imod, kan dog være tumulten omkring salget af Astralis Group fra RFRSH.

ENCE

Spillere: allu - Aerial - xseveN - Aleksib - sergej

Placering på HLTVs verdensrangliste: 4

Finnerne fra ENCE har haft et ganske godt forår og en god sommer. De fik en sejr ved BLAST Pro Madrid, hvor de bl.a. stoppede Astralis lange sejrsrække på Nuke. En andenplads ved DreamHack Dallas blev efterfulgt af et skuffende ESL One Cologne. Senest blev det til en andenplads ved IEM Chicago, hvor Liquid endnu engang stod i vejen i en finale. ENCE ligner et hold, der endnu en gang kan klare sig fint, men de har haft uhyre store problemer med både Liquid og Vitality, som begge ligner hold, der kan gå hele vejen til finalen. Med hold som NiP, Renegades og MiBR (der spiller med stand-in, læs senere) og senere otte hold fra The New Challenger Stadiet er der en ganske fin chance for, at ENCE kan sikre sig en plads i slutspillet. Med lidt held kan ENCE undgå Vitalty og Liquid inden semifinalen, men ENCE skal for alvor komme med noget nyt for at nå en potentiel finale.

Det store problem, som ENCE skal arbejde på over ferien og i en potentiel bootcamp op til Majoren, er deres map pool. De overraskede alle med imponerende team play, men uden en ordentlig map pool kan de få det svært. Vertigo er deres perma-ban, men yderligere er Inferno (12 gange - sejrsprocent: 33,3), Overpass (14 gange - sejrsprocent: 42,9) og Dust2 (14 gange - sejrsprocent: 42,9) ikke maps, ENCE har god statistik på. Til gengæld er ENCE sammen med Astralis nok turneringens stærkeste på Nuke (16 gange - sejrsprocent: 81,2) og blandt de allerbedste på Train (17, 82,4). 

Hold øje med: ENCE kan slå næsten alle holdene på Nuke og Train, så hold øje med minimum et-maps sejr over nogle af de højere rangerede hold. Eller o2,5 maps imod hold som Liquid og Astralis.

Natus Vincere (Na'Vi)

Spillere: Zeus - flamie - s1mple - electronic - Boombl4

Placering på HLTVs verdensrangliste: 6

Na'Vi med den nye tilføjelse Boombl4 luftede for første gang i to måneder formen ved årets ESL One Cologne. Her viste de, at de på ingen måde er blevet dårligere af den tilføjelse! Na'Vi nåede en semi-finale, hvor de altdominerende Liquid stod i vejen. Det skal dog ikke glemmes, at Na'Vi i teorien kunne have slået Liquid i den første BO3, de spillede ved turneringen. Kun et forsøg på et knife kill fra S1mple gjorde, at de tabte Dust2 i første map efterfulgt af en sejr til Na'Vi på Overpass. Havde s1mple gjort som han burde, kunne det have været en 2-0 til Na'Vi. Boombl4 er hevet ind for at have mere firepower og som Zeus' højre hånd som IGL. Ved ESL One Cologne lavede Boombl4 nogle dumme fejl, som ofte bestod i, at han blev for aggressiv i sin tilgang. Det satte Na'Vi i nogle lidt akavede situationer, som s1mple heldigvis ofte kunne redde med et clucth. 

Ved ESL One Cologne kom Na'Vi igennem samtlige maps bortset fra Vertigo, som de kun har spillet én enkelt gang imod Heroic i slutningen af maj, et map de tabte 16-9. Mirage (16 gange - sejrsprocent: 68,8), Inferno (12 gange - sejrsprocent: 75), Train (9 gange - sejrsprocent: 77,8) og Nuke (6 gange - sejrsprocent: 66,7) er de maps, Na'Vi har højest sejrsprocent på, men Dust2 (15 gange - sejrsprocent: 46,7) og Overpass (11 gange - sejrsprocent: 36,4) hører blandt de maps, Na'Vi spiller mest. 

Kan Na'Vi få lidt mere struktur på deres spil, og fortsætter s1mple med at fragge, som kun han kan, er Na'Vi helt sikkert med i puljen af hold, der kan vinde årets anden Major. Boombl4 fejl kan tilskrives nervøsitet over den første store LAN med Na'Vi, men de fejl kan ikke tillades ved Majoren. Jeg tror, de vil have brugt meget tid på at få styr på de små fejl, og ud fra s1mples twitch streams er han bedre end nogensinde! Han har fået en uges ban fra twitch for upassende sprogbrug, så måske han kommer til at bruge den ekstra tid, han ikke streamer, på at træne for alvor! 

FaZe

Spillere: NEO - olofmeister - GuardiaN - NiKo - rain

Placering på HLTVs verdensrangliste: 7

FaZe Clan kæmper stadig med for alvor at finde stabilitet i deres roster, og denne Major må være den, der definerer holdets fremtid. Hvis ikke de som minimum kommer med i slutspillet, må det nødvendigvis resultere i stor udskiftning. Samtlige spillere - undtagen NiKo - må have en smule sved på panden over, hvem der kan blive skiftet ud efter det næste dårlige resultat. Specielt nu, hvor verdens tidligere bedste spiller, coldzera, står uden hold og bare venter på at spille med NiKo. Spørgsmålet er, om presset herfra vil motivere eller presse spillerne til endelig at vise de evner, vi så for et par år tilbage.

FaZe har en svag map pool. Kun tre maps; Nuke (6 gange - sejrsprocent: 66,7), Dust2 (7 gange - sejrsprocent: 57,1) og Vertigo (2 gange - sejrsprocent: 50) står med sejrsprocent over 50. Yderligere har FaZe set specielt dårlige ud på Inferno (6 gange - sejrsprocent: 33,3), Mirage (5 gange - sejrsprocent: 40) og Train (5 gange - sejrsprocent: 40). Overpass er kun spillet én gang, og den kamp bød på nederlag til NRG. FaZe skal for alvor have haft en god sommer og have udviklet sig som hold for at have en chance i årets anden Major.

NiP

Spillere: f0rest - GeT_RiGhT - Lekr0 - REZ - Golden

Placering på HLTVs verdensrangliste: 11

NiP har deltaget i følgende turneringer i løbet af 2019: IEM Majoren i Katowice, StarSeries i-League Sæson 7, DreamHack Dallas, ESC Sæson 7 Finalerner og ESL One Cologne. Alt det samt BLAST Pro i Sao Paulo og Madrid. Bedste placering: en tredje plads i Madrid... Det er vidst safe to say, at NiP ikke har haft det bedste 2019, og det kan ses på deres placering på verdensranglisten, hvor de er gået fra nummer 6 til nummer 14 og nu til 11. pladsen. Blot to ud af syv maps, Nuke (14 gange - sejrsprocent: 57,1) og Train (8 gange - sejrsprocent: 50), har sejrsprocent på 50 eller over.

Vertigo er et perma-ban, men med den form, NiP er i, skal de virkelig oppe sig, hvis de vil videre til slutspillet. Det hjælper ikke på den dårlige form, at stjernespilleren f0rest har fået et barn i slut juli. f0rest er professionel og vil helt sikkert stadig være i topform, men hans fokus vil helt sikkert have været på barnet i stedet for CS i løbet af sommeren.

Yderligere er NiP tvunget til at spille Majoren med Golden i stedet for Plopski. Det skyldes, at Plopski kvalificerede sig til Minoren med Ancient og derfor ikke må spille for et andet hold end Ancient.

MIBR

Spillere: FalleN - zews - fer - LUCAS1 - TACO

Placering på HLTVs verdensrangliste: 13

MiBR har på ingen måde haft en nem sommer. Blot én uge inde i juli bad holdets store stjerne coldzera om at blive sat på bænken, imens han leder efter nye udfordringer. I starten meldte MIBR ud, at coldzera ville spille med ved BLAST Pro LA og IEM Chicago, men ikke ved årets anden major. Det efterlod MIBR i en træls situation, da de grundet Major-reglerne ikke måtte spille med en stand-in og derfor var tvunget til at spille med en bænket cold. Reglerne for Majoren blev dog ændret, og MIBR valgte med øjeblikkelig virkning at spille med træneren zews og bænke coldzera, så han ikke ville deltage i turneringer fremover.

Det startede godt ud for MIBR med en sejr over Renegades i LA (dog på ingen måde pga. zews - han spillede dårligt). Herefter en uafgjort imod Cloud9, efterfulgt af et nederlag. MIBR så ringere ud end før, og specielt zews så svag ud. I Chicago så det ud, som om den samme dårlige tendens ville fortsætte, da MIBR åbnede med at få smæk af franske G2 16-6, 16-9. Nederlaget blev fulgt op med en sejr i en tæt affære med Envy og en revanche imod G2, som MIBR vandt 2-1. Turneringen sluttede dog med et 2-1 nederlag til ENCE.

MIBR er et rigtigt svært sted op til den her Major. De har fået en stærk taktiker ind på holdet i form af zews, men har til gengæld tabt uhyre mængder firepower. Med et gennemsnit på 0,76 i rating er zews på ingen måde en valid løsning. fer ser ud til at trives uden cold og har formået at hive 1.11 og 1.20 i rating hjem fra de to turneringer. Jeg tror dog ikke, det vil være nok og MIBR vil med stor sandsynlighed komme til at have det rigtig svært imod samtlige hold i New Legends Stadiet.

Renegades

Spillere: jks - AZR - jkaem - Gratisfraction - Liazz

Placering på HLTVs verdensrangliste: 16

Renegades må prise sig lykkelige over at sikre sig en plads i New Legends ved sidste Major. De har haft et uhyre rodet forår og en sommer med visumproblemer og stand-ins. Blot én gang siden Majoren - ved StarSeries i-League i marts/april - har Renegades formået at spille sig med i et slutspil. Det kan ses på verdensranglisten, hvor de efter Majoren var helt oppe på 5. pladsen og nu er nede som nummer 16.

Kun på Mirage (20 gange - sejrsprocent: 55) og Inferno (16 gange - sejrsprocent: 62,5) står de med sejrsprocenter over 50. Renegades er sluppet uden om at spille Nuke (65 gange - sejrsprocent: 20), Overpass (1 gange - sejrsprocent: 0) og Vertigo (2 gange - sejrsprocent: 0) specielt ofte. Med en så svag map pool får Renegades rigtig svært ved at beholde deres Legends Status, og alt efter hvilke hold der kommer op fra The New Challenger stadiet, kan de godt ligne et hold, der kunne gå 0-3 i New Legends Stadiet.